DRAMATISK SÆSONSTART PÅ ØRNERESERVATET
DRAMATISK SÆSONSTART PÅ ØRNERESERVATET
Ingen kan kontrollere naturens vildskab, måtte publikum og Frank Wenzel atter sande
Af Mette Kirstine Goddiksen
Det har indtil videre været en begivenhedsrig sæson i rovfuglenes rige. En modig falk blev slået til jorden, og indbyrdes magtkampe fik vendt op og ned på, hvem der hersker i himmelrummet.
Når den hurtige og vovemodige vandrefalk Moldau demonstrerede den ældgamle falkejagt under forevisningerne sammen med sin rytter, så var det til både gys og bifald hos publikum.
Han stjal altid billedet på grund at sit store overskud af kraft og imponerende flyvefærdigheder, fortæller Frank Wenzel.
De unge sakerfalke fra i år bliver trænet -her er det "Albert" der har fundet vejen til falkonerrytteren
Men det var ikke altid bare til indehaverens fryd og stolthed.
Nogle gange stod man lidt bævrende, når han tog styrtdyk mellem hestenes ben igen og igen. Der var mange dramatiske situationer, men det var jo ikke i min magt at kontrollere, hvor han fløj hen.
For selv om man er en elegant og lynhurtig falk, og varmblodshopperne Maggi og Freja er veldresserede og tålmodige, så er det en farefuld færd at afprøve sine flyvefærdigheder mellem muskuløse hesteben.
Nej, det kan gå tusind gange, men det kan ikke blive ved… Og det gjorde det jo så heller ikke. Sådan er virkeligheden og naturen jo desværre også.
Falkene bliver overrakt til falkonerrytterne -et gammelt ritual hvor alle skal samarbejde. Peter og Pernille ses til hest. Stefan har netop tjekket at sakerfalken klar til "Taxiing" ud på startbanen
Rørende sceneskift
Med stor hast bankede falken ind i hoppens ben og gik til jorden.
Publikum gøs, mens falken blev bragt ud bagved i al hast. Det hele foregik på få sekunder, fordi Ørnereservatet måtte opretholde professionalismen og lade forevisningen køre videre og ikke tillade panikstemning.
Alle troede, han var død, men han var heldigvis bare besvimet. Han er dog ikke klar til at deltage i forevisningerne endnu, fordi vi skal være sikre på, at eksempelvis hans lunger eller vinger ikke har taget skade. Men han ser rask ud nu og rekreerer.
Vandrefalkene bliver præsenteret af Simone
Heldigvis har Moldau allerede fået et par kompetente vikarer. Det viste sig nemlig at de to slagfalkebrødre på tre måneder, Will og Albert, ved hjælp af naturtalent og falkonerens imponerende træning, godt kunne udfylde Moldaus plads til forevisningerne til publikums store glæde.
De er forbavsende tillidsfulde. Jeg frygtede, de ikke ville acceptere hesten - det er jo et stort dyr - men de er helt upåvirkede og virker meget stærke.
Den unge sakerfalk med navnet "Will" lander på Simones fremstrakte arm
Ny dronning på tronen
Og de to vakse slagfalke er ikke den første overraskelse, som sæsonen har budt på for Frank Wenzel.
Og her har man endda arbejdet med rovfugle i 50 år og tror ikke, der er flere overraskelser - men de bliver ved med at vise nye dybder i deres adfærd.
Han henviser til de to havørnesøstre, Senja og Dønna, hvor storesøster Senja altid har været den dominerende, der satte den lille Dønna på plads.
Men det var indtil en nat, hvor døren mellem deres volierer ikke var blevet lukket, og der mødte Frank et hårrejsende syn om morgenen.
Man kunne virkelig se spor fra kamp mellem dem. Der var fjer over hele gulvet, hvor de havde boltret sig.
Frank bebrejdede straks sig selv, at han ikke havde holdt øje med de to temperamentsfulde damer - og ikke havde fået stoppet deres kamp. Men heldigvis modsvarede det syn, der mødte ham, ikke de grusomme indre billeder, han først havde haft.
Dønna sad stor og stærk, og Senja sad lille og bange. Hierarkiet var pludselig vendt på hovedet. De to havørne havde vist nye sider af deres karakter.
Jeg troede faktisk, at når den ene først havde underkastet sig, så kunne det ikke ændres. Derfor var det jo egentlig godt, at jeg ikke var der til at stoppe kampen. De fandt ind i nye roller på naturens præmisser - og jeg tror, det kommer til at vare resten af livet.
De nordatlandiske havørne i slåskamp. Hvem er stærkest .. og den sejeste?
Krig og kærlighed
Snart måtte Frank igen lukke øjnene for naturens rasen.
En vild havørn flyver ofte over ørnereservatet, og den plejer at indgyde stor respekt hos Frank Wenzels egne ørne. Normalt lader de den passere gennem deres territorium uden anmærkninger.
Men en dag ville den bedste flyver blandt ørnene, Vetill, pludselig ikke finde sig i det mere. Han steg til vejrs, indhentede den påtrængende gæst og gik til angreb i luften. Frank Wenzel kunne blot se til nede fra jorden, mens den rasende Vetill fulgte efter sin fjende ud mod Råbjerg Mile.
Jeg var dybt bekymret over, han var i kamp med en vild ørn. Men senere kom han flyvende tilbage alene - meget stolt.
Vetill er i det hele taget en havørn med en stærk vilje, der ikke lader sig begrænse. En anden gang fløj han efter en anden vild havørn - men det var bestemt ikke for at skræmme den væk eller kæmpe.
Det var en nemlig en fremmed hunørn. En eksotisk gæst, som for Vetill var et kærkomment frisk pust. Han har nemlig aldrig rigtig vist interesse for at mage med de havørnehunner, som er på Ørnereservatet.
Men her var der tydeligvis én, han syntes om. De fløj rundt sammen i lang tid, og det påvirkede os alle positivt.
Publikum har mulighed for at se flere havørne i luften på én gang under sæsonens imponerende forevisning og desuden stifte bekendtskab med Moldaus yderst kompetente vikarer, når de demonstrerer falkejagt. Og hvem ved, hvilke dramaer naturen sørger for, mens du sidder blandt publikum?