Når en fugl flyver væk – sådan finder vi den igen
Alle falkonerer kender følelsen: fuglen stiger, vinden tager den, og pludselig er den væk bag trætoppene. I Ørnereservatet har vi flyvet rovfugle siden 1976, og vi har prøvet det. Her fortæller vi, hvordan falkonerer har ledt efter deres fugle gennem 800 år, hvordan vi gør i dag – og hvilket udstyr forskerne arbejder på lige nu.
Hvorfor flyver en fugl væk?
En rovfugl i falkoneri er ikke bundet. Den flyver frit og vender tilbage, fordi den har lært, at det kan betale sig: hos falkoneren er der mad, ro og tryghed. Men en fugl er et levende dyr. En pludselig forskrækkelse, et vildt rovfuglepar, der forsvarer sit territorium, en kraftig termik eller en fugl, der er lidt for mæt, kan være nok til, at den flyver længere væk, end den plejer.
En falk med hætte på. Bag den hænger hætterne på væggen. Stillbillede fra Ørnereservatets video
Phillip og de to unge havørne – sommeren 2026
Torsdag den 27. august 2026 kom to unge, vilde havørne ind over reservatet under eftermiddagens program med omkring 100 gæster. Da vandrefalken Phillip kom på vingerne, dukkede de op igen, og Phillip valgte at forlade området. Han satte sig ude over Simons Skrivers Klit, og vi fulgte hans radiosignal, mens programmet fortsatte.
Da programmet var slut, var signalet blevet svagere. Det førte mod Råbjerg Kirke og videre ind i skov- og klitlandskabet, hvor havørnene igen jagede ham op. Resten af eftersøgningen foregik til fods: et stykke frem, stop, løft antennen, lyt. Efter omkring tre en halv time blev signalet pludselig kraftigt i skoven ved Skiveren Camping, og dér sad Phillip på en gren. Han kom ned til falkelokken med en død due, og et venligt ægtepar med gravhunde i bilen kørte os tilbage til porten ved otte-tiden om aftenen.
Når ørnene selv finder hjem
Ørnene flyver ofte langt, men de kan også finde hjem. I februar 2014 var den 18-årige havørn Kya væk i en uge. Vi ledte blandt andet med en drone med kamera over Tolne, Jerup, Måstrup, Skiveren og Blæsbjerg, og mange borgere meldte ind, hvor de havde set ham. Den 18. februar var Kya hjemme i reservatet igen. Året før havde han også været væk en uges tid og var selv vendt tilbage.
I marts 2022 kom vores havørne i slagsmål med fremmede ørne på træk, og havørnehannen Vikna tog på en længere tur rundt i Vendsyssel. Vi efterlyste ham i avisen og radioen, og rigtig mange nordjyder meldte ind. Efter en uge fandt vi ham ca. 20 km herfra, hvor han fløj til handsken, som om intet var sket.
Historien om Will
En af de historier, vi aldrig glemmer, handler om sakerfalken Will. Han var kun tre måneder gammel, da et kraftigt regnvejr en dag i slutningen af august brød ud under forevisningen. Publikum løb i ly og slog paraplyer op, og Will blev så forskrækket, at han fløj. Han kom ind over et musvågepars territorium, blev angrebet igen og igen og fløj endnu længere væk.
Will havde en radiosender på, og vi fik kontakt med ham i Søparken i Frederikshavn. Men lige da han skulle kaldes ind, kom der løse hunde forbi – og efter tre forskrækkelser i træk fortsatte han ud mod Hirsholmene. Vi lagte en efterlysning og senderens frekvens ud på Facebook, og hundredvis af mennesker, også radioamatører, hjalp med at følge hans rute. Den sidste melding kom fra den østlige del af Sjælland, kort før batteriet i senderen løb tør. Will kom aldrig hjem.
Historien viser to ting, vi tager meget alvorligt: hvor hurtigt en ung falk kan tilbagelægge store afstande, og hvor afgørende batteriet og rækkevidden på udstyret er. Den viser også, at der findes et stort netværk af hjælpsomme mennesker, når det gælder.
Sakerfalk på handsken. Foto: Frank Wenzel
Bjælder, ringe og falkonerens øjne – sådan gjorde man i gamle dage
Lige så længe der har været falkoneri, har falkonerer mistet fugle og ledt efter dem. Den tyskromerske kejser Frederik 2. af Hohenstaufen beskrev i sit store værk om falkejagt, De arte venandi cum avibus, fra 1240'erne, hvordan falken får remme (jesses) og en bjælde på benet. Bjælden var falkonerens vigtigste søgeredskab i århundreder: Når fuglen sad skjult i et træ eller på et bytte i højt græs, kunne man høre den, når den rystede sig eller bevægede hovedet.
Ud over bjælden havde man syn og hørelse, tålmodighed – og federspillet, lokkemaden, som falkoneren svinger for at kalde fuglen ind. Værdifulde falke kunne også bære ejerens mærke, så en fundet fugl kunne føres tilbage – et tidligt forsøg på at løse det samme problem, som vi i dag løser med elektronik.
I Danmark har jagtfalkene en helt særlig historie. Frank Wenzel fortæller om den i bogen Kongernes jagtfalke (2010), som kan læses gratis på Issuu.
Radioen kommer – fra 1960'erne
Det store spring kom med radiotelemetrien. I 1963 beskrev de amerikanske biologer William Cochran og Rexford Lord et lille radiosporingssystem til vilde dyr, og i 1969 blev telemetri ifølge den amerikanske producent L.L. Electronics introduceret i falkoneriet af Bob Berry og Bill Cochran. De første falkonersendere var formet som bjælder og blev sat på benet.
Princippet er det samme i dag: Senderen udsender et lille bip på en fast frekvens. Med en modtager og en retningsbestemt antenne kan falkoneren pejle, hvor signalet er stærkest, og gå efter det. Senere blev det almindeligt at sætte senderen på halen, og europæiske falkonerer bragte udstyret videre til Mellemøsten.
GPS, apps og droner – sådan leder falkonerer i dag
I dag kombinerer mange falkonerer i USA, England og resten af verden to systemer: en GPS-sender, der viser fuglens position, højde og fart live på en telefon, og en klassisk radiosender som reserve. Den amerikanske producent Marshall Radio anbefaler selv at bruge to sendere – GPS som den primære og en langtidsholdbar »bippe«-sender som backup – fordi GPS'en bruger mere strøm. Deres system sender via UHF-radio direkte til en lille modtager og en app og virker derfor også uden mobildækning.
Ved en længere eftersøgning gælder det om at spare på batteriet: GPS'en kan sættes til at opdatere sjældnere, og hvis fuglen sover i et træ natten over, kan man vende tilbage ved daggry, før den flyver igen. Netop batteriet var det, der løb ud for os med Will.
Droner bruges også nogle steder til at få overblik over terrænet, men de kan skræmme en fugl, der i forvejen er urolig, og de er omfattet af Trafikstyrelsens droneregler.
I England findes desuden registre for bortfløjne og fundne rovfugle, hvor fugle registreres med ring eller chip, så en fundet fugl kan føres tilbage til ejeren. Bortfløjne falke og ørne kan også blive meldt til politi og dyreinternater.
Sådan gør vi i Ørnereservatet
Vi har brugt GPS uden simkort i en del år efterhånden. Vi bruger Marshalls GPS-system i den næstsidste version, som har længere batteritid end den nyeste: en sender på kun 9 gram, hvor modtageren er en almindelig smartphone. Her kan man følge fuglen på et kort og samtidig se dens hastighed, højde og temperatur. Ud over GPS'en bruger vi også almindelig radiotelemetri fra Marshall. Det er ikke billigt udstyr, men det er godt, og når en fugl er væk, er det dét, der tæller. En Field Marshall Digital Tracking Receiver UHF koster fra ca. 6.600 kr. (995 dollar), og en Turbo GPS Transmitter fra ca. 5.200 kr. (775 dollar). Priserne er Marshalls listepriser i oktober 2026, omregnet efter ECB's kurs den 26. oktober 2026 (1 dollar ≈ 6,68 kr.) og uden moms, told og fragt. I videoen GPS på rovfugle og udstyr under træning (2019) viser vi udstyret og flyver med jagtfalken Slani.
Senderne holder desværre ikke altid så længe. En ørn kan finde på at bide i dem, og en fugl, der bader med senderen på igen og igen, slider også på den. Der findes forskellige muligheder, men erfaringen viser, at man også må se på det rent praktiske og måske selv lave forandringer – fx ved at beskytte selve senderne. Det har vi lært den hårde vej.
Den ældre radiosender med lang batteritid. Foto: Peter Frank Wenzel
Den blå GPS-sender er teknologisk bedre, men har kortere batteritid. Stillbillede fra Ørnereservatets video
Senderen sættes på fuglen. Stillbillede fra Ørnereservatets video
Telefonen viser fuglens position på kortet, og modtageren ligger ved siden af. Stillbillede fra Ørnereservatets video
Udstyret virker dog kun, når det sidder på fuglen. Da havørnen Arnulf var væk i maj 2016, havde han ingen radiosender på, fordi vores ørne havde fået den uvane at bide i antennen. Arnulf kom hjem igen. Telemetri – radio- eller GPS-sender – er i øvrigt påbudt i Danmark under træning, jagt og regulering.
Alle vores fugle er desuden microchippede. Chippen kan ikke vise, hvor fuglen er, men den gør det muligt at identificere den sikkert, hvis den bliver fundet.
Det der er på vej
Forskningen i dyresporing går meget hurtigt. Max Planck-instituttet for dyreadfærd arbejder med sendere på kun 1-3 gram, der måler position, temperatur, lufttryk og aktivitet og sender data via lavenergi-netværk. En af dem, en solcelledrevet sender med superkondensator, er udviklet til tårnfalke og skal kun bruge få minutter i direkte sollys for at lade op.
Samtidig er det globale ICARUS-system vendt tilbage til rummet. En første modtager blev sendt op i november 2025, og i maj 2026 fulgte ICARUS' egen satellit, RAVEN. Planen er et netværk af mindst fem satellitter, der kan give op til seks opdateringer om dagen fra dyr med små sendere – overalt på kloden. Data samles i den internationale database Movebank.
Det er forskningsudstyr, ikke falkonerudstyr. Men erfaringen siger, at det, forskerne bruger i dag, ofte finder vej til falkonerer i morgen: mindre, lettere sendere med solceller, længere batteritid og dækning, der ikke afhænger af mobilmaster. Havde Will haft sådan en sender, havde vi måske vidst, hvor han endte.
Hvis du ser en af vores fugle
Ser du en rovfugl med remme på benene eller en lille antenne på halen, er det sandsynligvis en falkonerfugl. Hold afstand, lad være med at jage den op, og ring til os på 98 93 20 31 – også om vinteren.
Reservatet er lukket for vinteren, og vi åbner igen til påske 2027.
Læs også
Da havørnene kom forbi · Hundredevis ville hjælpe Will hjem · Sakerfalk (Falco cherrug) · Gratis e-bog: Kongernes jagtfalke
Kilder
- Ørnereservatet: Da havørnene kom forbi (artikel fra 28. august 2026)
- Ørnereservatet på YouTube: GPS på rovfugle og udstyr under træning (3. november 2019)
- TV2 Nord: Havørnen Kya er fundet (18. februar 2014)
- Nordjyske: Drone sat ind i jagten på forsvundet ørn (17. februar 2014)
- NordsøPosten: Peter Frank Wenzel ser tilbage på et spændende år i Ørnereservatet (22. december 2022)
- TV2 Nord: Ørn savnes: Hvor er du, Arnulf? (6. maj 2016)
- Ørnereservatet: Falkejagten er atter fri
- Marshall Radio Telemetry: Field Marshall Digital Tracking Receiver UHF (listepris set 27. oktober 2026)
- Marshall Radio Telemetry: Turbo GPS Transmitter (listepris set 27. oktober 2026)
- Den Europæiske Centralbank: Euro foreign exchange reference rates (26. oktober 2026: 1 EUR = 1,1188 USD = 7,4747 DKK)
- Ørnereservatet: Hundredevis ville hjælpe Will hjem (artikel fra 16. januar 2019)
- Frank Wenzel: Kongernes jagtfalke (2010), Issuu
- Frederik 2. af Hohenstaufen: De arte venandi cum avibus, eng. udg. Casey A. Wood & F. Marjorie Fyfe, The Art of Falconry (Internet Archive)
- Cochran, W.W. & Lord, R.D. (1963): A Radio-Tracking System for Wild Animals. Journal of Wildlife Management 27(1)
- L.L. Electronics: Observations on Falconry Transmitter Tailmounting (2015)
- Marshall Radio: Extended Tracking with the GPS System og Marshall GPS Pro System
- Max Planck Institute of Animal Behavior: Tracking Technology (ICARUS-tags)
- Max-Planck-Gesellschaft: Icarus returns to space (2025) og ICARUS launches second system into orbit (2026)
- Movebank – database for dyresporing