Nytårshilsen fra Peter Frank Wenzel, Ørnereservatet
2026 bliver et år, jeg personligt har glædet mig meget til at præsentere for jer. Vi har brugt meget tid på at mærke efter: Hvad er det egentlig, Ørnereservatet skal kunne i en travl verden? Svaret er for mig helt enkelt: Vi skal give plads. Plads til fuglene, plads til naturen og plads til, at vi som mennesker kan få lov at mærke suset helt tæt på.
Når vi åbner til april, er det med en fornyet glæde. Vi har arbejdet på at skabe et nyt panorama fra vores tribuner, og jeg glæder mig personligt til at se jeres ansigter, når I kigger ud. Vi har valgt at åbne udsynet mod klitten endnu mere, så landskabet og fuglenes flugt bliver ét. Det har været vigtigt for mig, at arkitekturen ikke skygger for naturen, men tværtimod inviterer den helt indenfor. Det er et bevidst valg om at lade det vilde få overtaget.
I min hverdag med dyrene ved jeg, at man aldrig kan forcere noget. En ørn eller en hest kræver din fulde opmærksomhed og en dyb faglig ro. Den følelse vil jeg gerne give videre til alle, der besøger os. I 2026 vælger vi kvaliteten frem for tempoet. Vi skal ikke nå alt muligt på den halve tid – vi skal derimod turde dvæle ved det, der betyder noget.
Jeg er utrolig stolt af det hold, vi har i dag. Vi får nye ansigter med i fællesskabet, og det giver os alle sammen fornyet energi. Men fundamentet er det samme, som det altid har været: en dyb respekt for vores historie og et fælles ansvar for at passe på det her unikke sted.
For mig er Ørnereservatet ikke bare en arbejdsplads; det er min families livsværk og mit hjem. Derfor varmer det også ekstra meget, når jeg mærker den opbakning, vi får her i Nordjylland.
Vi går ind i det nye år med en stor portion tillid til fremtiden og en tro på, at det enkle ofte rammer os stærkest. Jeg glæder mig til at byde jer velkommen i påskeferien, til en snak på tribunen og til endnu et år under den åbne himmel.
Tak for følgeskabet – og på gensyn i 2026.
Billedet her er optaget af et af Ørnereservatets mange vildtkameraer i området. Et stille, næsten idyllisk øjeblik – og en påmindelse om, at selv om naturen til tider kan være grum, rummer den også øjeblikke, der varmer lidt ekstra.
