Fredet kæmpe klit og ‘Snake Hill’

Masser af fredet natur i Ørnereservatet, som vi nu åbner op for publikum i små guidede ture. Blandt andet en botanisk tur med rovfugle ud til Simon Skrivers Klit, hvoraf flere kilometer af klitten ligger i vores 30 hektar store område.

Klitten stammer tilbage fra istiden og er på de højeste steder 26 meter og 50-100 meter bred. Den er en del af Skagen Odde og blev først fredet i 1965. Den var tidligere en del af landbrugsarealet og er en øst- vestvendt klitryg, der hører til Skagens Odde.

Der er en del sjældne planter i området. Udover rensdyrlav, er der blandt andet sne kruslav, som næsten ligner sne og islandsk kruslav, der er 5-10 cm høj og buskagtig i brunlige og olivengrønne farver.

En sjælden gang er der også den kødædende plante soldug  i landskabet, men den er desværre i stærk tilbagegang.

Klitten har bidt sig fast

Tidligere var det en vandreklit, men den er vokset til med fyrretræer, som har bredt sig og holder på sandet. Staten har tidligere forsøgt at fjerne en del af bevoksningen ved at save mange træer væk.

Træerne holder på klitten og det dyreliv, der udfolder sig i det særegne ølandskab. Der er en del vilde rovfugle i området, som er et paradis for ornitologer. Blandt andet duehøg, spurvehøg, musvåge og rød glente.

I foråret er der træk af havørne nordfra, der kommer fra Sverige og Norge. De ældre havørne flyver solo, men de yngre og knap så erfarne fugle kan godt flyve flere sammen.

I april og maj er der kæmpe træk af hvepsevåger, der kan komme i imponerende flokke med flere hundrede fugle. Og vi observerer også den sjældne skestork og de yndefylde traner.

Skrappe havørne

De vilde havørne kan være en udfordring for vores falke. Sidste år havde en havørn slået sig ned i klitterne, og den ventede tålmodigt på, at vi kom ud i området og jagttrænede de unge falke, som den forsøgte at lokke i baghold. En havørn kan sagtens nedlægge en falk og æde den. Vi forsøgte selvfølgelig at kalde falken til os og håbede, den ville komme.

Falkene undslap, men lærte meget af angrebene. Nemlig at kigge opad for at observere fare - i stedet for kun at kigge ned. En vigtig læring i deres modningsproces.

Hugorm dræbte ørn

Det gik dog galt for en anden af vores havørne for nogle år siden. Selv om de er i tilbagegang, er der en del hugorme, snoge og stålorme i klitterne og hedearealet, som vi ser hvert år.

En ældre, erfaren havørn, som blev trænet i terrænet, fik øje på en hugorm der solede sig på klitten, dykkede og nappede den med sin klo og fløj op. Hugormen snoede sig rundt om havørnens ben, og pludselig begyndte fuglen i 200 meters højde at flyve underligt, lidt stift og med vingerne foldet sammen. Da den landede uden for det hus, hvor den boede, faldt den til jorden. Stendød.

Hugormens gift havde dræbt havørnen ved at bide den i benet, og giften bredte sig hurtigt i den fem kilo tunge fugl og dræbte den. Siden har vi kaldt den klitbakke, det foregik på, for ‘Snake Hill’.

Guld i området

I efteråret er området eftertragtet for sit ‘guld’. Området er perfekt grobund for kantareller, hvor nogle steder næsten ligner guld, når det er spækket med de mange vilde svampe. Den store Karl Johan vokser også mange steder.

Det er kun tilladt at gå på stier i området, men på de guidede ture vi har i vores eget område, tager vi jer med ud på dyrevekslerne og viser dyr og planter frem. Vi tager rovfugle med ud i terrænet, så I kan se fuglene i deres naturlige omgivelser og tage fotos.

Når vi vender tilbage til vores udstillingsområde, kan vi være heldige at se isfuglen, der har slået sig ned ved søen og yngler. Den har fundet sit eget spisekammer med nem adgang til hundestejler og insekter, ligesom den grønbenede rørhøne, der sidste år klækkede fire unger ved søen.

Ønsker du info kan du skrive til info@eagleworld.dk

Foto: Colourbox.dk

Video: Ørnereservatet