Når mørket falder på, rykker ”invasionen” ind

Harerne har fundet et fristed i Ørnereservatet

Mens de store vingefang hviler, overtager de langørede terrænet. I Ørnereservatet er den danske hare gået fra at være et sjældent syn til at blive en fast aftenattraktion på fliserne.

Når de sidste gæster har forladt Ørnereservatet, og de store rovfugle har fundet ro på deres faste pladser, sker der noget magisk ved jordoverfladen. Skumringen fungerer som et usynligt startskud til en helt særlig "invasion". Ud af skyggerne hopper de frem – først én, så to af de græssende harer, der har gjort reservatets flisearealer til deres foretrukne natklub.

For personalet er de langørede gæster blevet et kærkomment selskab. Haren er nemlig langt mere end blot et hurtigt dyr; den er lynhurtig, overraskende klog og en sand mester i overlevelse.

En presset overlever

Det er dog ingen selvfølge at se harer i dagens Danmark. Selvom haren historisk set har været en fast del af det danske kulturlandskab, er den i dag blevet et sjældnere syn. Moderne landbrug og færre naturlige levesteder har presset bestanden, hvilket gør besøgene i reservatet til noget helt særligt.

"Vi sætter ekstra stor pris på vores faste aftenkunder. De minder os om den vilde naturs sårbarhed, men også dens utrolige evne til at tilpasse sig, når de får plads og ro," lyder det fra reservatet.

Naturens Formel 1-bil

At haren overhovedet har overlevet i et landskab fyldt med prædatorer, skyldes dens imponerende kropsbygning. Den er skabt til flugt og forsvar:

• Topfart: Med sine kraftfulde bagben kan en hare skyde en fart på op mod 70 km/t, hvilket gør den til et af de hurtigste pattedyr i den danske natur.

• Radar-ører: De store ører fungerer som fintunede paraboler, der fanger selv den mindste puslen i mørket, længe før en fare bliver kritisk.

• Zigzag-mesteren: Det er ikke kun farten, der redder haren; dens evne til at slå skarpe sving i høj fart gør den næsten umulig at fange for en forfølger.

I Ørnereservatet får haren lov til at være i fred for de store vingesus, når natten falder på. Her kan de græsse side om side med historien, mens de minder os om, at den danske natur er rigest, når der er plads til både de jægere, der regerer i luften, og de hurtige overlevere, der danser på fliserne i mørket.