Falkehætten – et håndværk syet til én bestemt fugl

Ingen genstand symboliserer falkoneriet så tydeligt som den lille læderhætte på falkens hoved. Det skriver The Archives of Falconry i USA.¹ Hætten ser enkel ud, men den er et af falkoneriets fineste håndværk. En god hætte er nemlig ikke en størrelse, man køber på hylden. Dansk Falkejagt Klub skriver det sådan: Hver falk har sin egen hætte, som kun passer til den. Der findes aldrig to fugle eller to hætter, der er helt ens.²

Her er historien om hætten, fra de første arabiske falkonerer over kejsere, konger og hollandske hættemagere til nutidens værksteder. Og om hvorfor hver eneste hætte skal tilpasses netop den fugl, der skal bære den.

En stor jagtfalk-hun med hætten Ivan sidder helt roligt. Hætten er formet, så den ikke rører øjnene, og næbet er frit.

Hvorfor bliver falken rolig?

Rovfugle orienterer sig næsten udelukkende med synet. Derfor kan en hætte, der passer, skåne fuglen for stress i fremmede omgivelser, skriver Dansk Falkejagt Klub.² Hvad fuglen ikke ser, reagerer den ikke på. Ifølge Encyclopaedia Britannica vænnes især falke til hætten helt fra træningens begyndelse. Uden hætte ser falken hele tiden noget, den vil efter, og bruger kræfter på at forsøge at lette fra handsken.³

Citat

"Hæt mit utæmmede blod, der basker i mine kinder, med din sorte kappe, til den fremmede kærlighed bliver modig."

"Hood my unmanned blood, bating in my cheeks,
With thy black mantle till strange love grow bold"

Julie beder natten om at virke som en hætte. "Unmanned" (utæmmet) og "bating" (falken, der kaster sig fra handsken) er falkonerord.

— Julie i Shakespeares Romeo og Julie (ca. 1597), 3. akt, 2. scene. Dansk: frit oversat.⁴

Effekten er også målt. I et amerikansk forsøg blev otte rødhalede våger håndteret i 15 minutter, både med og uden hætte. Med hætte havde fuglene markant lavere puls og vejrtrækning.⁵ Hætten fjerner dog ikke al stress. Et ældre studie af rødskuldrede våger viste, at pulsen stadig steg, når fuglene blev håndteret med hætte på.⁶ Hætten er altså et hjælpemiddel og ikke en undskyldning for hårdhændet håndtering. Den britiske organisation The Hawk Board anbefaler da også, at en hætte ikke sidder på i længere tid ad gangen.⁷

For fuglen er hætten samtidig et signal. Når hætten tages af, ved den, at nu skal der flyves.⁸

Fra Mellemøsten til Europa

Ifølge UNESCO har falkejagt været dyrket i mere end 4.000 år.⁹ Hvor den opstod, er forskerne ikke enige om. Historikeren Hans J. Epstein knyttede den i 1943 til Mellemøstens tidlige højkulturer. Nyere forskning peger også på de asiatiske stepper og på, at falkejagten måske er opstået flere steder.¹⁰¹¹

Om hætten er kilderne mere enige: Den kom til Europa fra den arabiske verden. Den vigtigste kilde er kejser Frederik 2. (1194–1250) og hans store værk om falkejagt, De arte venandi cum avibus ("Om kunsten at jage med fugle"). Frederik skriver, at hætten er en opfindelse fra "orientalske folk", og at det efter hans viden var araberne, der først tog den i brug. Han så den selv i brug, da han "sejlede over havet". Det var formentlig under korstoget i 1228–1229.¹² Arabiske høvdinge sendte ham falke og falkonerer, som var eksperter i hætten. Han tog metoden til sig, og ifølge ham selv lærte hans samtid at bruge hætten af ham (frit oversat efter Wood og Fyfes engelske udgave fra 1943).¹³ Et pragtfuldt illustreret håndskrift af værket er digitaliseret af Vatikanets bibliotek.¹⁴

Derfor regnes Frederik ofte for at have indført hætten i Europa, fx af den tyske falkonerforening Orden Deutscher Falkoniere.¹⁵ Harting skriver ligefrem, at hætten var ukendt for europæiske falkonerer før korstogene, og at Frederik overtog den fra "de syriske arabere".¹⁶

Historisk billede af kongelige og adelige med jagtfalke i fine og kostbare hætter, her med perler. Maleri af dronning Sophie Amalie: Abraham Wuchters, 1667. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Den første "arbejdstegning": Frederiks krav til en hætte

Frederik beskrev også, hvordan en hætte skal laves. Beskrivelsen er stadig næsten en arbejdstegning for hættemagere (frit oversat efter Wood og Fyfe):¹³

• Hætten er af læder og omslutter hovedet helt ned til struben. Kun næb og næsebor stikker ud.
• Læderet må hverken være for hårdt eller for blødt.
• Hætten skal i alle henseender passe til formen og størrelsen af netop den falks hoved.
• Den skal være rummelig over isse og øjne, så den ikke trykker på øjnene, og smallere om struben, så den bliver siddende.
• Falken må intet kunne se, men skal kunne trække vejret frit.

Frederik tilføjede selv små lufthuller i issen. Han havde set, at falkens hoved blev for varmt under hætten og derefter blev afkølet, når hætten blev taget af.¹³

Allerede for omkring 800 år siden var hovedtanken altså den samme som i dag: Hætten skal passe til fuglen, ikke omvendt.

Hætter i jorden – hvad udgravningerne fortæller

Falkejagten er langt ældre i Norden end hætten. I svenske stormandsgrave fra 500-tallet og fremefter, fx i Gamla Uppsala, Vendel, Valsgärde og Rickeby, har arkæologerne fundet knogler af duehøge, spurvehøge og vandrefalke, ofte sammen med heste, hunde og byttedyr som traner.¹⁷¹⁸ I Gokstadhaugen i Norge, hvor en mand blev begravet omkring år 910, lå to duehøge blandt gravgaverne. Det er det første sikre fund af rovfugle i en norsk jernaldergrav.¹⁹

Fra vikingetiden kendes, så vidt vi ved, ingen hætter. Det passer med de skriftlige kilder, hvor hætten først kommer til Europa i 1200-tallet.¹⁶ Læder holder sig sjældent i jorden. Derfor er de ældste hætter fra udgravninger få og sene. Et af de klareste fund er en enkel hætte af tyndt, blødt kalveskind fra 1300-tallet, udgravet i 2006 ved storfyrsteslottet i Vilnius.²⁰ Fra middelalderens Rusland kendes læderremme, der er fundet sammen med fugleknogler fra benet. Forskerne diskuterer, om det er falkonerens remme (jesses) eller amuletter.²¹

Middelalder og renæssance: hætten bliver et kunstværk

I de europæiske hoffers falkonerier blev hætten et statussymbol. Victoria and Albert Museum i London har en engelsk hætte fra begyndelsen af 1600-tallet i guldpræget læder med silkefløjl og sølvbroderi. Fjerbusken på toppen er både pynt og et håndtag, når hætten skal af.²² Metropolitan Museum of Art i New York har en europæisk hætte af læder og filt fra 1600-tallet.²³

Citat

"Det er et mod med hætte på, og når hætten kommer af, basker det bare."

"'Tis a hooded valor, and when it appears, it will bate."

Den franske konnetabel håner en mands mod: Det er skjult som en falk under hætten, og når det vises, basker det uroligt i stedet for at flyve.

— Shakespeare, Henrik 5. (ca. 1599), 3. akt, 7. scene. Dansk: frit oversat.²⁴

Falkonererne skelnede mellem to slags hætter. Den ene var en enkel og løs læderhætte uden fjerbusk. Den var vid bagtil, fuglen kunne æde gennem den, og den blev brugt, mens en nyfanget fugl blev gjort tam. Når fuglen var trænet, fik den den "rigtige" hætte med fjerbusk.¹⁶ Hætten hed chaperon på fransk, huif på hollandsk og Haube på tysk.¹⁶

Fjerbusken på toppen er både pynt og håndtag. Med den kan falkoneren tage hætten af med én hånd.

Valkenswaard: hættemagernes landsby

Fra 1500-tallet og frem var de hollandske og brabantske hedeegne Europas centrum for fangst og træning af jagtfalke. Hederne lå på vandrefalkens trækrute, og især landsbyen Valkenswaard sendte falkonerer til fyrstehoffer i hele Europa. Ifølge det lokale falkonerimuseum lavede de hollandske falkonerer selv deres udstyr: hætter (huiven), bjælder, remme og sko.²⁵

Der er også en dansk forbindelse. Ifølge Falconry Heritage Trust blev de danske kongers gavefalke fragtet ud til Europas hoffer på bærestænger og med hætte på, ledsaget af danske eller hollandske falkonerer. Alene fra 1731 til 1793 blev der ifølge den samme kilde sendt 4.600 danske "gaver" af sted.²⁶

Familien Mollen blev synonym med den hollandske hætte. Adriaan Mollen (1816–1895) var overfalkoner hos den hollandske konge. Sønnen Karel Mollen (1854–1935) var falkefanger, træner og kendt for sine bjælder og hætter.²⁶²⁷ Ifølge The Archives of Falconry var Mollens hollandske hætte endnu i 1920'erne og 1930'erne standarden i USA. Udbuddet ophørte, da Karel Mollen døde.¹

Den hollandske hætte er syet af tre stykker læder og formet over en klods af træ eller metal. Den lukkes bagtil med to lukkesnore (på engelsk braces). Den holder formen og giver god plads om øjnene. Ifølge The Archives of Falconry var de klassiske hollandske hætter dog tunge og havde en stiv, firkantet næbåbning, som falken ofte ikke kunne gylpe igennem.¹

En hætte af hollandsk type med lukkesnore og fjertop. Formen får den over en hætteklods.

Østens hætter: arabisk, persisk, indisk

I den arabiske verden hedder hætten burqa (også skrevet burga).⁸²⁸ National Museum of Qatar har en arabisk hætte fra 1800-tallet. Museet kalder hætten det vigtigste stykke af falkonerens udstyr og understreger, at den skal passe falken behageligt. Ellers afviser fuglen den, og så bliver træningen meget svær. Hætten er skåret efter et nøjagtigt mønster af ét stykke blødt læder. Når lukkesnorene trækkes, samles bagstykket i folder.²⁸ Den folderyg kaldes på engelsk ofte accordion back.

I den persiske falkebog Bāz-nāma-yi Nāṣirī fra 1868, oversat til engelsk af D. C. Phillott i 1908, skriver oversætteren, at den persiske hætte "i modsætning til den indiske" åbnes og løsnes med remme bagtil. Han skriver også, at en falk med en god indisk hætte med lidt besvær både kan æde og gylpe. I den persiske hætte kan den ikke åbne næbet nok til at gylpe.²⁹ Den persiske bog har sit eget ord for en hættesky fugl: bad-kulāh.²⁹

Japan. Ifølge The Archives of Falconry har japanske falkonerer i århundreder brugt en hætte, der minder om en papirpose.¹ (Ikke efterprøvet i japanske kilder.)

Den arabiske hætte, burqa, er skåret af ét stykke blødt læder. Bagtil samles den i folder.

Ørnens hætte: den kasakhiske tomaga

Hos de kasakhiske ørnejægere i Mongoliet og Kasakhstan hedder hætten tomaga. Ifølge en reportage i Saudi Aramco World (2005) er den "det mest symbolske" af ørnejægerens udstyr. Den sættes på ørnen, så snart den er fanget, og den er skåret efter mønster af ét stykke kohud og tilpasset hver enkelt fugls hoved, så den ikke lukker lys ind og ikke kan rystes af.³⁰ En tomaga i et kasakhisk museum er beskrevet som hjelmformet, med en udbuling til næbbet og en snor om struben.³¹ Ørnen rider med tildækkede øjne på armen og får først øjnene fri, når den skal spejde efter bytte.³²

Mange traditioner, mange materialer

Anglo-indisk og amerikansk: hætten genopfindes

I 1800- og 1900-tallet kombinerede britiske falkonerer det indiske snit med de hollandske lukkesnore. Det blev til den anglo-indiske hætte. Den er syet af ét stykke uden klods og er lettere og enklere. Det brede hageparti gør, at fuglen kan æde og gylpe med hætten på.¹³³ Dansk Falkejagt Klub anbefaler netop den anglo-indiske hætte som den type, en falkoner selv kan begynde at sy efter en skabelon.²

Da forsyningen af hollandske hætter stoppede i 1930'erne, begyndte amerikanske falkonerer at eksperimentere. Ifølge The Archives of Falconry blev bl.a. tyskeren Otto Kals og den franske sadelmager Henri Ondet forbilleder. Amerikanske hættemagere udviklede siden lette, formstøbte hætter. Gene Johnson var den første i USA, der kombinerede den arabiske folderyg med en hollandsk hætte i tre dele.¹ I dag laver mange hættemagere deres egne klodser. Nogle, fx Steve Tait, bruger 3D-skanning af rovfuglekranier og computerstyret fræsning.¹

Håndværket: sådan bliver en hætte til én bestemt fugl

Det er her, hættemagerens kunst for alvor viser sig. En hætte skal passe på millimeter.

1. Opmåling. Hættemageren skal kende fuglens art, køn og flyvevægt og helst et mål af hovedet. Ofte måles bredden hen over hovedet lige bag øjnene.³⁴ Selv inden for samme art varierer hovederne, og hun er hos rovfugle typisk større end han. Derfor har en hættemager en klods til hver art og størrelse.²³⁴

2. Klodsen. Klodsen er en model af fuglens hoved i træ (eller i dag også fræset kunststof eller metal). Over den formes det fugtige læder, så hætten får plads om øjnene og hvælver over issen.¹²

3. Læder og syning. Der bruges tyndt, fast læder, fx kalveskind eller kænguruskind, og syningerne laves med vokset tråd. Glat læder om ansigtet kan rengøres, hvis fuglen æder med hætten på.³⁵

4. Næbåbningen. Det sværeste er næbåbningen. Ifølge Dansk Falkejagt Klub er det falkoneren selv, der laver den sidste tilpasning til sin fugl. Man kan kun skære og slibe lidt ad gangen. Bliver åbningen for stor, så der kommer lys ind, er hætten ødelagt for den fugl.² Hætten må ikke dække næsebor eller næbåbning. En dårligt tilpasset hætte kan give trykskader på vokshuden (den bløde hud ved næbroden).²

Citat

"Nu viser jeg hende hætten, som jeg omhyggeligt har skaffet i forvejen og gjort meget rummelig, vel noget større end sædvanligt, men meget større ved næbåbningen, end jeg nogensinde har set brugt. Når min hætte er gjort passende og bekvem …"

"Now I shew her the hoode, which my care hath before-hand prouided, and made very large, I thinke somewhat larger then is usuall, but much larger at the top of the beake then I euer saw vsed. My hoode made fit and easie …"

— Edmund Bert, An Approved Treatise of Hawkes and Hawking (London 1619), s. 15. Dansk: frit oversat.³⁶

5. Afprøvning. Fuglen skal falde til ro med hætten på. Drejer falken hovedet fra side til side og "kigger efter forbikørende tog", er det tegn på, at hætten er for stor og lukker lys ind. Kradser den meget med fangerne, har den måske ikke accepteret hætten.² Når en perfekt hætte tages af, ligger fjerene på hovedet stadig glat, uden mærker.³⁵ Derfor anbefaler klubben, at man har to hætter klar til en ny falk. Den ene sidder sandsynligvis bedre end den anden.²

Citat

"… nogle ville give fem pund og andre ti pund for, at deres høg ville tage hætten godt. […] Til sidst kom jeg på at fodre høgen gennem hætten og skære hullet til næbbet meget bredt. Det koster jo blot en ødelagt hætte."

"… some would giue fiue pounds, and some other would giue ten pounds that their hawke would hoode well. […] At length I thoght of feeding a hawke through the hoode, cutting the hole for her beake very wide, it is but the marring of a hoode."

— Edmund Bert (1619), s. 43–44. Dansk: frit oversat.³⁶

Det er altså ikke for sjov, at de bedste hætter betragtes som små kunstværker. Ifølge Dansk Falkejagt Klub konkurrerer verdens dygtigste hættemagere om at lave de flotteste hætter med særligt udvalgte fjer, og der er ofte lang ventetid på dem.²

Forgyldt falkehætte fra kejser Maximilian 1.s eller Bianca Sforzas falkoneri, Norditalien 1494–1508. Kunsthistorisches Museum Wien, Hofjagd- und Rüstkammer (inv. D 48). Foto: Andreas Praefcke, Wikimedia Commons (public domain).

Hætten i dag

I 2010 kom falkejagt på UNESCO's liste over menneskehedens immaterielle kulturarv. I dag omfatter optagelsen 24 lande, efter en udvidelse i 2021.⁹³⁷ UNESCO regner de traditionelle udstyrsmagere som en del af falkonerfællesskabet.⁹ Hætten er måske det tydeligste eksempel på den levende tradition: Teknikken går tilbage til Frederik 2.'s tid, men den laves stadig i hånden, én fugl ad gangen.

Hætten bruges i dag især under transport, i travle omgivelser og ved jagt "fra hætten". Her tager falkoneren hætten af, og falken flyver direkte fra handsken mod byttet.³⁸ Ifølge Dansk Falkejagt Klub kan hætter også bruges under transport for at beskytte fuglen mod stress, som alternativ til mørke transportkasser.²

Med hætten Ivan på kan jagtfalk-hunnen sidde roligt, også når der sker meget omkring den.

Hætten i Ørnereservatet

Når du besøger Ørnereservatet på Skagensvej 107, så læg mærke til falkonerens udstyr: handsken, skoene om fuglens ben, falkelokken (federspil) og hætten. Spørg gerne vores falkonerer efter forevisningen, hvordan en hætte skal sidde, og hvorfor ikke alle fugle bærer den. I Ørnereservatet bruges hætte hovedsageligt på sakerfalke, jagtfalke og vandrefalke – ikke altid, kun når der er særligt behov. Ørnereservatet har ingen hætteklods. Hætterne købes enten af de falkonerer, der arbejder i reservatet og kan lave hætter, eller bestilles hos specialleverandører.

Læs mere: At være falkoner – et håndværk med vinger, verden over.

Videre læsning: James W. Nelson, Hoods, Hooding and Hoodmaking (2016). John Cummins, The Hound and the Hawk (1988). Frank Wenzel, Kongernes jagtfalke (2010), om jagtfalkens betydning for Danmark: https://issuu.com/eagleworld/docs/kongernes_jagtfalke

Noter

1. The Archives of Falconry (Boise, Idaho): "The American Hood – An Evolution of Craft in the New World", virtuel udstilling (kuratorer Kent Carnie, John M. Goodell og James W. Nelson). https://falconry.org/virtual_exhibits/falconry_hoods/
2. Dansk Falkejagt Klub: Vejledning for falkonerer, rev. 1.1, 2023, især s. 16–17 (afsnittet "Hætter"). https://www.danskfalkejagtklub.dk/onewebmedia/Vejledning%20for%20falkonerer_Rev1.1.2023.pdf
3. Encyclopaedia Britannica: Emma Ford m.fl., "Falconry". https://www.britannica.com/sports/falconry
4. William Shakespeare: Romeo and Juliet 3.2.14–15, Folger Shakespeare Library. https://www.folger.edu/explore/shakespeares-works/romeo-and-juliet/read/3/2/
5. Grayson A. Doss og Christoph Mans: "Changes in Physiologic Parameters and Effects of Hooding in Red-tailed Hawks (Buteo jamaicensis) During Manual Restraint", Journal of Avian Medicine and Surgery 30(2), 2016, s. 127–132. https://doi.org/10.1647/2015-096
6. Kevin T. Patton, Mary Jo Croonquist og Walter C. Crawford Jr.: "Management-related stress in the red-shouldered hawk", Zoo Biology 4(3), 1985. https://doi.org/10.1002/zoo.1430040304
7. The Hawk Board: "Guidelines to demonstration givers". https://www.hawkboard.uk/guidance/guidelines-to-demonstration-givers
8. Ithra – King Abdulaziz Center for World Culture, Ithraeyat: "The Art of Falcon Hoods", 30.06.2025. https://ithraeyat.ithra.com/editions/art-of-sports/the-art-of-falcon-hoods
9. UNESCO, Intangible Cultural Heritage: "Falconry, a living human heritage" (nr. 01708). https://ich.unesco.org/en/RL/falconry-a-living-human-heritage-01708
10. Hans J. Epstein: "The Origin and Earliest History of Falconry", Isis 34(6), 1943, s. 497–509. https://doi.org/10.1086/347874
11. Oliver Grimm: "Raptor on the fist … – a synthesis", i O. Grimm (red.), Raptor on the Fist (ZBSA, Schleswig 2020). https://zbsa.eu/wp-content/uploads/2020/08/synthese.pdf
12. Encyclopaedia Britannica: "Sixth Crusade". https://www.britannica.com/event/Sixth-Crusade
13. Frederik 2.: The Art of Falconry, being the De arte venandi cum avibus, overs. og red. Casey A. Wood og F. Marjorie Fyfe (Stanford University Press, 1943), indledning og bog II, kap. LXXVII–LXXVIII, s. 205–206. https://archive.org/details/McGillLibrary-rbsc_art-falconry_casey-wood_SK321F87-18001
14. Biblioteca Apostolica Vaticana: Pal. lat. 1071, digitaliseret. https://digi.vatlib.it/mss/detail/Pal.lat.1071
15. Orden Deutscher Falkoniere, LV NRW: "Falknereigeschichte". https://www.odf-nrw.de/uber-uns/falknereigeschichte/
16. James Edmund Harting: Bibliotheca Accipitraria (London 1891), ordlisten: "Hood". https://archive.org/details/bibliothecaaccip00hartrich
17. Maria Vretemark (Västergötlands museum): "The Vendel Period royal follower's grave at Swedish Rickeby as starting point for reflections about falconry in Northern Europe" (PDF). http://texts.archeurope.com/Library/The_Vendel_Period_royal_follower_s_grave.pdf
18. Hanns-Hermann Müller: "Falconry in central Europe in the Middle Ages", i Exploitation des animaux sauvages à travers le temps. XIIIe Rencontres internationales d'archéologie et d'histoire d'Antibes (APDCA, Juan-les-Pins 1993), s. 431–437. https://sciencepress.mnhn.fr/sites/default/files/articles/pdf/az1993hs1a34.pdf
19. Vestfold fylkeskommune: "Gokstadhaugens hønsehauker". https://www.vestfoldfylke.no/no/meny/tjenester/kultur/kulturarv/kulturarvartikler/gokstadhaugens-honsehauker/
20. National Museum – Palace of the Grand Dukes of Lithuania: "Falcon hood", 1300-tallet. https://www.valdovurumai.lt/en/virtual-exhibition/i/10121/falcon-hood/
21. Zinoviev: "Leather straps with avian tarsometatarsi from the medieval Russia: Jesses or amulets?", Environmental Archaeology, 2016. https://doi.org/10.1080/14614103.2016.1169350
22. Victoria and Albert Museum: "Falcon's hood", England, begyndelsen af 1600-tallet, T.244-1960. https://collections.vam.ac.uk/item/O318742/falcons-hood-unknown/
23. The Metropolitan Museum of Art: "Hood for Falcon", 1600-tallet, 29.150.153. https://www.metmuseum.org/art/collection/search/34337
24. William Shakespeare: Henry V 3.7, Folger Shakespeare Library. https://www.folger.edu/explore/shakespeares-works/henry-v/read/3/7/
25. Valkerij en Sigarenmakerij Museum Valkenswaard: "Valkerijmuseum". https://vsmm.nl/valkerijmuseum/
26. Falconry Heritage Trust: "The Falconers of Valkenswaard" (PDF efter museumspublikation fra Cultuur Historisch Museum Valkenswaard). https://www.falconryheritage.org/uploads/itemUploads/2071/Valkenswaard.pdf
27. Lecturis: Karel Mollen – de laatste valkenier (forlagsbeskrivelse). https://lecturis.nl/en/product/karel-mollen/
28. National Museum of Qatar: "Falcon hood, burga", Arabien, 1800-tallet, QNM.2011.234.1. https://explorer.nmoq.org.qa/
29. Ḥusām al-Dawlah Taimūr Mīrzā: The Bāz-nāma-yi Nāṣirī, a Persian Treatise on Falconry, overs. D. C. Phillott (London 1908), noter 403, 432 og 434. https://www.gutenberg.org/ebooks/74303
30. Saudi Aramco World: "The Eagle Hunters", jan./feb. 2005. https://archive.aramcoworld.com/issue/200501/the.eagle.hunters.htm
31. e-museum.kz: "Tomaga", Mukhamedzhan Tynyshbayuly Historical and Local Lore Museum, Zhetysu-regionen. https://e-museum.kz/en/exhibit/68da7f76332283f61-en/
32. National Geographic: "Kazakh Eagle Hunter, Western Mongolia", 19.05.2009. https://www.nationalgeographic.com/photo-of-the-day/photo/kazakh-eagle-hunter-pod
33. H. J. Slijper: artikel om anglo-indiske hætter, Falconry News and Notes 2(2), 1959, PDF hos The Archives of Falconry. https://falconry.org/resources/downloads/Slijper-1959.pdf
34. Hooded Talons (britisk hættemager): "Falconry Hood Sizing". https://hoodedtalons.co.uk/falconry-hood-sizing/
35. The Modern Apprentice: "Hoods" (amerikansk vejledning for falkonerer). https://www.themodernapprentice.com/hoods.htm
36. Edmund Bert: An Approved Treatise of Hawkes and Hawking (London 1619), s. 15 og 43–44, genoptrykt ved J. E. Harting (London 1891). https://archive.org/details/bertstreatiseofh00bert
37. UNESCO ICH: "Find out the newly inscribed elements on the 2003 Convention Lists" (2021). https://ich.unesco.org/en/news/find-out-the-newly-inscribed-elements-on-the-2003-convention-lists-13359