Tidens Vinger

Af Peter Frank Wenzel

Mens mennesker tæller minutter og planlægger uger, lever fuglene i et andet urværk. Deres verden er ikke reguleret af kalendere og klokker, men af lys, vinde og et indre kompas, der har fungeret upåklageligt længe før det atomare ur blev opfundet.

Og dog – jo mere man arbejder med fugle, især rovfugle, jo tydeligere bliver det, at de ikke bare er dyr styret af instinkter. De er væsener med en fornemmelse for tid, som på én gang er fremmed og genkendelig.

“Jeg bliver stadig overrasket over, hvor hurtige deres reaktioner er,” siger Peter Frank Wenzel, leder af Ørnereservatet i Nordjylland. “En vandrefalk kan registrere og reagere på en bevægelse på brøkdele af et sekund – det er, som om den ser verden i slowmotion, mens vi andre knap nok har blinket.”

En anden slags tid

Fugles hjerner arbejder i højere frekvens end menneskers. De opfatter visuel information langt hurtigere – nogle arter registrerer op til 100 billeder i sekundet, mens vi mennesker som regel kun registrerer omkring 60. Det gør deres opfattelse af virkeligheden finmasket og hurtig – et absolut krav for liv i luften.

Men fugle forstår også længere tid. Deres døgnrytmer er knivskarpe, deres evne til at navigere over kontinenter forbløffende. Trækfugle kan følge stjernernes bevægelser og korrigere deres kurs baseret på solens vinkel og tid på dagen – alt sammen uden ure. Tiden lever i deres sanser, ikke i deres lomme.

“Når man ser en kongeørn stirre ud over klitlandskabet, ved man, at den ser noget andet end os,” fortæller Wenzel. “Den har styr på, hvor solen står, hvor vinden bærer, og hvornår byttet bevæger sig. Det er et slags naturligt urværk, men ét der er koblet direkte til overlevelse.”

Hukommelse og planlægning

Visse fuglearter – især kragefugle og papegøjer – kan planlægge frem i tiden. Nøddekrager husker præcist, hvor de har gemt tusindvis af frø, og hvornår de skal hentes. Og papegøjer i forsøg har lært at vente på belønninger, hvis de ved, de kommer senere.

Men deres forståelse af tid er ikke lineær som vores. De tænker ikke i "mandag" eller "om tre dage". For dem er tid bundet til begivenheder og gentagelser – rytmer i omgivelserne, forandringer i lys og lyd, ændringer i stemningen mellem artsfæller.

“Vi må huske, at menneskets tidsforståelse er kulturelt skabt,” reflekterer Wenzel. “Vi har ure, kalendere, alarmer – og vi tror, det er naturgivent. Men fuglene viser os, at tid også kan være noget kropsligt og sanseligt. De er i tiden. Vi forsøger hele tiden at kontrollere den.”

Tiden i hånden

Når en falk lander på falkonerens handske, sker det med præcision og timing, som næsten ikke kan efterlignes. Den lille forskydning i luftstrøm, vinklen på hånden, fuglens opbremsning i luften – alt det sker i ét sammenhængende nu. Her er tid ikke teori. Den er tilstedeværelse.

Det er måske netop her, fuglene kan lære os noget. At opfatte øjeblikket. At leve i det. Ikke i stresset over fortiden eller bekymringen for fremtiden, men i sansningen af det, der sker lige nu.

“Når vi arbejder med fuglene her, er der ikke plads til at være et andet sted i tankerne,” siger Wenzel. “Du skal være til stede. Du skal læse dyret. Det er som musik – du skal ramme takten, ellers opstår der støj. Det har gjort noget ved min egen tidsforståelse.”

Et ur med vinger

Fugle lever ikke uden tid. De lever med en anden form for tid – tættere på kroppen, naturen og verden. Den er rytmisk, intuitiv, præcis, men ikke mekanisk. Måske er det ikke dem, der mangler forståelse for tid – måske er det os, der har fjernet os for langt fra den.

Kilder og videre læsning:

• Boström, J. E., Dimitrova, M., Canton, C. H. et al. Visual temporal resolution in birds: high-speed perception in small passerines. Biology Letters, 2016.

• Rattenborg, N. C. Sleeping and timekeeping in birds: Circadian rhythms and unihemispheric sleep. Nature Reviews Neuroscience, 2007.

• Clayton, N. S. & Dickinson, A. Episodic-like memory during cache recovery by scrub jays. Nature, 1998.

• Tobalske, B. W. Biomechanics of bird flight. Journal of Experimental Biology, 2007.

• Wiltschko, R. & Wiltschko, W. Magnetic Orientation in Animals. Springer, 1995.

• Interview og observationer: Peter Frank Wenzel, Ørnereservatet