Når vilde rovfugle besøger Ørnereservatet
Fra tid til anden får Ørnereservatet besøg fra himlen. Vilde havørne, glenter, falke og andre rovfugle kommer ind over området, kredser over søen og klitterne og følger tilsyneladende interesseret med i aktiviteterne. Særligt når vores egne rovfugle er i luften under træningen, kan de vilde gæster vælge at blive hængende. Men hvad er det egentlig, der tiltrækker dem?
Ørnereservatet ligger mellem Tversted og Ålbæk midt i det åbne klit-, hede- og skovlandskab i det nordlige Vendsyssel. Området består af knap 40 hektar med sø, hede, klitter, skov og åbne arealer. Set fra luften er det et varieret landskab med vandfugle, småvildt, gode siddetræer og mulighed for at kredse i opvinden.
Men der er noget andet, som gør stedet særligt: Her findes allerede ørne og falke.
Når vores egne rovfugle trænes i fri flyvning under dagens program, kan de ses på lang afstand. En stor ørn, der kredser over søen, eller en falk, der arbejder højt på himlen, er et tydeligt signal til andre rovfugle i området.
De vilde fugle ved naturligvis ikke, at der foregår et program. De ser blot andre rovfugle i luften, bevægelse på jorden og et landskab, der ser ud til at rumme både føde og aktivitet. Det kan være nok til at vække deres nysgerrighed.
Vilde havørne fra Skiveren
Vi har flere gange oplevet vilde havørne komme ind over Ørnereservatet fra området omkring Skiveren. Nogle fortsætter hurtigt videre, mens andre bliver over området, kredser og undersøger det fra forskellige højder.
Ved en af de mest bemærkelsesværdige hændelser kom to unge, vilde havørne ind over området, mens vores vandrefalk Phillip var i luften. Havørnene viste tydelig interesse for både området og den mindre falk.
Phillip forlod Ørnereservatet og fløj ud over Simon Skrivers Klit. Det udviklede sig til en længere eftersøgning gennem skov- og klitlandskabet, før han flere timer senere blev fundet ved Skiveren.
Episoden viste meget tydeligt, hvordan et møde mellem vores egne trænede fugle og vilde rovfugle kan ændre situationen på få øjeblikke. Når en mindre rovfugl oplever store, vilde havørne tæt på, kan dens normale flyvemønster blive afbrudt. Den reagerer ikke på menneskets plan eller på den velkendte træning, men på en langt ældre og stærkere biologisk impuls: at komme væk fra en mulig fare.
For havørnene kan mødet på samme måde have været en undersøgelse af en mindre rovfugl, der befandt sig i deres luftrum. Vi kan ikke vide præcist, hvad de ville, men deres interesse var tydelig.
Et glentepar på besøg
Kort tid efter oplevede vi endnu et bemærkelsesværdigt besøg. Et vildt glentepar kom fra Skiveren og kredsede over Ørnereservatet i omkring en halv time.
De fløj ikke blot hurtigt forbi. De brugte tid på at kredse, observere og undersøge området, før de fortsatte videre mod øst.
Glenter er nysgerrige og opmærksomme rovfugle, der ofte bruger lang tid på at afsøge landskabet fra luften. De lever blandt andet af mindre dyr og ådsler og er dygtige til at udnytte muligheder, når de opstår.
Når et glentepar bliver over det samme område i længere tid, kan det være udtryk for flere ting. De kan undersøge fødemulighederne, reagere på andre fugle i luften eller ganske enkelt udnytte gode vindforhold. Tilstedeværelsen af vores egne rovfugle kan samtidig have gjort området ekstra interessant.
Vi skal være forsigtige med at tillægge de vilde fugle bestemte hensigter. Men vi kan konstatere, at de ikke blot passerede. De valgte at bruge tid over Ørnereservatet.
Hvorfor kommer de vilde rovfugle?
Der findes næppe én enkelt forklaring. Det er snarere en kombination af flere forhold.
Ørnereservatet ligger i et landskab, som naturligt benyttes af vilde rovfugle. Kysten, klitterne, heden og skovområderne omkring Tversted, Skiveren og Ålbæk danner naturlige forbindelser gennem det nordlige Vendsyssel. Fuglene følger ikke menneskets skel mellem reservater, plantager og private områder. De bevæger sig efter vind, terræn, føde og erfaring.
Samtidig er Ørnereservatet let at opdage fra luften. Søen, de åbne arealer og de mange rovfugle gør området til et tydeligt punkt i landskabet.
For en vild rovfugl kan synet af en anden rovfugl betyde flere ting. Den kan være en mulig konkurrent, en trussel, en artsfælle eller et tegn på, at der findes føde i området. Derfor kan den vælge at nærme sig for at få flere oplysninger.
Det, vi mennesker kalder nysgerrighed, er for rovfuglen en vigtig del af dens overlevelse.
De holder øje med vores fugle
Når vores egne ørne og falke er i luften under træningen, bliver de synlige for vilde rovfugle over et stort område. En stor ørn, der kredser højt, kan ses på flere kilometers afstand under de rette forhold.
Vilde rovfugle reagerer ofte på hinandens tilstedeværelse. En ørn kan følge en anden på afstand. En mindre rovfugl kan forsøge at jage en større væk. To fugle kan kredse i den samme opvind, uden at der opstår en direkte konflikt.
Nogle møder varer kun få sekunder. Andre udvikler sig til længere forløb, hvor fuglene følger, udfordrer eller undersøger hinanden.
Her kan vores træning hurtigt blive påvirket af det, der sker på himlen. Vores fugle er vant til området, menneskene og de faste rutiner, men de er stadig rovfugle med naturlige instinkter. Når en vild ørn eller falk pludselig dukker op, kan den trænede fugls opmærksomhed flytte sig med det samme.
Det er en del af arbejdet med rovfugle i fri flyvning. Himlen kan ikke kontrolleres, og den vilde natur følger ikke et fast program.
Søen og heden tiltrækker liv
De vilde rovfugles besøg kan ikke alene forklares med tilstedeværelsen af vores egne fugle. Selve naturen omkring Ørnereservatet spiller også en væsentlig rolle.
På området bliver der ikke drevet intensivt landbrug, og der anvendes ikke sprøjtegift. Søen, heden, klitterne og skoven skaber levesteder for mange forskellige dyr. Her findes blandt andet ænder, småfugle, duer, kragefugle, gnavere og andet vildt.
For en forbipasserende havørn, glente, musvåge eller falk kan området derfor være værd at undersøge, også når vores egne fugle ikke er i luften.
Havørnen interesserer sig især for fisk, vandfugle og ådsler. Glenten er en opmærksom og opportunistisk fødesøger. Falke reagerer på mindre fugle i bevægelse. De forskellige arter læser landskabet på hver deres måde, men fælles for dem er, at et varieret område rummer flere muligheder end et ensartet, intensivt dyrket areal.
Unge rovfugle undersøger verden
Mange af de havørne, vi ser komme ind over området, er unge fugle. De har endnu ikke etableret deres eget faste territorium og kan bevæge sig over store afstande.
Ungfuglene bruger deres første leveår på at lære landskabet at kende. De undersøger, hvor der findes føde, hvor voksne fugle har deres territorier, og hvor det er muligt at opholde sig uden at blive jaget bort.
Derfor kan en ung havørn kredse længe over et nyt område. Den ser ikke blot ned på et tilfældigt stykke natur. Den indsamler information, som kan få betydning senere.
Den registrerer søen, fuglene på vandet, de høje træer, menneskenes bevægelser og de andre rovfugle i luften. Måske fortsætter den og kommer aldrig tilbage. Måske husker den området og passerer igen på et senere tidspunkt.
Rovfugle har en betydelig evne til at huske steder. Et område, der én gang har vist sig interessant, kan derfor blive besøgt igen.
Vilde møder kan ændre et program
Når vi træner vores rovfugle i fri flyvning, arbejder vi altid med fuglenes naturlige egenskaber. Det er netop deres syn, styrke, hastighed, selvstændighed og instinkter, som gør arbejdet fascinerende.
Men de samme egenskaber betyder også, at et program kan udvikle sig anderledes end forventet.
En vild havørn kan pludselig komme ind over søen. En glente kan begynde at kredse over arenaen. En falk kan reagere på en anden fugl højt på himlen. Vores egen fugl kan vælge at følge den vilde gæst eller søge væk fra området.
I sådanne situationer må træningen vige for fuglenes adfærd. Vi kan kalde, følge radiosignalet og bruge vores erfaring, men vi kan ikke bestemme over det, der sker i det frie luftrum.
Det er ikke en fejl ved arbejdet. Det er selve virkeligheden, når man træner rovfugle i fri flyvning.
Når naturen overtager dagsordenen
Besøgene fra de vilde rovfugle minder os om, at Ørnereservatet ikke er en lukket verden. Området er en del af det større nordjyske landskab, hvor vilde fugle bevæger sig frit mellem kyst, plantager, heder, klitter og søer.
Vores egne fugle trænes her, men himlen deles med de vilde.
Når et glentepar bliver kredsende over området, eller to unge havørne kommer ind fra Skiveren, opstår der et møde, som ingen har planlagt. Vores fugle reagerer på de vilde, og de vilde fugle reagerer på det, de ser under sig.
Vi kan ikke altid forklare den enkelte fugls hensigt. Den kan være interesseret i en artsfælle, en mulig konkurrent, bevægelse på jorden, gode vindforhold eller fødemulighederne omkring søen. Ofte vil flere forhold spille sammen.
Det eneste sikre er, at Ørnereservatet bliver bemærket fra luften.
Når en vild ørn sænker sig over søen eller kredser lavt over Simon Skrivers Klit, er den ikke blot en tilfældig gæst. Den er i færd med at aflæse området, fuglene og aktiviteterne.
I nogle få øjeblikke bliver vores program en del af dens verden – og den vilde rovfugl bliver en uventet del af vores.