Velkommen til uge 29 i Ørnereservatet
Uge 29 er både kendt og berygtet i Skagen – og også her hos os mærker vi, at sommeren er på sit højeste. Der er tryk på i hele området, men midt i det hele tilbyder vi noget ganske særligt: store naturoplevelser, ro, fordybelse og levende formidling.
Hos Ørnereservatet glæder vi os til at byde jer velkommen til et program fyldt med imponerende rovfugle, stolte heste og stærke fortællinger. For at give dig den bedste oplevelse har vi samlet tre gode råd til dit besøg:
1. Kom i god tid
Vi åbner en time før programmet begynder. Det giver dig tid til at opleve vores udstilling med billeder, film og fortællinger fra vores 50-årige historie. Du kan også nå at nyde en kop kaffe eller noget koldt at drikke – og finde den bedste plads med udsigt over det smukke naturområde.
2. Køb din billet hjemmefra
Det er både nemt og hurtigt at købe billetter på vores hjemmeside:
www.eagleworld.dk
Når du ankommer, scanner du blot din QR-kode ved indgangen.
3. Klæd dig efter vejret
Forevisningen foregår udendørs – og det er en vigtig del af oplevelsen. Husk derfor at tage tøj på efter vejret, og medbring gerne et tæppe eller en pude, hvis du vil sidde ekstra behageligt.
Hvis du vil vide mere om programmet, billetkøb eller praktiske oplysninger, finder du det hele på:
www.eagleworld.dk
Vi glæder os til at tage imod jer – og give jer en oplevelse, der både overrasker og inspirerer.
----
Det smukke billede af vores havørn Vikna er taget af den dygtige, lokale naturfotograf Anette Reinholt.