Vintertræning i frost og høj sne – arbejdet med Andes-kondor Molina
En klar vinterdag med minus fem grader, krystalblå himmel og fravær af vind danner rammen om en målrettet træningssession med Andes-kondoren Molina. Vejrforholdene kan umiddelbart synes barske, men netop sådanne dage giver særlige muligheder for at arbejde med både terræntilvænning, koncentration og relation.
Sneen som faglig udfordring
Høj sne ændrer landskabets struktur markant. Kendte ruter forsvinder, underlaget bliver ujævnt, og afsæt samt landing får andre betingelser. For en stor fugl som en Andes-kondor – med et vingefang på op mod tre meter – er underlagets beskaffenhed afgørende for bevægelsesmønstret på jorden.
Træningen indledes derfor i roligt tempo. Molina får mulighed for at sætte sig i den dybe sne og registrere forholdene. Det handler ikke om at fremtvinge aktivitet, men om at give tid til orientering. Sneens modstand, lysets refleksion og stilheden i terrænet er alle elementer, som fuglen skal integrere i sin opmærksomhed.
Solbadning i frost
Trods kulden spiller solen en væsentlig rolle. Med udbredte vinger absorberer de mørke fjer solens stråler effektivt. Solbadning er ikke blot et æstetisk øjeblik, men en naturlig del af fuglens regulering af kropstemperatur og fjerpleje.
I disse pauser opstår en vigtig del af træningen: nærværet. Små signaler, rolige bevægelser og kontinuerlig opmærksomhed skaber den gensidige forståelse, som er forudsætningen for alt videre arbejde.
Relation før præstation
Et centralt princip i arbejdet med store rovfugle er ikke at forcere udviklingen. Særligt intelligente og selvstændige arter som Andes-kondoren reagerer tydeligt på tempo og intention. Går man for hurtigt frem, risikerer man at miste fokus og tillid.
Molina skal opleve, at træningen er et fælles projekt. At der er fuld tilstedeværelse. Det er her samarbejdet forankres – i den rolige progression, hvor fuglen føler sig tryg og engageret.
Bevægelse mellem klitter og ørnesø
Efter den indledende tilvænning bevæger træningen sig videre gennem det snedækkede område mellem klitterne og ørnesøen. Her arbejdes med variation i terræn og bevægelse. Sneen øger den fysiske belastning – ikke mindst for træneren – og løb i dybt underlag kræver betydelig udholdenhed.
For Molina betyder variationen nye vinkler, nye afsæt og ændrede landingsforhold. For træneren betyder det et konstant fokus på timing, position og aflæsning af fuglens signaler.
Højden og overblikket
Sessionen afsluttes med en opstigning til Molinahøjen ved hovedbygningerne. Højden giver overblik over landskabet og skaber et naturligt udgangspunkt for en art, der i sit oprindelige habitat udnytter termik og bjergskråninger.
At arbejde i højden er ikke kun fysisk, men også mentalt stimulerende for fuglen. Perspektivet ændres, og omgivelserne opleves fra en position, der ligger tættere på artens naturlige adfærd.
Vinterens betydning
Vintertræning er mere krævende, men også mere præcis. Kulden, lyset og sneen skærper både fuglens og trænerens opmærksomhed. Det bliver tydeligt, at arbejdet ikke primært handler om spektakulære øvelser, men om relation, stabilitet og fælles fokus.
På en dag som denne – minus fem grader, klar himmel og fuld sol – bliver det klart, at fundamentet for samarbejdet mellem menneske og kondor ikke bygges i fart, men i nærvær.