Lys, blik og vingeslag – rovfugle i Silas Orbes linse
Fotograf Silas Orbe har haft kameraet med i Ørnereservatet, og billederne er en fornøjelse at sidde med. Vi har set mange billeder af vores fugle gennem årene, men disse må regnes som topklasse. Her ser vi nærmere på, hvad der gør dem så gode – fra skarpheden i øjet til timingen i luften.
Vi har arbejdet med rovfugle siden 1976, og vi ser fuglene hver dag. Netop derfor glæder det os, når en fotograf viser dem på en måde, der får os til at se efter en ekstra gang. Silas Orbes billeder har den ro og præcision, der kendetegner godt naturfotografi: fokus sidder, hvor det skal, lyset er behandlet med omtanke, og fuglen får lov at være i centrum.
Lammegrib. Foto: Silas Orbe
Lammegribbens portræt er bygget op om øjet. Den røde øjenring er knivskarp, og skarpheden fortsætter ud i de fine, strittende fjer i den lyse krave. Den korte dybdeskarphed lægger himlen bag fuglen som en blød, blå flade med hvide skyer, der ikke stjæler opmærksomhed. Lyset er jævnt og blødt, så de hvide fjer har tegning helt ud i højlyset, uden at noget brænder ud. Hovedet er placeret i venstre del af billedet og kigger ind i rammen, så der er god luft omkring.
Stellerhavørn. Foto: Silas Orbe
Stellerhavørnen er fotograferet helt tæt på med det store orange næb let åbent. Øjet sidder i skarpt fokus, og fjerene på hovedet har en fin, næsten taktil struktur. Baggrunden er opløst til en rolig grøn bokeh, som komplementerer det orange næb og den mørke fjerdragt. Næbbet bryder diagonalt ind i billedet og giver portrættet kraft og retning.
Havørn. Foto: Silas Orbe
Her er det timingen, der imponerer. Havørnen er foreviget i det sekund, hvor vingerne er bredt helt ud og fødderne er på vej frem før landingen. Vingespidserne står skarpt og bevægelsen er frosset, mens vådområdet med siv og græs giver en naturlig, grøn ramme. Vingerne fylder billedets bredde og skaber en stærk vandret linje.
Falkoner Peter Frank Wenzel og kondoren Molina. Foto: Silas Orbe
Et billede, der fortæller om tillid. Kondoren Molina strækker hals og hoved op mod falkoner Peter Frank Wenzels løftede hånd, mens han sidder på knæ i græsset ved siden af hende. Det er en hel lille fortælling i ét billede: både fuglens og falkonerens blik er rettet mod den løftede hånd, og den hvide halskrave og de mørke vinger står tydeligt mod den varme, uskarpe baggrund af træhuse og grønt. Skarpheden ligger på de to hovedpersoner, og lyset er jævnt, så der er tegning i både kondorens mørke fjer og falkonerens tøj.
Vandrefalk i flugt. Foto: Silas Orbe
Vandrefalken er en af de sværeste fugle at fotografere i flugt. Silas har den skarp med vingerne i en kraftfuld nedadgående bevægelse, og falken flyver ind i billedet med plads foran sig. Den lyse, uskarpe baggrund gør, at fuglens mørke hoved og stribede underside træder tydeligt frem.
Sakerfalk i flugt. Foto: Silas Orbe
I højformat følger billedet sakerfalken med vingerne strakt op og ned i billedets længde. Hver enkelt svingfjer kan skelnes, og den dybe grønne baggrund står som en blød, mørk kontrast til den lyse, mønstrede fjerdragt.
Falkoner Peter Frank Wenzel med hætteklædt vandrefalk. Foto: Silas Orbe
Et billede om samarbejdet mellem falkoner og fugl. Fokus ligger på falken med hætten på, mens falkoner Peter Frank Wenzels blik leder øjet op mod fuglen. Det bløde lys giver fine detaljer i både fjer og hætte.
Ørnereservatet er nu lukket for vinteren, men fuglene er i gode hænder, og vi glæder os allerede til at byde jer velkommen igen til vores forevisninger til påske 2027. Tak til Silas Orbe – en meget dygtig fotograf – for at dele sine billeder med os.