To nye falkonerer bærer kulturarven videre

Ørnereservatet sender sine varmeste lykønskninger til Marie Louise og Emilie, som netop har bestået falkonerprøven i Odense ved Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. (maj 2025)

At blive falkoner er langt mere end en formel godkendelse – det er en indtræden i en af verdens ældste og mest krævende traditioner, hvor menneske og rovfugl knytter bånd på et plan, som ikke kan tvinges frem, men kun opnås gennem tillid, tålmodighed og indføling. Falkoneri er ikke blot et håndværk – det er en livsform og et ansvar, der rækker langt ud over det synlige.

Falkonerkunsten er en levende kulturarv – anerkendt af UNESCO som immateriel verdensarv – og har rødder, der strækker sig mere end 5.000 år tilbage. Oprindeligt udviklet som en jagtform, hvor mennesker samarbejdede med rovfugle for at skaffe føde, har falkoneri med tiden udviklet sig til en ædel og dybt forfinet disciplin, hvor jagten ofte er sekundær i forhold til det tætte bånd mellem menneske og fugl.

Falkoneri handler om at opbygge et partnerskab, hvor rovfuglen ikke er et redskab, men en selvstændig aktør, der vælger at samarbejde – fordi den har tillid. Det er en praksis, der kræver evnen til at aflæse fuglens kropssprog, humør og behov, næsten før den selv udtrykker dem. Den mindste ændring i øjenudtryk, fjerstilling eller kropsholdning kan fortælle en opmærksom falkoner, hvordan fuglen har det.

Det er i dette felt mellem disciplin og intuition, mellem træning og forståelse, at falkoneri udfolder sig. En god falkoner må besidde faglig dygtighed, viden om fuglenes biologi og adfærd, tålmodighed i arbejdet – og en sjælden form for indre ro og ydmyghed. For fuglene er aldrig fuldt tamme – de samarbejder, fordi de vil, ikke fordi de skal.

Falkoneri er derfor ikke blot et gammelt håndværk – det er et levende møde mellem natur og menneske. En kunst, der i dag lever videre.

Og netop derfor er det så vigtigt – ikke bare for Ørnereservatet, men for Danmark – at denne tradition ikke forsvinder i glemslen. I en tid, hvor naturens kompleksitet ofte reduceres til data og skærme, minder falkoneri os om det dybe og direkte samspil mellem levende væsener. Det er en praksis, hvor man ikke dominerer naturen, men indgår i et samarbejde med den. I en moderne verden, der bevæger sig hastigt væk fra det sanselige og det langsomme, rummer falkoneri en særlig form for viden, der ikke kan erstattes af teknologi eller bøger – kun af erfaring.

For Ørnereservatet er det en hjertesag. Vi ser det som vores opgave at bevare og videregive denne viden og det menneskelige nærvær, som falkonerkunsten repræsenterer. Når unge mennesker som Marie Louise og Emilie vælger at gå denne vej, er det ikke kun en personlig bedrift – det er et løfte om, at forbindelsen mellem menneske og rovfugl, mellem historie og nutid, fortsat vil finde sted her – i Danmark.

Derfor glæder det os oprigtigt, at netop Marie Louise og Emilie nu er blandt dem, der har opnået retten og evnen til at føre denne arv videre. At det ovenikøbet sker med afsæt i Ørnereservatet gør det kun endnu mere meningsfuldt for os. Det er et klart tegn på, at det livsværk, vores forfædre grundlagde, og som vi hver dag videreudvikler og værner om, nu også bliver en del af næste generation.

Vi er stolte – både på jeres og vores egne vegne. For det handler ikke blot om én prøve, men om alt det, den repræsenterer: engagement, udvikling, ansvar og kærlighed til fuglene.

Stort tillykke – og velkommen i kredsen af falkonerer.