Volieren – sådan skal en falk eller ørn bo

Det første, de fleste spørger om, når de drømmer om at blive falkoner, er: Hvilken fugl skal jeg have? Det burde være: Hvor skal den bo? Volieren er fuglens hjem hele året – også når den ikke flyver. Her viser vi med billeder fra Ørnereservatet og tegninger, hvordan en god voliere er skruet sammen, og hvorfor.

Start med dig selv

Før der bliver sat en eneste stolpe i jorden, skal du stille dig selv nogle ærlige spørgsmål:

• Har jeg tid? Det tager rigtig meget tid. Fuglen tager tid og kræver tid – hver eneste dag, året rundt, også i ferier og når det regner.
• Vil jeg give den gode forhold? En voliere er ikke et bur. Den skal give læ, sol, bad, ro og sikkerhed.
• Har jeg råd? En voliere, der er bygget ordentligt af en murer og en tømrer, koster nemt 50.000 kr. til en falk. Dertil kommer en meget gennemtænkt indretning. Dertil kommer overvågningskameraer. Man bruger mindst ét kamera pr. voliere, og de koster mindst 1.000 kr. pr. kamera og opefter, alt efter hvor professionelt udstyret skal være.
• Har jeg pladsen og tilladelserne? Rovfugle må kun holdes efter tilladelse fra staten, og jagt med rovfugl kræver en særlig påtegning på jagttegnet.
• Hvem passer fuglen, når jeg ikke kan?

Kan du svare ja til det hele, så læs videre.

Én fugl eller et par?

Der er forskel på en opdrætsvoliere og en voliere til én fugl, både i størrelse, indretning og overvågning.

Et ynglende par må ikke forstyrres. Derfor bliver parrene overvåget, så man opdager det, hvis et fremmed dyr kravler hen til eller op over volieren. Så kan falkoneren blive nødt til at overtage opdrættet (Eagle World Magasin nr. 01, 2022, s. 37).

Singlevoliere og opdrætsvoliere. Grafik: Ørnereservatet

Hvad siger reglerne?

I Danmark må rovfugle kun holdes i fangenskab efter tilladelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Det står i bekendtgørelsen om hold af fugle i fangenskab. Vil du jage med fuglen, skal du også have påtegning om jagt med rovfugle på dit jagttegn og et lovligt hold af rovfugle.

Selve volieren har loven ingen faste mål for. Efter vores opfattelse er dette mindstemål (længde × bredde × højde):

• Lille falk: 3 × 2 × 2,5 m
• Stor falk: 5 × 3 × 3 m
• Ørn: 8 × 5 × 3 m

Efter vores opfattelse er 3 × 2 × 2,5 m mindstemål til en lille falk. Vores egne volierer er som regel 2–3 gange større. De større volierer koster nemt det dobbelte. Og størrelsen er ikke det hele – det er detaljerne, der afgør, om fuglen trives og holder sine fjer hele.

Mindstemål til en lille falk – og det gør vi. Grafik: Ørnereservatet

Falkens voliere – trin for trin

Tegningen viser en voliere til en stor falk set fra siden. Hvert nummer har en grund:

Falkevolieren set fra siden. Grafik: Ørnereservatet

1. Taget skal være delvis lukket mod dårligt vejr og delvis åbent, så sol og regn kommer ind. Nettet skal være dobbelt og/eller have små masker, så mår, mink og vilde rovfugle ikke kan komme til fuglen.
2. Mindst en tredjedel under tag og mindst én siddeplads dér, så fuglen altid kan finde skygge og læ.
3. Flere siddepladser i forskellige højder. Én pind er ikke nok. Fuglen skal kunne vælge, så den føler sig tryg. Lægter med kunstgræs eller kokosmåtte og naturlige grene i forskellige tykkelser er gode.
4. En blok eller sten. Falke står helst med strakte tæer, som på en sten. Høge og våger står med bøjede tæer, som på en gren.
5. Badekarret. Fuglen skal kunne bade hver dag, når det ikke fryser. Badet holder fjerene i orden.
6. Fodrings- og vandlem. Kan du give mad og skifte vand udefra, slipper fuglen for at blive forstyrret hver gang.
7. Faste vægge. De fleste fugle trives bedst med mindst tre vægge af faste, ikke-gennemsigtige plader. En voliere helt af tråd er ikke ideel – fuglen kan flyve ind i nettet og skade hale, vinger og vokshuden over næbet. Hvor der er net, skal det afskærmes.

Og så slusen: et dobbeltdørsystem, så fuglen ikke smutter, når du går ind. Bunden kan være grus, sand eller perlesten, som rives jævnligt – men ikke i fældeperioden, hvor fuglen skal have ro.

Sådan ser det ud hos os – falkene

Gæsterne ser ikke volierene, fordi fuglene skal have ro til at yngle, pudse fjer og bade, og man oplever dem kun til forevisningerne.

Jagtfalke i volieren i Ørnereservatet. Foto: Ørnereservatet. Grafik: Ørnereservatet

Hvad ser du? (1) Et fast tag giver læ og skygge. (2) Væggene er af træ, så fuglene ikke ser ud gennem dem og bliver urolige. (3) Hyldesiddepladsen har en blød overflade, der skåner fødderne. (4) Bagved er der et overdækket, mørkere rum, hvor fuglene kan trække sig tilbage. Bemærk også, at der er flere siddepladser – fuglene vælger selv.

Erfaringer fra vores nye falkeanlæg

I vores eget magasin, Eagle World Magasin nr. 01 (2022, s. 12), fortalte vi om det nye falkeanlæg, vi byggede i efteråret 2021. Det er volierer til mindre falke – ikke til ørne. Her er de vigtigste erfaringer:

• Hver fugl eller hvert fuglepar har sin egen voliere.
• Træ er det primære byggemateriale. Træ støjer ikke. Stålplader larmer, når vinden får grene til at ramme taget, eller når regnen slår mod det. Træ er også valgt af hensyn til bæredygtighed.
• Volierer bliver udtjente. Mange af de gamle var bygget for 40 år siden og trængte til at blive skiftet ud. De nye er bygget med større fokus på holdbarhed, og der er kælet mere for de små detaljer.
• Byggeriet er en risiko. Fuglene måtte flytte midlertidigt, og mens de gamle volierer blev revet ned, kunne fuglenes naturlige fjender – fx mink, ilder og mår – komme tættere på.
• Indretningen varierer fra fugl til fugl. Størrelse, placering og størrelse af siddepinde og nærhed til træer er alle vigtige. Det er en proces, hvor man hele tiden skal være åben for nye indsigter – også fra de store reservater i Europa, vi samarbejder med.

Sådan ser det ud hos os – ørnene

Havørn i den store ørnevoliere en vinterdag. Foto: Ørnereservatet. Grafik: Ørnereservatet

Hvad ser du? (1) Taget er net spændt over træspær. (2) Det lukker lys, sol og regn ind. (3) Siderne er afskærmet med lodrette tremmer. (4) En kraftig stamme er siddeplads – en ørn har brug for noget, der kan bære den. (5) Siderne har fint net. Og vigtigst: Her er plads til, at ørnen kan slå vingerne helt ud og flyve. En havørn er en stor fugl, og derfor skal ørnevolieren være meget større end falkens.

Vores anlæg til ørne er enorme. Anlægget til flyvetræning er som en fodboldbane og kan ses fra Google Maps: Se anlægget fra luften.

Ørnereservatet set fra luften. Dronefoto: Peter Frank Wenzel

Vores flyvetræningsanlæg sammenlignet med en fodboldbane (ikke målfast). Grafik: Ørnereservatet

Vores egne volierer bliver løbende sat i stand og sikret mod mink. En voliere er aldrig færdig.

Sådan gør de i andre lande

England. The Hawk Board, der samler de britiske falkonerorganisationer, har udgivet en kodeks for velfærd og pasning. Den giver ikke faste mål, men en tjekliste: Fuglen skal altid have adgang til rent vand at drikke og bade i. I Irland skriver naturstyrelsen NPWS, at rovfugle uden for træning bør gå frit i volierer, og at de små traditionelle "mews" ikke er et sted, en fugl skal bo længe.

USA. Her er reglerne føderale (50 CFR § 21.82). Volieren skal godkendes, før man må få en fugl. Den skal beskytte mod rovdyr og husdyr, have en egnet siddeplads til hver fugl, mindst én åbning for sollys og være stor nok til, at fuglen ikke kan ramme siderne, når den flyver fra pinden. Vægge, der ikke er faste, skal beskyttes indvendigt, fx med lodrette tremmer tættere end fuglens krop. Staterne må stille strengere krav. I Ontario i Canada anbefaler falkonerklubben fx, at almindeligt hønsenet ikke bruges som den bærende afskærmning.

De Forenede Arabiske Emirater. Abu Dhabi Falcon Hospital åbnede 3. oktober 1999. Når det bliver for varmt til at flyve om sommeren, fælder falkene i store friflyvningsvolierer, hvor de bliver i omkring seks måneder. Det er fantastiske anlæg – men princippet er det samme som i en have i Vendsyssel: plads, ro, rent vand og sikkerhed.

For de fleste falkonerer handler det ikke om marmor og aircondition, men om en solid, gennemtænkt voliere, der er bygget til netop den fugl, man har.

Kort sagt

Byg volieren, før du får fuglen. Byg den solidt, og tænk indretningen igennem. Og vær ærlig over for dig selv: Har du tiden? Fuglen kræver den.

Vil du opleve fuglene i virkeligheden, så kom til en forevisning i Ørnereservatet.

Læs også

Sakerfalk (Falco cherrug) · Gratis e-bog: Kongernes jagtfalke · Da havørnene kom forbi

Kilder

• Ørnereservatet: Eagle World Magasin nr. 01 (2022), s. 12 »Nyt falkeanlæg« (volierer til mindre falke) og s. 37 (opdræt og overvågning)
• Bekendtgørelse om hold af fugle i fangenskab, BEK nr. 848 af 21. juni 2016, §§ 3–5
• Bekendtgørelse om jagt og regulering ved brug af rovfugle, BEK nr. 1072 af 27. august 2018
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: Jagt med rovfugl
• The Hawk Board: HB Code of Welfare & Husbandry for Falconry
• National Parks and Wildlife Service (Irland): GN04 Birds of Prey in Zoos, v1.2
• U.S. Code of Federal Regulations: 50 CFR § 21.82 Falconry standards, stk. (d)
• Ontario Hawking Club: Facility Standards (2019)
• Abu Dhabi Falcon Hospital: falconhospital.com og interview med dr. Margit Gabriele Müller i Aletihad