Munkegribben vender tilbage

Munkegribben vender tilbage – første rede fundet uden for Mallorcas ikoniske bjergkæde

Af Peter Frank Wenzel

På Mallorcas østkyst, langt fra de solbeskinnede strande og de klassiske vandreruter i Serra de Tramuntana, er en stille sensation blevet opdaget. I naturparken på Llevant-halvøen har biologer for første gang dokumenteret en Munkegrib-rede uden for øens kendte gribbeterritorium.

For øens myndigheder er det mere end blot en ny prik på kortet. “En historisk milepæl,” kaldte Joan Simonet, minister for landbrug, fiskeri og naturmiljø, fundet. I generationer har Munkegribben – Europas største rovfugl med et vingefang på op til tre meter – været bundet til Tramuntana-bjergene. Nu spreder den sig.

Fra 20 fugle til en spirende bestand

I begyndelsen af 1980’erne var arten tæt på at forsvinde fra Mallorca. Kun omkring 20 fugle var tilbage, og ét eneste par forsøgte at yngle. Forgiftning, jagt og menneskelig forstyrrelse havde presset bestanden til randen af udryddelse.

Siden er billedet vendt. Gennem systematisk overvågning, beskyttelse af reder, bekæmpelse af gift og udsætning af fugle er bestanden vokset. I dag findes 35 ynglepar fordelt på næsten 50 redeområder, og alene i år kom 32 unger på vingerne.

Europas sorte skygge

Munkegribben – også kendt som Cinereous Vulture eller Aegypius monachus – er ikke blot en mallorcinsk specialitet. Arten er en del af en bredere europæisk fortælling. Fra Portugal til Bulgarien har den i de seneste årtier vist tegn på tilbagekomst, især understøttet af Spaniens voksende bestand.

Hvor fuglen for blot en generation siden var på vej til at forsvinde fra Europas himmel, er den i dag langsomt ved at vende tilbage til flere af sine tidligere levesteder.

Et symbol på håb

Fundet på Mallorcas østkyst er derfor mere end en lokal begivenhed. Det viser, at målrettet naturforvaltning kan vende udviklingen – selv for en af verdens største ådselædere.

Munkegribben er fortsat klassificeret som sårbar, og dens fremtid afhænger af fortsat beskyttelse og overvågning. Men at en fugl, der kan veje op til 12 kilo og spænde tre meter mellem vingespidserne, nu finder plads i nye egne, er et markant bevis på, at bevaring kan lykkes.

Læs hele artiklen her (Vulture Conservation Foundation)