DA FALKEJAGTEN BLEV TIL
DA FALKEJAGTEN BLEV TIL
Falkejagten, falkoneriet blev antageligt til hos de mongolske Normader i Asien -specielt med henblik på Turkestand med vidtstakte stepper hvor jægeren ikke har mulighed for gemmesteder måtte han opfinde en anden jagtform end den konventionelle.
At den samtidig viste sig at være en god sport for rytterfolket var kun en fordel. I Kina ved man under Hia Dynastiet der menes at have hersket fra år 2205-1776 f. Kr at falke var blandt de gaver, der blev givet til dynastiets prinser.
Falkoner med falk og falkelokke - tid: ca. 900-800 f. Kr.
Den anden mand holder en fluesmækker i hånden angiveligt for at holde insekter på afstand af falkoneren. Relieffet, der er på Hititternes (ikke Biblens Hititter!) tid 900-800 f.Kr. blev udgravet i 1910 i Sakje-gözi i det nordlige Syrien af Englænderen John Garstang. Den franske Ægyptolog Vincent Loret vil ikke afvise at man på papyrusruller kan læse om opdræt af falke. Papyrsrullerne er til stede i Cabinet des Medailles I det Franske national bibleotek.
I Grækenland i det 13 århundrede f.Kr. har Homer nævnt i verdenshistoriens måske mest spændende roman og episke digt, Odysseen i en kort passage at Odysseus ankommer til et fremmed eminent dygtigt indisk jægerfolk, som brugte rovfugle til jagt.
Senere i 350 f.Kr. fortæller filosoffen Aristoteles i "Naturel History" at han har set Thracinan-folket, jage med rovfugle.
Den ældste beretning man har om falkejagten... - stammer fra et japansk skrift med titlen "Uddrag af gamle og nye skrifter om falkejagten" fra 689-675 f.Kr. hvori der omtales falkejagt, der afholdtes af Kong Wen-Wang, der reagerede over Hunan provinsen i Kina. I Japan er falkejagten antageligt indført omkring år 350 f.Kr.
En falkoner samt en jæger med bue og pil- på et relief der er fra 722-705 f.Kr er udgravet 1848 af Franskmanden Layard i Sargons palads ved Khorsabad i Assyrien.
"I KASAKHSTAN ER DER STADIG ØRNEJÆGERE"
I Kasakhstan er der stadig ørnejægere som bruger den vilde natur og falkoneri sammen. Men desværre er dette så småt ved at forsvinde til fordel for motorcykler og fjernsyn som bliver importeret fra den vestlige kultur som får større og større indflydelse i disse år -selv meget langt ud i den ellers endeløse natur.
For at kunne forstå storheden i denne fantastiske jagtform må man helt tilbage til dens storhedstid i 1200 tallet hvor bla. Marco Polo i 1271 drog på opdagelsesrejse i Manchuriets endeløse græsstepper.
Marco Polos besøg hos Djengis Khan
I 1271 var Marco Polo nået til Kublai khan og sønnens Djengis enorme rige. Marco Polo var i mange år på besøg hos Kublai og blev inviteret til at overvære de meget stort anlagte falkejagter som Khanen arrangerede hvert år i fuglene træktid.
Kublai sad selv på en af de 4 elefanter og kunne herfra følge jagten hvor ikke mindre end 10.000 falkonerer med 500 falke, høge og ørne deltog. hertil kom yderliger 10.000 som skulle få fat på vildet og falkonerfuglene.
Khanen selv havde 4 ynglingsfalke. Jagten foregik på Manchuriets græsstepper som også var samligssted for Khanen og 1000vis af soldater der hele tiden fulgte ham. I hans telt som var tæt beklædt med regntæt tigerskind kunne der være plads op imod 10.000 personer.
JAGTEN MED ROVFUGLE: EN AF DE ÆLDSTE JAGTFORMER, DER KENDES.
Jagten med rovfugle: en af de ældste jagtformer, der kendes.
I kulturhistorisk henseende repræsenterer den egentelige, udviklende og mere sportsbetonede falkejagt en sjælden faverig historie.
I tidligere tider næsten overdrevet i pragtudfoldelse der kan lede tanken hen på Tusind og en nats eventyr.
Frederich II var 1200 tallets største personlighed og en af de mest fremragende personer i historien.
Med hensyn til beskrivelsen af falkejagten var Hohenstauffer kejseren Frederich d. II berømt for sit klassiske værk, "Kunsten at jage med rovfugle" på latin "De Arte Vernadi Cum Avibus".
Frederich d. II reagerede fra 1215-1250 (på Valdemar Sejrs tid). Han herskede over 6 kongeriger incl. Jerusalem og forstod foruden de gamle sprog også samtlige undersåtters.
De Arte Cum Avibus fra 1200 tallet og den tysk-romerske kejser. Falken var placeret
ved kejserens fødder. Kejseren holder hånden over falkens hoved for at beskytte og som illustration for at vise den store betydning falken har. "De Arte Vernadi Cum Avibus"
Han var en stor naturforsker - og var således en eminent ornitolog og var næst efter Aristoteles den eneste som studerede fugletrækket. Falkejagten blev hans speciale. Han var desuden konge af Sicillen. Hans foretrukne falkonersted var på borgen Castel del Monte, falkeborgen. Hans lidenskab for falkejagt ledte ham ind på mangeartede videnskablige studier af fugle, dyr og planter,som han har skildret i pragtværket De Arte Vernadi Cum Avibus.
Det store værk beskriver ting, som aldrig tidligere var blevet undersøgt så tilbundsgående.
I bogen kan man bla. se hvordan falkoneren viser falken til rette på handsken ved let at berører halen. Således får man falken til at vende rigtigt med front mod falkoneren.
Første del af værket er nærmest en lærebog -om fuglenes udseende, kropbygning, vaner og udbredelse i verden. Efter denne videnskablige, ornitologiske gennemgang går Frederich II i gang med at beskrive falkejagten ned i de mindste detaljer med bla. illustationer med fine tegninger som kejseren selv havde lavet.
Castel del Monte, falkeborgen
I næsten 800 år har Kejserens bog - været opbevaret i Vatikanets bibleotek og kan i dag beskues af offenteligheden -beskyttet under bombesikkert glas."Sarcofago di Federico II nella Cattedrale di Palermo" - på dansk: Frederich II,s kiste i Palermo.
Selvom Kejserens forhold var anstrengt til Paven kan man den dag i dag takke pavestyret for f
"De Arte Vernadi Cum Avibus".