En mere bæredygtig fremtid med falkonerer
Jeg faldt fornylig over en interessant artikel i Times of India om UAE’s store falkoneri-projekt, hvor over 80 falke er blevet sat fri i Kasakhstans vilde landskaber. Et fascinerende eksempel på, hvordan tradition og moderne naturbevarelse kan gå hånd i hånd.
Det er sjældent, at man støder på naturprojekter, der både rækker tilbage i historien og samtidig peger fremad mod en mere bæredygtig fremtid. Men det er præcis, hvad De Forenede Arabiske Emirater gør med deres Sheikh Zayed Falcon Release Programme. I maj i år blev 81 falke – 53 vandrefalke og 28 sakerfalke – sat fri i Kasakhstans åbne landskaber.
Som falkoner kan jeg ikke lade være med at glæde mig. For her ser vi noget, der alt for ofte mangler i naturarbejdet: et projekt, der både bygger på tradition, videnskab og et globalt udsyn.
En kulturarv i bevægelse
Falke har været en del af Emiraternes liv i mere end 2.000 år. De har været jagtredskaber, statussymboler – og vigtigst af alt: et bindeled mellem menneske og natur. At denne arv nu bliver løftet ind i en moderne bevaringsindsats er i sig selv værd at bemærke.
Her kunne man nøjes med at tale om symbolik. Men i virkeligheden handler det om meget mere. Fuglene bliver sundhedstjekket, trænet, mærket – og en række af dem får endda solcelledrevne satellit-trackere, så forskere kan følge deres videre liv. Det er ikke et ceremonielt show, men et videnskabeligt funderet program.
Og det er svært ikke at beundre. Når tradition og teknologi på den måde følges ad, opstår en form for balance, der ofte savnes i naturbevarelsen.
Hvorfor Kasakhstan?
At udsætningen finder sted i Kasakhstan er ingen tilfældighed. Landet ligger midt på falkenes naturlige migrationsruter og rummer de store, åbne stepper, hvor fuglene kan jage og overleve.
Det vidner om faglig indsigt og en respekt for økologien. For hvad hjælper det at sætte fugle fri, hvis de frigives i et område, hvor de ikke kan klare sig?
Jeg kan kun bifalde, at man har valgt et sted, hvor falkene faktisk hører hjemme. Det gør hele forskellen mellem symbol og substans.
Samarbejde på tværs af grænser
Projektet bliver båret af et omfattende samarbejde: lokale myndigheder i Kasakhstan, fonde og forskere i Abu Dhabi, veterinære eksperter, falkoneriinstitutioner. Og midt i det hele et klart budskab: bevaring er ikke et nationalt anliggende, men et globalt ansvar.
Som falkoner – og som menneske – finder jeg det både rigtigt og rørende. At se en nation bruge så store ressourcer på en indsats, der ikke kun gavner dem selv, men hele verdens naturarv, er et eksempel til efterfølgelse.
Det er præcis sådan, tradition skal fungere: den skal leve videre ved at tilpasse sig. Og for os, der selv arbejder med rovfugle, er det inspirerende at se, hvordan man kan forene stoltheden over fortiden med ansvaret for fremtiden.
Hvad vi kan lære
Man kunne spørge, hvorfor vi ikke ser flere initiativer af denne slags andre steder i verden. For når det gælder truede arter, er spørgsmålet jo enkelt: skal vi blot tale om dem, eller skal vi handle?
Det er svært ikke at blive en smule håbefuld, når man ser det.
Sheikh Zayed Falcon Release Programme er et sjældent eksempel på, hvordan man kan ære sin kulturarv, bruge moderne viden og samtidig skabe en fremtid for de arter, vi står til at miste.
Læs også artiklen i Times of India her