Ny teknologi skal redde verdens rovfugle
Ny teknologi skal redde verdens rovfugle
Af Peter Frank Wenzel, Ørnereservatet
Sensorer små som knapper, kunstig intelligens og lavt strømforbrug skal revolutionere overvågningen af truede rovfugle verden over. Teknologien hedder TinyML – og den er på vej ud i felten.
En ny generation af teknologi er begyndt at gøre sit indtog i arbejdet med at beskytte verdens rovfugle. Det handler om TinyML – en forkortelse for Tiny Machine Learning – hvor små, energieffektive enheder med indbygget kunstig intelligens kan registrere, analysere og reagere på data i realtid.
Forskere kalder det et gennembrud i naturbeskyttelse: I stedet for at sende store mængder data til dyre servere eller opsætte kameraer og tunge GPS-trackere, kan man nu bruge små chips, der arbejder lokalt. De kan genkende fuglestemmer, registrere bevægelse eller måle lydfrekvenser og sende besked, når noget kræver opmærksomhed.
Effektiv og diskret overvågning
Eksempelvis anvendes TinyML i projektet TinyChirp, hvor forskere har installeret mikroenheder med lavt strømforbrug i naturområder. Enhederne er trænet til at genkende kald fra bestemte arter – for eksempel rovfugle eller ugler – og kan dermed overvåge bestande uden at forstyrre dem.
En anden model er Edge Intelligence for Wildlife Conservation, som anvender TinyML til at spore lyde fra næsehornsfugle og kortlægge deres udbredelse i tropiske skove. Lignende metoder forventes at kunne bruges til f.eks. kongeørne i Østeuropa eller glenter i Spanien.
Anvendelse på globalt plan
Fordelen ved TinyML er, at systemerne ikke kræver internetopkobling eller konstant menneskelig overvågning. Det gør dem særligt velegnede til fjerntliggende områder – og til projekter med begrænsede ressourcer.
Organisationer som HawkWatch International og The Peregrine Fund har allerede vist interesse. Det forventes, at flere NGO’er og naturreservater i Afrika, Sydamerika og Asien tager teknologien i brug i løbet af de kommende år.
Danmark bør følge med
Selv om teknologien endnu ikke er udbredt i Danmark, vil den sandsynligvis blive relevant for både nationalparkprojekter og forskningsinstitutioner. Rovfugle som havørn, vandrefalk og rød glente kunne overvåges mere præcist og nænsomt med denne metode – især i yngletiden.
Ørnereservatet følger udviklingen tæt. Vores fokus har altid været det levende samspil mellem mennesker og fugle – men vi ser også et stort potentiale i ny teknologi, når den bruges klogt.