Haliaeetus albicilla, har en særlig historie i Danmark
Freja, en stor havørnehun i Ørnereservatet, maj 2024
Den smukke havørn, Haliaeetus albicilla, har en særlig historie i Danmark. Denne imponerende rovfugl har gennem århundreder oplevet både markante op- og nedture i sin bestand, idet den har været udsat for påvirkninger fra såvel klimaforandringer som menneskelig aktivitet. I denne artikel dykker vi ned i de faktorer, der har haft indflydelse på udviklingen i havørnebestanden, og undersøger de moderne bevaringsindsatser, der har muliggjort en bemærkelsesværdig genopblomstring af denne ikoniske fugl.
Havørnebestanden i Danmark været underlagt store svingninger
Gennem de seneste 10.000 år har havørnebestanden i Danmark været underlagt store svingninger. For omkring 2000 år siden, under "Den romerske varmeperiode", oplevede arten et markant fald i antallet af individer. De varmere temperaturer og ændrede nedbørsmønstre, som karakteriserede denne periode, havde en negativ indvirkning på havørnenes levesteder og fødegrundlag. Samtidig intensiverede menneskets aktiviteter, såsom landbrug og skovrydning, presset på rovfuglens naturlige habitater, hvilket yderligere reducerede dens levemuligheder.
Menneskets direkte jagt og forfølgelse af havørnen
Menneskets direkte jagt og forfølgelse af havørnen udgjorde ligeledes en væsentlig årsag til bestandens tilbagegang. Skovrydning og udtørring af vådområder for at skaffe landbrugsjord fragmenterede og indskrænkede havørnenes levesteder yderligere og begrænsede tilgængeligheden af føderessourcer. Sammenfaldet af disse miljømæssige og menneskeskabte faktorer medførte en betydelig nedgang i antallet af havørne i Danmark.
Markante udsving i havørnebestanden i Danmark over de sidste 10.000 år. Diagrammet fokuserer på de væsentligste tidspunkter med betydelige ændringer i bestanden
Genopblomstring af havørnebestanden
I de seneste årtier har Danmark oplevet en bemærkelsesværdig genopblomstring af havørnebestanden. Efter næsten at være forsvundet fra landet, begyndte de imponerende rovfugle at genindvandre i midten af 1990'erne. I dag anslås det, at der er omkring +120 par havørne i Danmark, et resultat af omfattende bevaringsindsatser samt forbedrede miljøforhold.
Markante udsving i havørnebestanden i Danmark over de sidste 100 år. Diagrammet illustrerer den dramatiske stigning i bestanden fra næsten nul til omkring +120 par i 2024
Ifølge optællinger fra bla. DOF blev der i 2017 observeret over 395 havørne i Danmark, og eksperter forudså dengang en fortsat stigning i bestanden. Yderligere rapporter bekræfter, at de danske havørne har oplevet deres mest succesfulde ynglesæson siden genindvandringen, med mange ynglepar der formåede at få afkom på vingerne.
Flere faktorer har bidraget direkte til den positive bestandsudvikling for havørnene: Genoprettelse og beskyttelse af tidligere ødelagte levesteder som skove og vådområder, juridisk beskyttelse mod jagt gennem streng lovgivning, bevaringsprojekter med overvågning og forbedret vandkvalitet og deraf øget tilgængelighed af byttefisk og -fugle samt ikke mindst en stigende offentlig bevidsthed og opbakning til bevaringsindsatserne.
Hvilket bæredygtigt niveau havørnebestanden i Danmark kan nå
For at estimere hvilket bæredygtigt niveau havørnebestanden i Danmark kan nå, er det nødvendigt at vurdere tilgængeligheden af egnede levesteder, tilstrækkeligt fødegrundlag samt graden af menneskelig påvirkning. Baseret på de nuværende forhold og igangværende beskyttelsesindsatser vurderes det, at det danske landskab kan danne rammen for en bestand på mellem 200 og 300 havørnepar, forudsat at deres levesteder fortsat sikres effektiv beskyttelse. Opfyldelsen af dette potentiale for denne rovfugl afhænger af, at de gunstige miljøforhold opretholdes, og at presset fra menneskelige aktiviteter forbliver på et bæredygtigt niveau i forhold til artens behov.
Region | Specifikt Område | Nøglefunktioner |
---|
Sydøstlige Danmark | Sjælland og Møn | Mange søer og kyststrækninger, ideelle for havørne |
Sydøstlige Danmark | Lolland-Falster | Vådområder, lav menneskelig befolkningstæthed |
Jylland | Vestjylland | Områder omkring Ringkøbing Fjord, Limfjorden og Vadehavet, rige vådområder |
Jylland | Nordjylland | Thy National Park, store sammenhængende naturområder, lav befolkningstæthed |
Fyn og Øerne | Fyn | Nordlige og sydlige dele af Fyn, mange fjorde og søer |
Fyn og Øerne | Ærø og Langeland | Egnede levesteder, rig adgang til fisk, minimal menneskelig forstyrrelse |
De vigtigste områder i Danmark, hvor flere havørnepar kan etablere sig, baseret på tilgængelighed af levesteder, fødegrundlag og minimal menneskelig forstyrrelse
Ørnereservatet i Nordjylland
Ørnereservatet i Nordjylland har indtaget en central og afgørende rolle i formidlingen af viden om havørne og andre rovfugle. Gennem omfattende arrangementer rettet mod offentligheden har reservatet bidraget væsentligt til at skærpe bevidstheden om disse fugles særlige behov og de udfordringer, de står overfor. Reservatets arbejde har engageret befolkningen og medvirket til at udbrede en dybere forståelse for vigtigheden af aktiv naturbevarelse. Ved at inddrage og oplære befolkningen har reservatet i Nordjylland spillet en nøglerolle i bestræbelserne på at sikre havørnenes og andre rovfugles ve og vel i Danmark.
Naturen regulerer selv bestandene !
Det er vigtigt at bemærke, at man aldrig kan sige, at der er for mange havørnepar. Naturen regulerer selv bestandene, og der vil altid være præcis det antal havørne, som økosystemet kan understøtte. Havørnepopulationen vil naturligt stabilisere sig i forhold til tilgængelige ressourcer og levesteder, hvilket sikrer en bæredygtig balance i naturen.
Vindmøller og havørne - den nye og unaturlige dødsfælde
Grafisk model, der viser de estimerede fugledødsfald forårsaget af vindmøller på verdensplan over de sidste 10 år, baseret på realistiske tal, der almindeligvis rapporteres i offentlig tilgængelige kilder.
De næste 10 år for havørnen versus global fordobling af vindmøller
Her er et kurvediagram, der viser den estimerede indvirkning af vindmølledødsfald på havørnebestanden i Danmark over de næste 10 år. Diagrammet antager, at 34 havørne bliver dræbt af vindmøller over en periode på 10 år, hvilket svarer til cirka 3,4 havørne om året. Den initiale bestand er baseret på de nuværende estimater på ca. 120 par. Kurven er baseret på at vindmøller bliver sat op i alle havørne områder.
- Det estimeres, at omkring 8.176 fugle bliver dræbt dagligt af vindmøller globalt, baseret på gennemsnitlige tal fra USA og Europa.
- Om 10 år estimeres det, at cirka 14.638 fugle vil blive dræbt dagligt af vindmøller globalt, hvis antallet af vindmøller vokser til omkring 2.328.100 og fugledødeligheden per vindmølle forbliver konstant
- Om 10 år antages det, at cirka 1.375 vindmøller vil have avanceret fugledetekteringsteknologi installeret, hvis vi antager en accelereret årlig vækstrate på 15% for adoption af teknologien. Dette viser en væsentlig stigning sammenlignet med de nuværende 340 vindmøller, men det vil stadig være en meget lille del af det samlede antal vindmøller globalt
Konsekvenser for økosystemer - insekterne mangler
Her er et søjlediagram, der viser det estimerede antal insekter, der vil blive dræbt af vindmøller årligt over de næste 10 år. Grafen er baseret på en årlig vækstrate på 6% for antallet af vindmøller og en dødsrate for insekter pr. vindmølle, der er afledt fra den tyske undersøgelse. En betydelig reduktion i insektpopulationer kan have vidtrækkende og alvorlige konsekvenser for økosystemer og menneskelig velfærd.
Økologiske og menneskelige konsekvenser
En sådan massiv reduktion i insektpopulationer kan have vidtrækkende konsekvenser:
- Bestøvning: Insekter er afgørende for bestøvningen af mange afgrøder. Et fald i insektpopulationer kan føre til reducerede fødevareudbytter og højere priser.
- Fødekæder: Insekter er en vigtig fødekilde for mange andre dyr. Deres reduktion kan forstyrre fødekæder og påvirke mange arter, der er afhængige af dem.
- Jordens sundhed: Insekter spiller en vigtig rolle i nedbrydningen af organisk materiale og næringsstofcykling. Deres reduktion kan forringe jordens frugtbarhed og sundhed.
-
American Wind Wildlife Institute (AWWI):
- AWWI udfører forskning og offentliggør rapporter om virkningerne af vindenergi på dyrelivet, inklusive fugle.
- American Wind Wildlife Institute
-
U.S. Fish and Wildlife Service:
- U.S. Fish and Wildlife Service offentliggør data og rapporter om virkningerne af vindenergi på fugle.
- U.S. Fish and Wildlife Service
-
Journal of Applied Ecology:
- Videnskabelige artikler og studier om fugledødsfald forårsaget af vindmøller publiceres ofte i videnskabelige tidsskrifter som Journal of Applied Ecology.
- Journal of Applied Ecology
-
National Audubon Society:
- National Audubon Society fokuserer på fuglebeskyttelse og offentliggør rapporter om trusler mod fugle, herunder vindmøller.
- National Audubon Society
-
European Environment Agency (EEA):
- EEA publicerer rapporter om miljøpåvirkninger, herunder påvirkningen af vindenergi på fugle i Europa.
- European Environment Agency
-
Smithsonian Magazine:
- Artikler om miljøpåvirkninger, herunder klimaforandringer og deres indvirkning på fuglepopulationer.
- Smithsonian Magazine - How Climate Change and Plague Helped Bring Down the Roman Empire