Dyrenes bevidsthed – et filosofisk spørgsmål
I Nordjyllands barske natur ligger Ørnereservatet ved Skagen - et unikt sted, hvor både lokale og besøgende kan opleve nogle af verdens mest imponerende rovfugle på nært hold. Bag dette reservat gemmer sig en familiehistorie og en arv med viden og engagement, der strækker sig over syv årtier.
Peter med de nordatlantiske havørnene i Ørnereservatet.
Foto: Rasmus Høgenhaug
En familiearv med rovfugle
Ørnereservatet blev grundlagt af Frank Wenzel, en af Danmarks pionerer inden for rovfuglebevarelse og -forståelse. I over et halvt århundrede arbejdede han dedikeret med at træne, studere og beskytte rovfugle, ikke kun for deres egen skyld, men også for at give mennesker en dybere forståelse af disse majestætiske skabninger. Denne dedikation gik i arv til hans søn, som siden barndommen har været dybt involveret i familiens arbejde med rovfugle.
"Jeg voksede op omgivet af ørne," fortæller han. "Min far lærte mig alt, jeg ved – ikke bare om, hvordan man håndterer og træner rovfugle, men også hvordan man virkelig forstår dem."
I dag, 50 år gammel, driver sønnen Peter Frank Wenzel, Ørnereservatet ved Skagen med samme passion og engagement som sin far. Hans erfaring og viden er unik, ikke blot på grund af hans mange års arbejde med ørnene, men fordi han har været vidne til og en aktiv del af udviklingen inden for konkrete rovfugleobservationer meget tæt på -og fra en meget tidlig alder.
Rovfugles bevidsthed – Mere end blot instinkt
Gennem sit livslange arbejde har han udviklet en stærk overbevisning om, at rovfugle, ligesom mange andre dyr, besidder en form for bevidsthed. Dette synspunkt er ikke kun baseret på forskning og tusindvis af observationer, men også på utallige timer med direkte interaktion med ørnene.
"Når du har arbejdet så tæt med ørne, som jeg har, kan du ikke ignorere de tegn på bevidsthed, de udviser," siger han. "De lærer af deres omgivelser, de tilpasser sig, og de viser endda følelser. Det er tydeligt, at der er mere på spil end blot instinkt."
Hans erfaringer er blevet delt gennem bøger og artikler, hvor han beskriver sine observationer og indsigter. Han har været en aktiv formidler, der har arbejdet på at bringe denne forståelse ud til et bredere publikum. For ham handler det ikke kun om at beskytte rovfuglene, men også om at uddanne folk om deres komplekse og fascinerende adfærd.
En fremtidig indflydelse på rovfugleforskning
Med et liv dedikeret til ørnene står han nu som en central figur i diskussionerne om rovfugles kognition og adfærd. Hans arbejde udfordrer traditionelle videnskabelige synspunkter og bidrager med en praktisk indsigt, der alt for ofte mangler i akademiske kredse.
"Forskningen i rovfugle vil drage fordel af at kombinere videnskabelige metoder med den slags praktisk erfaring, vi har opbygget her i familien," siger han. "Det er den eneste måde, vi virkelig kan forstå og beskytte disse dyr på."
En arv, der skal videreføres
Som arvtager til en rig tradition af rovfuglebevarelse og -forståelse fortsætter han med at arbejde med en passion, der er dybt rodfæstet i familiens historie. Ørnereservatet ved Skagen er ikke kun et sted, hvor besøgende kan opleve ørnene på nært hold; det er også et vidnesbyrd om en livslang dedikation til at forstå og beskytte disse formidable fugle.
"Ørnene har været en del af mit liv, så længe jeg kan huske," reflekterer han. "Det er en arv, jeg er stolt af, og som jeg vil fortsætte med at værne om, så længe jeg kan."
Ørnereservatet ved Skagen står som et levende monument over en families passion for rovfugle og som en vigtig ressource for både forskning og offentlig oplysning. Med en arv, der strækker sig over syv årtier, og en dyb forståelse af rovfugles adfærd, er det tydeligt, at arbejdet her vil fortsætte med at have betydelig indflydelse på vores forståelse af disse imponerende dyr i mange år fremover.
Dyrenes bevidsthed – et filosofisk spørgsmål
I sidste ende rejser arbejdet med rovfugle – og dyr generelt – et større spørgsmål om bevidsthedens natur. Hvis ørnene kan lære, tilpasse sig og udvise følelser, hvad siger det så om deres indre liv? Og hvad siger det om os, at vi er i stand til at genkende disse træk hos dem?
Bevidsthed er ikke nødvendigvis en eksklusiv menneskelig egenskab. Det er snarere en kompleks og mangefacetteret tilstand, der kan tage mange former i forskellige arter. At forstå dyrenes bevidsthed udfordrer vores opfattelse af, hvad det betyder at være et tænkende og følende væsen. Det minder os om, at vi ikke er alene i verden – at vi deler den med andre væsener, der, ligesom os, oplever livet på deres egen unikke måde.
Bevidsthed er ikke nødvendigvis en eksklusiv menneskelig egenskab. Det er snarere en kompleks og mangefacetteret tilstand, der kan tage mange former i forskellige arter
I den forbindelse bliver det ikke kun en videnskabelig opgave at studere og beskytte dyrene, men også en moralsk forpligtelse. Hvis vi anerkender deres bevidsthed, må vi også anerkende vores ansvar over for dem. Det er en dyb og vedvarende tanke, som fortsat vil guide arbejdet ved Ørnereservatet og inspirere kommende generationer til at værdsætte og beskytte disse fantastiske skabninger.
|
Forskning tyder på, at mange fuglearter, herunder rovfugle, oplever en form for REM-søvn Forskning tyder på, at mange fuglearter, herunder rovfugle, oplever en form for REM-søvn, der minder om den hos pattedyr. Selvom fuglenes REM-søvn er kortere og mindre hyppig, menes den at spille en rolle i hukommelseskonsolidering, læring og muligvis en drømmelignende tilstand. Dette antyder, at fugle kan have mere avancerede kognitive evner end tidligere antaget, og at de muligvis oplever en form for bevidsthed. Fugle kan have mere avancerede kognitive evner end tidligere antaget Dog er der stadig usikkerhed omkring, hvorvidt fugle "drømmer" på samme måde som pattedyr, da deres hjerner fungerer anderledes under søvn. Forskningen fortsætter med at undersøge sammenhængen mellem søvn og bevidsthed på tværs af arter. |
---
Her er nogle relevante kilder om forskning i fugles REM-søvn:
1. Rattenborg, N. C., Martinez-Gonzalez, D., Roth, T. C., & Pravosudov, V. V. (2011). Hippocampal memory consolidation during sleep: a comparison of mammals and birds. Biological Reviews, 86(3), 658-691. https://doi.org/10.1111/j.1469-185X.2010.00165.x
2. Lesku, J. A., Meyer, L. C., Fuller, A., Maloney, S. K., Dell'Omo, G., Vyssotski, A. L., & Rattenborg, N. C. (2011). Ostriches sleep like platypuses. PloS one, 6(8), e23203. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0023203
3. Tisdale, R. K., Lesku, J. A., Beckers, G. J., & Rattenborg, N. C. (2018). Bird-like propagating brain activity in anesthetized Nile crocodiles. Sleep, 41(8), zsy105. https://doi.org/10.1093/sleep/zsy105
4. Beckers, G. J., & Rattenborg, N. C. (2015). An in depth view of avian sleep. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 50, 120-127. https://doi.org/10.1016/j.neubiorev.2014.07.019
5. Scriba, M. F., Ducrest, A. L., Henry, I., Vyssotski, A. L., Rattenborg, N. C., & Roulin, A. (2013). Linking melanism to brain development: expression of a melanism-related gene in barn owl feather follicles covaries with sleep ontogeny. Frontiers in zoology, 10(1), 1-11. https://doi.org/10.1186/1742-9994-10-42
Disse kilder giver et indblik i den aktuelle forskning om REM-søvn hos fugle, herunder specifikke fund, implikationer for bevidsthed og de udfordringer, der er forbundet med at forstå søvnens rolle på tværs af arter.