At se dyrene i øjnene – naturformidling for fremtiden

Af Peter Frank Wenzel, falkoner og leder af Ørnereservatet

Der er et stort behov for oplysning til børn og unge i denne tid. Hvis næste generation skal forstå naturen, kræver det mere end skærme og skolebøger – de skal ud og opleve den. I zoologiske haver, akvarier, naturparker og i Ørnereservatet kan man stadig komme helt tæt på dyrene og få en indsigt, som ikke kan læres på afstand.

Vi lever i en tid, hvor børn og unge møder naturen gennem skærme, spil og tegnefilm. Mange vokser op i byer, hvor den vilde natur er noget fjernt og abstrakt. Alligevel er netop det levende møde med dyr en forudsætning for, at næste generation forstår naturen – og dermed lærer at passe på den.

Når et barn står ansigt til ansigt med en ørn, mærker vingesuset eller hører et dyrs kalden på nært hold, sker der noget, som ingen bog eller video kan erstatte. Det er ikke kun viden, der overføres, men også følelser – fascination, respekt, og i sidste ende empati.

Videnskaben bakker det op

Det er ikke blot romantisk naturformidling at hævde dette. Internationale undersøgelser viser, at levende møder med dyr har en målbar effekt.

En meta-analyse konkluderer, at elever både lærer mere og fastholder stoffet bedre, når de arbejder med levende dyr frem for udelukkende bøger og billeder (Randler m.fl., Journal of Science Education and Technology, 2012). Et nyere studie dokumenterer, at selv en enkelt guidet tur i en zoologisk have kan øge unges tilknytning til naturen og deres villighed til at støtte naturbevarelse – effekten var særligt tydelig hos elever, der i forvejen havde lav naturforbindelse (Ardoin m.fl., Frontiers in Psychology, 2020).

Andre studier viser, at børns holdning til dyr ændres i positiv retning, når de får lov at interagere direkte: røre ved, fodre eller blot observere dem på nært hold (Mony & Heimlich, Zoo Biology, 2008). Og forskning i zoo- og akvarieundervisning dokumenterer, at ny viden ikke kun tilegnes i øjeblikket, men kan fastholdes i uger og måneder efter besøget (Ballantyne m.fl., Visitor Studies, 2018).

Kort sagt: Vi ved fra empirien, at levende dyr gør en forskel.

Sansernes pædagogik

Pædagoger og forskere taler om, at naturen “taler direkte til os” – med lugte, lyde, bevægelse og berøring. Det er sanserne, der åbner for sproget og gør læringen varig. Et barn, der får lov til at holde en ugle eller se en haj svømme forbi på nært hold, husker oplevelsen i kroppen.

Denne kobling mellem følelser og fakta er essentiel. Forskningen peger på, at børn begynder med en følelsesmæssig orientering mod dyr i 6-9-års alderen, senere søger de viden, og i teenageårene interesserer de sig for etik og økologi. Levende formidling understøtter hele dette forløb – fra fascinationen til forståelsen.

Fra oplevelse til ansvar

Zoologiske haver, akvarier og naturparker har i dag en rolle langt ud over underholdning. De er læringsrum, hvor historierne om arter og økosystemer kan fortælles med dyrene som levende medspillere.

Og i Ørnereservatet, hvor vi arbejder med nogle af verdens største rovfugle, kan publikum både opleve vingesuset fra en flyvende kongeørn og – for de modigste – være med til at forberede foder til fuglene. Det er erfaringer, som knytter os tættere til naturens kredsløb og til den respekt, vi skylder dyrene.

Disse oplevelser handler i sidste ende om bæredygtighed. Vi kan ikke forvente, at kommende generationer vil kæmpe for biodiversitet, hvis de aldrig har mærket naturen på kroppen. Når man én gang har set et dyr i øjnene, bliver abstrakte begreber som “arter” og “økosystemer” til noget personligt.

Den kulturelle arv

Der er også en kulturel dimension. Falkonerens kunst, hvor rovfugle trænes i samspil med mennesker, er anerkendt af UNESCO som immateriel kulturarv. Når vi i dag viser børn og unge, hvordan mennesket gennem årtusinder har samarbejdet med dyr, videregiver vi ikke bare viden – vi deler en kulturhistorie.

En forpligtelse

Formidling med dyr kræver respekt, faglighed og ansvar. Men gjort rigtigt er det et af de mest kraftfulde redskaber, vi har, hvis vi vil skabe en generation, der både forstår og føler for naturen.

Vi skylder børnene at give dem mere end skærme. Vi skylder dem at lade dem se dyrene i øjnene. For i det blik ligger ikke kun fascination – men også begyndelsen til omsorg, ansvar og sameksistens.

FAKTA: Når dyr bliver levende formidlere

• Mere læring: Elever lærer og husker mere, når de arbejder med levende dyr frem for kun bøger og billeder (Journal of Science Education and Technology, 2012).

• Naturforbindelse: En guidet tur i en zoologisk have kan øge unges tilknytning til naturen og vilje til at støtte bevaring – især hos dem, der i forvejen havde lav naturforbindelse (Frontiers in Psychology, 2020).

• Positive holdninger: Børn udvikler mere positive følelser over for dyr, når de får lov at røre, fodre eller observere dem på nært hold (Zoo Biology, 2008).

• Langtidseffekt: Ny viden og engagement kan fastholdes i uger eller måneder efter et besøg i en zoo, et akvarium eller en naturpark (Visitor Studies, 2018).

Kildeliste

• Randler, C., Hummel, E., & Wüst-Ackermann, P. (2012). Living Animals in the Classroom: A Meta-Analysis on Learning Outcome and a Treatment-Control Study Focusing on Knowledge and Motivation. Journal of Science Education and Technology, 21(5).
  → En meta-analyse, der viser, at levende dyr i undervisningen øger både viden, fastholdelse og motivation hos elever sammenlignet med traditionel undervisning.

• Ardoin, N. M., Bowers, A. W., & Gaillard, E. (2020). Investigating the Impacts of Zoo Field Trips on High School Students’ Connection to Nature and Understanding of Biodiversity. Frontiers in Psychology, 11:1804.
  → Undersøgelse af gymnasieelever i zoologiske haver. Viser, at guidede ture øger unges tilknytning til naturen og forståelse for biodiversitet – især hos dem, der havde lav naturforbindelse i forvejen.

• Mony, P. R., & Heimlich, J. E. (2008). Talking to Each Other: Language, Learning, and Public Engagement at Zoos. Zoo Biology, 27(5), 389–401.
  → Studie af samtaler og interaktion i zoologiske haver. Påviser, at direkte kontakt (røre, fodre, observere) styrker børns positive holdning til dyr og fremmer læring gennem dialog.

• Ballantyne, R., Packer, J., & Falk, J. (2018). Visitors’ Learning for Environmental Sustainability: Testing Short- and Long-Term Impacts of Wildlife Tourism Experiences Using Structural Equation Modelling. Visitor Studies, 21(1), 59–81.
  → Dokumenterer, at ny viden fra besøg i zoo, akvarier og naturparker kan fastholdes i uger og måneder, og at oplevelserne øger besøgendes miljøengagement på længere sigt.