Falkoneriet vender tilbage

Frank Wenzel, grundlægger af Ørnereservatet og far til Peter Frank Wenzel, under træning med en jagtfalk.

Af Peter Frank Wenzel

Det er ikke længere kun romantiske billeder af middelalderfyrster og arabiske ørkener, der definerer falkejagten. En række peer-reviewed – altså fagfællebedømte – videnskabelige artikler fra de seneste ti år på tværs af lande og fagområder beskriver falkoneriet i et nyt lys: som kulturarv, naturforvaltning, samfundsnytte og moderne formidling. Forskningen peger på, at falkejagten i dag ikke er et levn fra fortiden, men et berigende redskab, der kan styrke både miljøbevidsthed og kulturel forståelse.

Falkoneriet har altid haft et skær af myte. Vi kender billederne: middelalderfyrster, der rider ud med falke på hånden, eller beduiner i ørkenen, der sender deres jagtfugle mod horisonten. Men de seneste ti år er en række videnskabelige undersøgelser begyndt at beskrive falkoneriet i nye termer: ikke kun som jagt, men som kulturarv, naturbevarelse, formidling og endda som moderne teknologi.

Resultatet er et forskningsfelt, der fremstiller falkoneriet overraskende positivt – som en tradition, der kan berige verden snarere end blot underholde et publikum.

Kulturarv som diplomati

Da falkejagt i 2010 blev optaget på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv, var det første gang, at så mange forskellige nationer – fra Spanien til De Forenede Arabiske Emirater, fra Frankrig til Mongoliet – gik sammen om en fælles indskrivning. Ifølge kulturforskeren Sylvie Grenet (Université Paris Nanterre) blev dette et vendepunkt.

I en artikel i International Journal of Heritage Studies (2018) dokumenterer hun, hvordan falkoneriet blev et redskab for kulturelt diplomati. I stedet for at fremhæve forskelle satte nationerne fokus på en delt arv. Det var, som Grenet skriver, en af de mest omfattende tværkulturelle anerkendelser i UNESCO’s historie – og det ændrede falkoneriets status globalt.

Miljø og naturforvaltning

I Nordamerika har biologerne Kenneth Wallen (University of Arkansas) og Nate Bickford (Colorado State University) analyseret, hvordan falkejægere selv forstår deres rolle. I Global Ecology and Conservation (2020) konkluderer de, at falkejægere i høj grad ser sig som naturforvaltere: deres passion er ikke kun rovfuglen, men hele økosystemet.

Foreninger som North American Falconers Association arbejder derfor med at beskytte habitater – prærie, vådområder, sagebrush-stepper – fordi uden intakte landskaber forsvinder både byttedyr og fuglenes levesteder. Falkoneriet bliver dermed et slags pejlemærke for miljøbevidsthed.

I Storbritannien har miljøhistorikeren Brandon Mak (University of Cambridge) vist, hvordan vandrefalkens status i offentligheden har ændret sig. I People and Nature (2024) argumenterer han for, at UNESCO’s kulturarvsstempel gav sporten et ”løft” og gjorde det legitimt at tale om falkoneriet som både natur- og kulturpraksis.

Lov og nytte

I Polen har juristerne Wojciech Dajczak og kolleger ved Adam Mickiewicz Universitet i Poznań taget spørgsmålet op i International Journal for the Semiotics of Law (2021): bør jagtformer som falkejagt beskyttes som kulturarv?

Svaret er ja. Ikke kun fordi traditionen er gammel, men fordi den i dag har samfundsnyttige funktioner. Mange lufthavne verden over anvender falker til at holde fugle væk fra start- og landingsbaner. Det gavner både flysikkerheden og fuglenes velfærd. Dermed får en tusindårig praksis en moderne relevans, som strækker sig langt ud over romantiske billeder af slotte og ørkener.

Nye medier, ny formidling

Også turismen har fået øje på falkoneriet. I Qatar har forskerne Yahia Boray, Rain Alkai og Noora Fetais præsenteret en VR virkelighedsoplevelse på ACM IMX-konferencen (2025). Her kan unge turister iføre sig VR-briller og opleve falkens jagt i ørkenen uden at forlade museets mørke.

Projektet viser, hvordan digital teknologi kan bruges til at formidle kulturarv på nye måder: spændende, men også lærende. Formidlingen af falkoneriet bliver dermed en pædagogisk ressource, der forbinder historie, biologi og teknologi.

Et samlet billede

Når man samler disse undersøgelser, tegner der sig et klart billede:

• Kulturarv: Falkoneriet er ikke forsvundet, men har vundet status gennem UNESCO’s anerkendelse (Grenet, 2018).

• Natur: Falkoneriet fremmer miljøbevidsthed og skaber alliancer for habitater og arter (Wallen & Bickford, 2020; Mak, 2024).

• Samfund: Falkoneriet har praktiske nytteværdier, fra fugleafværgelse i lufthavne til forskning i rovfugle (Dajczak m.fl., 2021).

• Formidling: Falkoneriet bliver revitaliseret gennem digital teknologi og turistoplevelser (Boray m.fl., 2025).

Forskningen peger dermed på, at falkoneriet ikke er et levn fra fortiden. Tværtimod: det er en tradition, som i nye klæder kan hjælpe os med at forstå naturens logik, kulturens sammenhængskraft og teknologiens potentiale.

At stå med en rovfugl på hånden er ikke længere kun et spørgsmål om jagt – det er et møde mellem menneske og natur, der både rummer historie, ansvar og fremtid.

Kildeliste

1. Grenet, S. (2018). Heritage of display: interculturality and cultural diplomacy in the 2010 UNESCO falconry file.
   International Journal of Heritage Studies, 24(9), 913–925.
   DOI: 10.1080/13527258.2018.1512145

2. Wallen, K. E., & Bickford, N. A. (2020). Stakeholder perspectives on raptor conservation and falconry in North America.
   Global Ecology and Conservation, 24, e01280.
   DOI: 10.1016/j.gecco.2020.e01280

3. Dajczak, W., Gwiazdowicz, D. J., Matulewska, A., & Szafrański, W. (2021). Should Hunting as a Cultural Heritage Be Protected?
   International Journal for the Semiotics of Law, 34, 1273–1291.
   DOI: 10.1007/s11196-020-09763-0

4. Mak, B. (2024). On the tail of two species: The changing place of the peregrine falcon in society.
   People and Nature, 6(1), 77–88.
   DOI: 10.1002/pan3.10710

5. Boray, Y., Alkai, R., & Fetais, N. (2025). Falconry Heritage in Mixed Reality: An Interactive Experience for Digital-Native Tourists.
   In Proceedings of the ACM International Conference on Interactive Media Experiences (IMX ’25).
   DOI: 10.1145/3706370.3731702