Jagtfalken -på trist tilbagetog
Jagtfalken – en af verdens mest imponerende rovfugle – her i Ørnereservatet, hvor vi arbejder med opdræt og bevaring af arten.
Når verdens største falk bliver tavs
Af Peter Frank Wenzel, falkoner og leder af Ørnereservatet
Mens opmærksomheden samler sig om ikoniske arter som isbjørnen og laksen i klimadebatten, forbliver nogle af de mest præcise indikatorer på forandring overset. Jagtfalken – Falco rusticolus – er en sådan indikator. Ikke fordi den står for at forsvinde i morgen, men fordi dens stille tilbagegang fortæller os noget dybt foruroligende: At vi er ved at miste en af de mest betydningsfulde skabninger i naturens orden. Ikke bare en fugl, men falken over alle falke.
Jagtfalken er verdens største falk. Den har siden antikken været betragtet som selve idealet for rovfuglens kraft og præcision. I middelalderens falkoneri var den forbeholdt konger og kejsere. I Grønland og på Island har den gennem århundreder været en suveræn jæger og en uforstyrret del af økosystemet. Og i stort set alle klassiske værker om fugle og jagt nævnes jagtfalken med en respekt, der grænser til det ærefrygtige. Det er denne fugl, vi nu ser langsomt forsvinde fra de egne, hvor den burde være stærkest.
Island: Den ubemærkede forandring
Island huser en af Europas tætteste jagtfalkepopulationer. Men nye tal fra Islands Naturhistoriske Institut viser et markant fald i antallet af ynglepar – op mod 30 procent i visse områder på få år. Årsagerne? Fugleinfluenza. Lav pardannelse og få unger. Ændringer i fjeldrypernes cyklus. Men måske vigtigere endnu: en offentlig og politisk ligegyldighed over for den slags stille signaler.
Når en art som jagtfalken – der ikke jages, ikke forsvinder i byudvikling, ikke forgiftes af sprøjtegifte – alligevel går tilbage, burde det vække større opsigt. Det tyder på, at der er dybereliggende forskydninger i det arktiske økosystem, som ikke fanges af hverken klimamodeller eller biodiversitetsstrategier.
Grønland: Det skjulte forskud på klodens fremtid
I Grønland viser overvågningen det samme mønster – men mere spredt og vanskeligere at indfange. Den samlede bestand anslås til 225–500 par, men i både vestlige og sydøstlige områder er ynglesuccesen dalende. I nogle egne ser man allerede, at ungerne ikke vender tilbage. I andre mærker man konsekvensen af en ny konkurrent: vandrefalken (Falco peregrinus), som rykker nordpå i takt med klimaforandringerne og overtager de traditionelle jagtfalketerritorier.
Også her ses tegn på lav pardannelse og få unger i områder, der tidligere var stabile ynglelokaliteter. Det sker uden kamp, uden drama – bare langsomt og systematisk. Og netop derfor er det så alvorligt. For hvis verdens største og mest standhaftige falk bliver skubbet ud af sit naturlige domæne, hvad fortæller det så om fremtiden for mindre robuste arter?
Den vigtigste fugl overhovedet?
Det kan lyde som en overdrivelse, men spørger man historien, kulturen og den praktiske erfaring, er jagtfalken blandt de vigtigste fugle overhovedet. Den er nævnt i næsten alle bøger om falkoneri. Den har været symbol på adel, på åndelig klarhed, på naturens overlegne balance. Den er nævnt hos Kong Frederik II, hos arabiske emirers jagtpoesi, i moderne forskning og i inuitternes overleveringer.
At miste denne fugl – ikke dramatisk, men gradvist – burde vække mere end bekymring. Det burde vække handling. Ikke for nostalgiens skyld. Men fordi jagtfalken repræsenterer noget, vi ikke får tilbage: forbindelsen mellem menneske og himmel, mellem rovdyr og rytme, mellem tid og tillid.
Spørgsmålet vi burde stille
Det egentlige spørgsmål er ikke, om vi redder jagtfalken. Det er, om vi overhovedet opdager, at den er ved at forsvinde. Og om vi – i en verden, hvor det spektakulære ofte overdøver det væsentlige – stadig evner at høre stilheden, før den bliver permanent.
Kilder
-
Náttúrufræðistofnun Íslands (Icelandic Institute of Natural History)
– Overvågningsdata for jagtfalkebestanden i Island, herunder ynglepar og påvirkninger fra fugleinfluenza.
https://www.ni.is/en/research/monitoring-and-research/voktun-falka -
Iceland Monitor / Morgunblaðið
– “Steady decline in the gyrfalcon population” (09.01.2024)
https://icelandmonitor.mbl.is/news/news/2024/01/09/steady_decline_in_the_gyr_falcon_population/ -
The Peregrine Fund – International Gyrfalcon Conference Proceedings
– Flere fagfællebedømte artikler om populationer i Grønland, bl.a. Burnham, Cade & Nielsen.
https://science.peregrinefund.org/legacy-sites/conference-gyr/proceedings/ -
Arctic Raptors / High Arctic Institute
– “The Status of the Gyrfalcon in Greenland” (Burnham et al.)
https://arcticraptors.org/species/gyrfalcon/ -
e360 Yale Environment
– “Northern Mystery: Why Are Birds of the Arctic in Decline?”
https://e360.yale.edu/features/northern_mystery_why_are_birds_of_the_arctic_in_decline -
The Atlantic
– “Falcon Battle Over Nests of Bird Poop” – om konkurrence mellem vandrefalk og jagtfalk i Grønland
https://www.theatlantic.com/science/archive/2017/07/falcon-battle-over-nests-of-bird-poop/534510/ -
IUCN Red List – Falco rusticolus
– Bestandsvurdering og globale trusler
https://www.iucnredlist.org/species/22696468/192379259