De "tavse" gribbe har et helt ordforråd

Gribbe er blevet kaldt nogle af fuglenes mest tavse. Et nyt hollandsk studie af den kritisk truede Rüppells grib viser det modsatte: Gribbene har et rigt og nuanceret lydsprog, som de bruger, når de skændes, flirter og passer deres unger, og ungerne kalder allerede fra ægget.

Molina i flugt. Foto: Peter Frank Wenzel.

Når man tænker på en grib, ser man måske en enlig fugl sidde stille i et træ eller kredse lydløst højt oppe. Gribbe er længe blevet beskrevet som fugle med få og ret simple lyde. Men ingen havde for alvor undersøgt, hvordan de bruger lyd. Det har forskere fra Utrecht Universitet nu gjort, og resultatet passer godt med noget, vi har skrevet om her på Ørnereservatet før: Vores Andes-kondor Molina har udvidet sit "ordforråd". Læs historien i artiklen Molina – Den voksne Andes-kondor udvider sit ordforråd.

En grib, der lever i flok

Rüppells grib lever i Sahel og Østafrika. Den er meget social: Den lever i skiftende grupper og yngler i kolonier på op til omkring 1.000 fugle. I gruppen er der en rangorden, og når gribbene finder et ådsel, møder de ofte snesevis af andre gribbe, som de skal kæmpe med om en plads ved maden.

Forskerne bag studiet tog udgangspunkt i en idé, der kaldes hypotesen om social kompleksitet. Den siger, at dyr, der lever i indviklede sociale fællesskaber, også får brug for mere indviklede måder at kommunikere på. Idéen har mest været testet på aber og mennesker. Gribbe er gode at teste den på, fordi nogle arter er meget sociale, mens andre lever mere for sig selv, selv om de spiser det samme og lever i de samme landskaber.

2.500 lyde fra to hollandske kolonier

Specialestuderende Connor Proudfoot fra Jorg Massens Vulture Cognition Lab optog gribbe i to fuglekolonier i Holland: i zoologisk have Diergaarde Blijdorp i Rotterdam og i fugleparken Avifauna i Alphen aan den Rijn. I alt blev 35 gribbe optaget i mange forskellige situationer, fra fodring og parring til strid om pladsen. Ifølge Utrecht Universitet lyttede han i omkring 150 timer. Fordi æggene i Blijdorp bliver udruget i rugemaskine, kunne forskerne også optage æg og unger.

Det blev til 2.500 lyde. Hver lyd blev målt: hvor lang den var, hvor høj tonen var, og hvor mange "stavelser" den bestod af. Med en statistisk metode, der tillader, at lyde glider over i hinanden, fandt forskerne mange forskellige kaldetyper. Pressemeddelelsen nævner 16.

Glidende lyde fortæller mere

Det mest interessante er måske ikke antallet, men at mange af lydene ikke er skarpt adskilte. Nogle kald er tydeligt forskellige, mens andre glider jævnt over i hinanden. Ifølge forskerne giver det gribbene en ekstra mulighed: De kan sandsynligvis ikke bare signalere, at de er ophidsede, men også hvor ophidsede de er.

Forskerne fandt lyde til mindst otte slags situationer:

• når en grib bliver angrebet og må vige (metalliske støn, skrig, grynt)
• når den kræver adgang til maden (en slags skryden)
• når den forsvarer sig mod en trussel (hvæs og fløjtende hvæs)
• under parring (særlige parringsstøn)
• når fuglene er fredeligt tæt på hinanden (små, stille støn)
• mellem forælder og unge (tiggeskrig og fodringskald)
• ungernes egne kald
• og kald fra ungen, mens den endnu ligger i ægget

Samlet har Rüppells grib flere kaldetyper end gennemsnittet for fugle. Ifølge pressemeddelelsen har fugle i gennemsnit seks til otte kald. Forskerne sammenligner gribbens repertoire med det, man kender fra flere meget sociale aber, fx makakaber.

Unger, der kalder fra ægget

Ungerne begynder at kalde, mens de stadig ligger i ægget, kort før de klækker, og kaldene glider efter klækningen over i ungens "hmm"-agtige kald, som fortsætter i flere måneder. Det kan have betydning for bevarelsen af arten, som står som kritisk truet på IUCN's rødliste. I zoologiske haver bliver æg ofte udruget kunstigt, så forældrene ikke hører ungen kalde. Forskerne foreslår, at flere unger måske kunne opfostres, hvis forældrene fik lov at høre lydene. De foreslår også, at lyde fra et parrende par måske kan stimulere andre par, fx afspillet i højttaler. Begge dele er idéer, som endnu skal afprøves i forsøg.

Og kondoren? En helt anden slags grib

Her på Ørnereservatet har vi både Andes-kondoren Molina og lammegrib. Men kondoren er ikke nært beslægtet med Rüppells grib. Som vi skrev i Kondorernes tavse civilisation, hører Andes-kondoren til den amerikanske gribbefamilie, cathartiderne, som udviklede sig helt separat fra den gamle verdens gribbe. Ligheden skyldes, at de lever af det samme, ikke at de er nære slægtninge.

Det gælder også lydene. Andes-kondoren har ikke egentlige stemmebånd og derfor ikke et sprog i traditionel forstand. Alligevel har vi hørt, hvordan Molina, da han som seksårig trådte ind i de voksnes rækker, fik en ny lyd: en dyb, vibrerende resonans, der mest minder om lyden fra en fiskekutter. Den frembringes ofte i sociale situationer, hvor Molina markerer sin tilstedeværelse, og kan skabes ved resonans i de løse hudfolder på halsen.

Lydene er ikke noget, Molina laver hele tiden – vi hører dem sjældent, og kun omkring hans rede. Men når han giver lyd, er det netop den dybe, vibrerende kutterresonans, der kommer.

Molina. Foto: Peter Frank Wenzel.

Det nye studie siger intet om kondorer. Men det peger i samme retning som vores egne iagttagelser: Gribbe, gamle som nye, er langt fra så tavse, som man har troet.

Vores lammegrib er langt fra tavs. Den har en hel del forskellige lyde: lyde ved reden, kaldelyde, advarsler, lyde under parringen og flere til. Ligesom hos Rüppells grib hører lydene altså til bestemte situationer i fuglens liv.

Lammegrib tæt på. Foto: Peter Frank Wenzel.

Gribbe er ikke kun lyd. Læs også om, hvordan de og andre rovfugle bruger syn, lugtesans og hørelse, i artiklen Rovfuglenes sanser.

Det kan du lytte efter

Molina flyver til handsken. Foto: Peter Frank Wenzel.

Når du besøger Ørnereservatet, kan du en gang imellem være heldig at høre lammegribben give lyd – men ikke hver gang. Molinas dybe lyde hører du til gengæld kun omkring hans rede.

Kilder

• Proudfoot, C., Brons, C.N., Vis, M.W.A., Schel, A.M., van Dijk, E.S.J. & Massen, J.J.M. (2026). The complex, graded vocal repertoire of the social Rüppell's vulture. PLOS One 21(10): e0360246. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0360246. Utrecht Universitet.
• Utrecht University (2026). 'Silent' vultures turn out to use a wide range of sounds to communicate. Phys.org, 21. oktober 2026. https://phys.org/news/2026-10-silent-vultures-wide-range-communicate.html
• Ørnereservatet: Molina – Den voksne Andes-kondor udvider sit ordforråd (8. februar 2025) og Kondorernes tavse civilisation (16. juni 2025).