Stellersørnen Beringa har lagt et æg – en fascinerende begivenhed
Stellersørnen Beringa har lagt et æg 26.2.2025 – en fascinerende begivenhed
Hos Ørnereservatet oplever vi naturens gang på helt tæt hold hver dag. Men nogle begivenheder skiller sig særligt ud, og i denne uge har vi noget helt specielt at dele: Vores Stellersørn, Beringa, har lagt et æg.
Selvom ægget ikke er befrugtet, er det stadig en interessant og sjælden begivenhed. Stellersørnen er en af verdens største ørne, og dens imponerende fremtoning med det kraftige næb og brede vinger giver den et næsten urtidsagtigt udseende. Det leder naturligt videre til en større fortælling – nemlig rovfuglenes fascinerende historie og deres forbindelse til dinosaurerne.
"Når man ser Beringa, er det let at forstå, hvorfor rovfugle forbindes med dinosaurer. Hun har en styrke og udstråling, der virkelig bringer fortiden til live," siger Peter Frank Wenzel, ejer af Ørnereservatet.
Fra dinosaur til rovfugl – en evolutionær rejse
Når vi ser en rovfugl som Stellersørnen svæve over landskabet, tænker de færreste nok på, at fugle i virkeligheden er direkte efterkommere af dinosaurerne. Men forskning viser, at moderne fugle – og dermed også rovfugle – stammer fra en fælles forfader blandt de fjerklædte dinosaurer.
De første dinosauræg, som vi kender fra fossile fund, blev lagt for omkring 190 millioner år siden. Mange rovdinosaurer, særligt theropoder som Velociraptor og Tyrannosaurus rex, udviste en yngelpleje, der minder om fuglenes adfærd i dag. De lagde æg i reder og beskyttede dem, præcis som ørne, falke og gribbe gør nu.
For omkring 150 millioner år siden begyndte nogle små theropoddinosaurer at udvikle fjer og lettere knogler. En af de mest kendte overgangsformer er Archaeopteryx, der havde både dinosaurtræk som tænder og en lang hale samt fugletræk som fjer og vinger. Over tid udviklede disse fuglelignende dinosaurer evnen til at flyve, og de tilpassede sig gradvist forskellige miljøer.
"Når vi studerer rovfugle, kan vi ikke undgå at se sporene fra fortiden. De bevæger sig, jager og kommunikerer på måder, der minder om deres forfædre," fortæller Peter Frank Wenzel.
Æggets rolle i evolutionen
Æg har spillet en afgørende rolle i fuglenes udvikling. Dinosauræggene havde allerede hårde skaller med mikroskopiske porer, som tillod gasudveksling – en egenskab, vi også ser hos moderne fugleæg.
Rovfugleæg har udviklet sig til at passe til fuglenes livsstil. De er ofte ovale eller let koniske, hvilket forhindrer dem i at trille væk fra reder placeret på klipper eller høje steder. Skallens styrke sikrer, at æggene er beskyttet, mens de stadig tillader ilt at trænge igennem til fosteret.
Selvom Beringas æg ikke er befrugtet, er det stadig en påmindelse om denne lange evolutionære linje, der strækker sig fra dinosaurernes tid til nutidens rovfugle.
"Selvom Beringas æg ikke er befrugtet, er det stadig en vigtig begivenhed. Det minder os om, hvor tæt vi arbejder med naturens cyklus, og hvor meget vi stadig kan lære af rovfuglene," siger Peter Frank Wenzel.
Stellersørnen – en påmindelse om fortiden
Stellersørnen er en af verdens største ørne og kan veje op til 9 kg med et vingefang på næsten 2,5 meter. Dens kraftige næb og markante fremtoning får den til at minde om noget fra en svunden tid – og i en vis forstand er den netop det.
Med dens massive krop, skarpe kløer og kraftige vinger bærer den tydelige træk fra sine dinosauriske forfædre. Når vi ser på den, får vi et unikt glimt af naturens udvikling og de millioner af år, der har formet de rovfugle, vi kender i dag.
Beringas æg markerer en særlig begivenhed for os, ikke kun fordi det er sjældent at opleve, men også fordi det sætter fokus på den lange og utrolige rejse, rovfuglene har været igennem. Fra de første dinosauræg til nutidens himmelskongers imponerende flyvninger er der en direkte linje af evolution, hvor naturens mest effektive overlevelsesstrategier har sejret.
Selvom ægget ikke vil klække, er det alligevel et symbol på den levende forbindelse mellem fortidens dinosaurer og de majestætiske rovfugle, vi deler vores verden med i dag.
"At opleve en rovfugl som Beringa lægge et æg, uanset om det er befrugtet eller ej, er en påmindelse om, hvor tæt vi stadig er forbundet med naturens historie. Det er en historie, vi er stolte af at formidle her på Ørnereservatet," afslutter Peter Frank Wenzel.
NB: Ørnereservatet har selv produceret animationsvideoen om dinosaurerne ved hjælp af AI, som kan ses i videoen øverst ovenfor.
Faktaboks: Ørne, Æg og Peter – De 3 mest stillede spørgsmål
Skal hun ikke have en mage?
I naturen finder ørne en mage, hvis de er heldige at møde en passende partner. Men det betyder ikke, at de altid har brug for en. Hun trives fint alene og kan stadig lægge æg – helt uden en han. Det er et sundhedstegn, når hun gør det, og Peter fungerer som hendes naturlige partner. Hun har desuden flere ørne som naboer i det store, åbne anlæg, hvor hun både ser og kommunikerer med dem.
Hvor længe ligger hun på ægget?
Normalt ruger en hun i 38-45 dage. Hvis ægget ikke er befrugtet, klækkes det ikke, og til sidst opgiver hun selv. Det er bedst at lade hende gennemføre adfærden naturligt og ikke fjerne ægget for tidligt, så længe hun stadig har lyst til at ruge. Ofte mister hun interessen efter en til to uger og forlader reden af sig selv.
Hvorfor er Peter hendes "mage"?
Hun har tidligere haft to hanørne i sit område, men ingen af dem levede op til hendes krav, og samværet kunne blive farligt for hannerne. Peter var den eneste, hun virkelig valgte – og når en ørn træffer et valg, står det fast.