Shakespeare og falkene
En falk bliver dræbt af en ugle, og for publikum er verden vendt på hovedet. Shakespeare nævner falkejagt mere end halvtreds gange i sine værker. Var han selv falkoner? Det ved vi ikke. I en ny film følger vi hans falke fra Stratford til Helsingør.
Af Peter Frank Wenzel, Ørnereservatet / Eagle World
En vandrefalk med hætte i stearinlys, med fjerpen og blæk ved siden af. AI-rekonstruktion.
En falk, en ugle og en verden på hovedet
Skotland, dagen efter at kong Duncan er blevet myrdet. En gammel mand fortæller om noget mærkeligt, han har set: »Sidste tirsdag blev en falk, der steg højt på sin stolte plads, angrebet og dræbt af en musejagende ugle.« (»On Tuesday last, a falcon, tow’ring in her pride of place, was by a mousing owl hawked at and killed.« Macbeth, 2. akt, 4. scene.)
En lille ugle, der dræber en falk. For Shakespeares publikum var det ikke bare mærkeligt. Det var et varsel om, at naturens orden var vendt på hovedet, ligesom kongemordet havde vendt rigets orden.
Mere end halvtreds gange
Forskeren Maurice Pope har talt efter. Shakespeare nævner falkejagt mere end halvtreds gange. Hos samtidige dramatikere som Marlowe, Kyd og Greene er der næsten ingen.
Det er påfaldende, for Shakespeare var ikke født ind i adelen. Han blev døbt i Stratford-upon-Avon i 1564, søn af en håndværker i en købstad. Som atten-årig blev han gift med Anne Hathaway. I 1592 spillede og skrev han i London, og i 1599 åbnede hans kompagni Globe-teatret i Southwark. Familien blev i Stratford, hvor han i 1597 købte New Place, byens største hus. Der døde han i 1616.
Var han selv falkoner?
Mange falkonerer har tænkt det, og i 1897 skrev den irske dommer Dodgson Madden en hel bog ud fra den tanke: at Shakespeare skrev som en mand, der kendte jagten på egen krop. Men intet dokument viser, at Shakespeare selv har fløjet med en høg eller ejet en. Maurice Pope kaldte tanken om, at Shakespeare skrev af egen erfaring, »a matter of feeling not of demonstration«: en sag om fornemmelse, ikke om bevis.
Det ærlige svar er, at vi ikke ved det. I det mindste så han godt efter, og han kendte ordene. Det gjorde hans publikum også.
En ung mand ser fra en hæk, hvordan en adelsmand rider ud med en duehøg. AI-rekonstruktion.
Høgenes rangorden
Høge viste rang. The Book of Saint Albans, trykt i 1486, parrer fuglene med samfundets lag: en ørn til en kejser, en jagtfalk til en konge, en vandrefalk til en jarl, en duehøg til en selvejerbonde og en spurvehøg til en præst.
Den berømte linje »a kestrel for a knave«, en tårnfalk til en knægt, står ikke i den trykte bog. Den kommer fra et håndskrift fra 1400-tallet, Harley MS 2340 i British Library. Og ifølge British Library var listen næppe virkelig praksis. I det daglige var det byttet og terrænet, der afgjorde, hvilken fugl man fløj. Alligevel fortalte din høg verden, hvem du var.
Hoffet og kongen
Shakespeare skrev for et publikum, der kendte den kode, og for mæcener tæt på toppen af den. Hans digt Venus and Adonis fra 1593 er tilegnet jarlen af Southampton. Her kysser gudinden »som en tom ørn, skarp af faste, der river med næbbet i fjer, kød og knogler« (»even as an empty eagle, sharp by fast, tires with her beak on feathers, flesh, and bone«).
I 1603 tog kong Jakob 1. Shakespeares kompagni under sin beskyttelse som The King’s Men. Jakob satte jagt med hunde over alt andet. Om falkejagt skrev han i Basilikon Doron (1599): »Jeg fordømmer den ikke, men jeg må rose den mere sparsomt.«
Et jagtselskab på scenen
I Henry VI, Part 2 har kongen og hans lorder været på falkejagt ved Saint Albans. Kong Henrik beundrer Lord Protectors falk: »Og hvor højt hun steg over de andre!« (»And what a pitch she flew above the rest!«) Suffolk håner, at de falke flyver højt, fordi »they know their master loves to be aloft«, de ved, at deres herre elsker at være højt oppe. Kort efter skændes lorderne om kronen.
Kongen og hans lorder med falke på handsken ved floden. AI-rekonstruktion.
Fra Verona til Helsingør
Shakespeares falke flyver langt uden for England.
I Verona kalder Julie efter Romeo: »Åh, havde jeg en falkoners stemme til at lokke denne tassel-gentle tilbage!« (Romeo and Juliet, 2.2.) En tassel-gentle, eller tercel, er en vandrefalkehan. Den større hun hed simpelthen falken. Senere beder Julie natten om at »hood my unmanned blood, bating in my cheeks« (3.2). En »unmanned« høg er endnu ikke vant til mennesker. Den basker vildt ned fra handsken, indtil hætten giver ro i mørket.
Julie på balkonen i Verona om natten. AI-rekonstruktion.
I Padova taler Petruchio om sin nye hustru Katharina som en falk, der skal trænes: »My falcon now is sharp and passing empty« (The Taming of the Shrew, 4.1). Han vil »man my haggard« og holde hende vågen. Falkonerer holdt faktisk en ny høg sulten og vågen, indtil den tog imod dem. Brugt om en hustru er billedet hårdt at høre i dag.
På Cypern taler Othellos jalousi samme sprog: »If I do prove her haggard, though that her jesses were my dear heartstrings, I’d whistle her off and let her down the wind« (Othello, 3.3). Jesses er læderremmene på høgens ben. En høg, der blev sluppet med vinden, var givet fri for altid.
I Skotland kalder Macbeth på »seeling night« (3.2). At »seele« var at lukke øjnene på en ny høg med en fin tråd. Og da Macduff hører, at hans familie er dræbt, råber han: »O hell-kite! All? What, all my pretty chickens and their dam at one fell swoop?« (4.3). Det er det tidligst kendte eksempel på ordet »swoop« om en rovfugls angreb.
I Helsingør byder Hamlet skuespillerne velkommen: »We’ll e’en to’t like French falconers, fly at anything we see« (Hamlet, 2.2). Han siger også, at han kan kende »a hawk from a handsaw«. Handsaw kan betyde en hejre, men ingen ved det med sikkerhed.
Ord fra falkehuset
Falkejagten satte spor i engelsk. Haggard betød først en vild høg, før det kom til at betyde et udslidt ansigt. En lure var falkonerens lokkemiddel på en snor, og allure kommer af et gammelt fransk ord for at træne en falk til den. To rouse betød først, at en høg rystede sine fjer.
Andre historier holder ikke. Hoodwinked står hos Shakespeare, men ordbøgerne fører det tilbage til at binde for øjnene på et menneske. Fed up kendes først fra omkring 1900. Tired kommer af et gammelengelsk ord for træt, ikke af falkonerens »tire«, når en høg river i sin føde. Og wrapped around your little finger kommer nok af tråd viklet om fingeren, ikke af falkens remme.
En vild, voksen vandrefalk på en gren. Det var en haggard. AI-rekonstruktion.
Her på Ørnereservatet
Så hvorfor så mange falke? Fordi hans publikum, fra gården i Globe til slottet, kendte sportens sprog, og fordi én fugl kunne bære rang, magt og lidenskab i ét billede. Om han selv nogensinde fløj med en høg, får vi måske aldrig at vide.
Her på Ørnereservatet, Eagle World i Danmark, flyver de gamle ord stadig med vores fugle. Filmen er på engelsk med danske og tyske undertekster. De historiske scener er AI-rekonstruktioner, tydeligt markeret, og kortene er illustrationer. Citaterne følger Folger Shakespeare-teksterne.
Kilder til alle faglige påstande står herunder. I er altid velkomne her på Ørnereservatet.
Se filmen på YouTube: Shakespeare and the Falcons
Kilder
Folger Shakespeare, tekster og linjenumre: https://www.folger.edu/explore/shakespeares-works/
Macbeth 2.4.14-16, 3.2.52-53, 4.3.256-258; Romeo and Juliet 2.2.169-170, 3.2.14-15; Othello 3.3.301-304; The Taming of the Shrew 4.1.190-198; Henry VI, Part 2 1.2.59-60, 2.1.5-6, 2.1.10-11; Hamlet 2.2.403, 2.2.453-454; Venus and Adonis linje 55-56 og tilegnelsen.
Maurice Pope, »Shakespeare’s Falconry«, Shakespeare Survey 44, Cambridge University Press, 1991, s. 131-144: https://www.cambridge.org/core/books/abs/shakespeare-survey/shakespeares-falconry/CCB8A293AD752A8DED5B1FD45DC0F7BE
Dictionary of Irish Biography, Madden, Dodgson Hamilton: https://www.dib.ie/biography/madden-dodgson-hamilton-a5301
The Spectator, 6. november 1897 (anmeldelse af Maddens bog): https://archive.spectator.co.uk/article/6th-november-1897/3/books
Britannica, William Shakespeare: https://www.britannica.com/biography/William-Shakespeare
Britannica, Globe Theatre: https://www.britannica.com/topic/Globe-Theatre
Britannica, King’s Men: https://www.britannica.com/topic/Kings-Men
Shakespeare Birthplace Trust, New Place: https://www.shakespeare.org.uk/explore-shakespeare/shakespedia/shakespeares-new-place/about-shakespeares-new-place/
Jakob 1., Basilikon Doron (1599), i The Political Works of James I: http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus%3Atext%3A1999.03.0071%3Asection%3D3%3Asubsection%3D6
The Book of Saint Albans (1486), faksimile ved William Blades, 1881: https://www.gutenberg.org/files/71266/71266-h/71266-h.htm
British Library, A Kestrel for a Knave: https://www.bl.uk/stories/blogs/posts/a-kestrel-for-a-knave
Folger, Birds of Shakespeare: The peregrine falcon: https://www.folger.edu/blogs/shakespeare-and-beyond/birds-of-shakespeare-peregrine-falcon/
Internet Shakespeare Editions, Falconry and hawking: https://internetshakespeare.uvic.ca/Library/SLT/society/husbandry/hawking.html
Online Etymology Dictionary: haggard, lure, allure, rouse, swoop, hoodwink, fed, tire, tercel: https://www.etymonline.com
eagleworld.dk