Falkoneri oplever fremgang – også i Danmark
Falkoneri, kunsten at jage og arbejde med rovfugle, hører til blandt verdens ældste jagtformer. Men i stedet for at forsvinde ind i historiebøgerne oplever traditionen i disse år en fornyet international fremgang.
På globalt plan vurderes der i dag at være omkring 10.000 licenserede falkonerer. Den internationale sammenslutning IAF (International Association for Falconry) repræsenterer desuden omkring 75.000 medlemmer fordelt på 87 lande. Tallene dækker alt fra vestlige fritidsfalkonerer til professionelle jægere i Mellemøsten og de mongolske bjergstepper.
I USA er der cirka 4.000 aktive falkonerer, mens Storbritannien anslår omkring 5.000. I De Forenede Arabiske Emirater er falkoneri nærmest et nationalklenodie med flere tusinde. I Mongoliet fastholder omkring 250 ørnejægere stadig en tradition, hvor kongeørne bruges til jagt på vildt i bjergene.
Flere forklaringer
Der er flere forklaringer på fremgangen. UNESCO’s anerkendelse af falkoneri som immateriel kulturarv i 2010 har spillet en stor rolle, især ved at legitimere traditionen og skabe politisk opmærksomhed. Samtidig søger mange i dag en tættere forbindelse til naturen, og falkoneri repræsenterer et møde med det vilde, som både kræver disciplin og respekt.
Desuden er falkonerer i stigende grad involveret i bevaringsprojekter for truede arter, hvor viden om træning og avl bruges i forbindelse med genudsætning af rovfugle. Endelig har den digitale udvikling gjort det nemmere at skabe internationale netværk og dele erfaringer, hvilket styrker både rekruttering og faglighed.
Danmark følger med
Herhjemme blev falkejagt igen lovlig i 2018, efter at have været forbudt i næsten 50 år. I dag findes der omkring 45 autoriserede falkonerer i Danmark. Det er et beskedent antal i global målestok, men udviklingen går i samme retning: interessen er stigende, især blandt unge, som søger mere viden om rovfuglenes træning og biologi.
Hos Ørnereservatet i Nordjylland, hvor man dagligt arbejder med mange forskellige arter både ørne og falkearter og ikke mindst gribbe og falkoner rytteri (dvs. til hest), mærkes interessen tydeligt: »Vi oplever flere og flere gæster, der spørger, hvordan man selv kan blive falkoner. Det glæder os, for det viser, at traditionen ikke er på vej ud, men tværtimod vinder nyt fodfæste,« siger falkoner Peter Frank Wenzel.
En gammel tradition i nye rammer
At falkoneri vokser i en tid præget af urbanisering og digitalisering, kan virke overraskende. Men det peger på en bredere tendens: en søgen efter meningsfulde forbindelser til naturen og til kulturarven. For Danmark betyder det, at en næsten glemt tradition nu får nyt liv – båret af ildsjæle, klubber og institutioner, som ser potentialet i at fastholde en levende kulturarv.