6000 år gamle klippebilleder viser muligvis verdens tidligste falkejagt

6000 år gamle klippebilleder viser muligvis verdens tidligste falkejagt
Af Peter Frank Wenzel, falkoner og leder af Ørnereservatet

Langt inde i Irans bjergrige Teymareh-region, hvor klippelandskabet har ligget urørt i årtusinder, har forskere identificeret en række klippebilleder – petroglyffer – som kan vise sig at omskrive dele af jagtens og rovfuglenes kulturhistorie.

Motiverne er indgraveret i sten og viser mennesker til hest og til elefant, ledsaget af hunde og geparder. Det i sig selv ville være spektakulært nok. Men det, der har vakt størst opmærksomhed blandt forskere og falkonerer, er et andet element: De afbildede personer holder rovfugle på armen. Ikke i bur, ikke på afstand – men i præcis den stilling, man bruger, når man arbejder med en trænet fugl.

Hvis tolkningen holder, er det muligvis verdens ældste kendte fremstilling af falkejagt – skabt længe før der fandtes skriftsprog, kongedømmer eller organiserede religioner. Et stille billede i klippen, der antyder en dybtgående relation mellem menneske og dyr.

Petroglyffer med overraskende detaljer

Det er forskerholdet Kolnegari et al., som i 2021 offentliggjorde resultaterne i European Journal of Wildlife Research. I alt identificerede de 11 petroglyffer – 10 i Teymareh og én i Khusf. Nogle viser figurer til hest (et tegn på teknologisk udvikling), én viser en elefant (endnu mere sjældent), og flere viser sammensatte jagtscener med både fugl, hund og gepard.

Særligt interessant er gestussen: Den karakteristiske måde fuglene sidder på armen. Dette er ikke en tilfældig gengivelse af en fugl i nærheden af et menneske. Det ligner en falkoner i arbejde – og i visse tilfælde til hest.

Forskerne understreger, at dateringen ikke er præcis. Der er ikke tale om kulstof-14 daterede fund, men om kontekstuelle analyser baseret på dyrearter og deres kendte domesticering: hesten omkring 9000 BP (Before Present), elefanten omkring 4500 BP. Dermed dateres billederne bredt mellem 7000 og 2000 f.Kr.

Menneske og fugl før civilisationen

Hvis man accepterer tolkningen, er implikationerne bemærkelsesværdige. Det betyder, at mennesker i præ-agricole samfund har haft så tæt et samarbejde med rovfugle, at det blev gengivet i varig, offentlig billedform. Ikke som dekoration, men som vidnesbyrd.

Falkejagt er i dag mest kendt fra aristokratiske miljøer: de kinesiske kejsere, de arabiske emirer, de mongolske stammeledere, Europas fyrsteslægter. Men hvis den virkelig blev praktiseret i Teymareh for over 5000 år siden, må historien skrives om. Det var ikke for fornøjelsens skyld. Det var overlevelse og kunnen – en teknisk kunnen, baseret på lydhørhed, disciplin og viden om fuglens psykologi.

Et partnerskab med kløer

Fra mit eget arbejde som falkoner ved jeg, at relationen mellem menneske og rovfugl er en af de mest forfinede former for samarbejde på tværs af arter. Fuglen er ikke et kæledyr, og heller ikke et husdyr i klassisk forstand. Den er en fri, territorial jæger, som kun samarbejder, hvis mennesket formår at læse dens signaler og møde den med respekt.

Når fuglen vender tilbage til handsken, er det aldrig garanteret. Det er forhandlet – gennem tillid, træning og erfaring.

At forestille sig, at denne praksis allerede fandt sted i oldtidens Iran, er ikke bare fascinerende. Det er en påmindelse om, hvor langt menneskets evne til samarbejde rækker – også ud over sprogets og skriftsystemets opfindelse.

Tolkningens balancegang

Naturligvis rejser fundene også spørgsmål. Kan vi være sikre på, at det virkelig er falkejagt og ikke mytiske eller rituelle motiver? Kan vi skelne mellem symbolik og praktik? Her er forskerne selv varsomme. De afviser ikke alternative tolkninger, men understreger billedmaterialets detaljerigdom og konsistens.

I en tid, hvor teknologien for længst har overtaget jagtens rolle, minder disse billeder os om en anden virkelighed: en tid, hvor menneskets viden om naturen var direkte, kropslig og eksistentiel. Hvor man ikke blot kontrollerede dyr – men levede med dem.

“Når vi ser en fugl sidde på en arm, ridset i klippen for 6000 år siden, ser vi ikke blot en jagtscene. Vi ser begyndelsen på et partnerskab – mellem frihed og ansvar, mellem det vilde og det menneskelige.”
– Peter Frank Wenzel

Artiklen bygger på Kolnegari et al. (2021), “Possible earliest image of falconry in the world on petroglyphs discovered in Iran”, samt forfatterens erfaringer som falkoner og formidler af rovfuglenes kulturhistorie ved Ørnereservatet i Nordjylland.

Kildeliste

1. Kolnegari, M., Feizi, F., Mashkour, M., et al. (2021)
   Possible earliest image of falconry in the world on petroglyphs discovered in Iran.
   European Journal of Wildlife Research, 67(4), Article 70.
   DOI: 10.1007/s10344-021-01487-3

2. Schiettecatte, J., & Zouache, A. (2017)
   Horses and Power in the Arabian Peninsula.
   Proceedings of the Seminar for Arabian Studies, Vol. 47, pp. 221–236.
   (Benyttet til vurdering af tidspunktet for hestens domesticering i Mellemøsten)

3. Sukumar, R. (2011)
   The Story of Asia’s Elephants.
   Marg Publications / Asian Elephant Specialist Group.
   (Inddraget i relation til tammelefanter og deres historiske rolle i Asien)

4. Davis, S. J. M. (1987)
   The Archaeology of Animals.
   Yale University Press.
   (Generel reference til dyredomesticering og arkæozoologisk metode)

5. Teymareh Petroglyph Documentation Project (2010–2020)
   Feltarbejde og kortlægning under supervision af Cultural Heritage, Handicrafts and Tourism Organization of Iran (CHHTO).
   (Upubliceret rapportmateriale og billeddokumentation omtalt i Kolnegari et al.)

6. Wenzel, P. F. (egne erfaringer)
   Feltbaseret viden fra praksis med rovfugle og falkoneri ved Ørnereservatet, Nordjylland, 1990–2025.
   (Indgår som refleksionsramme i artiklens analyse og vurdering af falkonergestik)