Vinteren bag kulisserne

Sådan forberedes rovfuglene til en ny sæson

Når publikum forlader tribunerne sidst i november, og portene lukkes for vinteren, falder der tilsyneladende en dyb ro over Ørnereservatet. Men bag kulisserne er virkeligheden en anden. Vintermånederne er nemlig en af årets mest afgørende og travleste perioder, hvor fundamentet for den kommende sæson støbes gennem biologisk indsigt, naturpleje og målrettet træning.

En nødvendig pause

Efter den sidste forevisning i november får fuglene en velfortjent pause på én til to måneder. Denne pause er ikke blot et spørgsmål om hvile; den er en essentiel del af fuglenes naturlige rytme. Her får de mulighed for at falde helt til ro og skifte fokus fra samarbejdet med mennesker til deres egne biologiske behov.

Mens fuglene finder deres indre balance, summer reservatet af menneskelig aktivitet. Det er nu, vi klargør ynglevolierer, renoverer anlæg og bygger nye faciliteter. Alt skal stå skarpt inden for en kort tidsramme, hvor håndværk og hensynet til fuglenes fred skal gå op i en højere enhed.

Landskabet i forandring

I år har vinterarbejdet fået en ekstra dimension. Et omfattende landskabsprojekt på cirka 30 hektar er i gang i det område (80 hektar i alt), hvor fuglene normalt træner. Projektet fokuserer på naturpleje for at bevare og forbedre det unikke terræn, men det bringer også midlertidige udfordringer med sig.

"Rovfugle er ekstremt følsomme over for forstyrrelser. Træning kræver ro, koncentration og forudsigelighed."

Lige nu (feb. 2026) arbejder skovfolk med motorsave og tunge maskiner i området. Støjniveauet gør egentlig flyvetræning umulig for en stund, og derfor må vi væbne os med tålmodighed. Vi accepterer, at naturens vedligeholdelse kommer først, mens vi venter på, at freden igen sænker sig over Simon Skrivers Klit.

Når yngletiden kalder

Allerede i januar begynder naturens eget ur at tikke højere. Hos mange af vores rovfugle ser vi de første tegn på det, vi kalder at "blinke til hinanden" – starten på yngleadfærden.

Fuglenes kropssprog ændres, nye lyde opstår, og de sociale bånd strammes. Gamle par genoptager deres relationer, mens nye konstellationer finder vej til hinanden. I voliererne ser vi, hvordan de flytter rundt på redemateriale og markerer territorier. Denne proces kræver maksimal respekt og minimal forstyrrelse, da den er biologisk afgørende for både falke og ørne.

Vejen mod topform: Fitflyvning

Det er dog ikke alle fugle, der indgår i årets ynglearbejde. For de unge og de ikke-ynglende fugle handler vinteren om at genopbygge fysikken. Det foregår i vores store, overdækkede træningsvolierer gennem systematisk fitflyvning.

Her arbejder vi målrettet med:

• Muskulatur: Opbygning af styrke gennem kontrollerede flyvninger.

• Kondition: Forbedring af udholdenhed frem mod sæsonstart.

• Overvågning: Nøje registrering af vægt, reaktionsevne og adfærd.

Hver fugl udvikler sig i sit eget tempo. Det kræver stor erfaring at aflæse de små signaler, der fortæller, hvornår en fugl er klar til at tage det næste skridt i træningen.

Den stille dialog i landskabet

Når for-træningen i de lukkede volierer er afsluttet, vender vi tilbage til det åbne landskab. Det er her, ved Simon Skrivers Klit, at fuglene for alvor er i deres rette element.

I den sidste fase af forberedelserne er det fuglen, der sætter dagsordenen. Nogle dage er korte og rolige, hvor vingerne blot skal genfinde rytmen. Andre dage udforsker de terrænet med en nysgerrighed og styrke, der vidner om, at de er klar.

Arbejdet med rovfugle kan ikke presses ind i en stram kalender. Det er en balancegang mellem natur, biologi og samarbejde. Når vi igen byder publikum velkommen i foråret, er det kulminationen på måneders stille og målrettet arbejde – en dialog mellem menneske og fugl, der har været kernen i Ørnereservatet gennem generationer.