Køb billetter
Forside
Artikler
Kejseren, der lærte af sine falke

Artikel

Gå tilbage til oversigt

Kejseren, der lærte af sine falke

Om Frederik 2. af Hohenstaufen (1194–1250) og bogen "Om kunsten at jage med fugle" – fortalt af en falkoner

Kejser Frederik 2. med falk. Pal. lat. 1071 (Public Domain, Wikimedia Commons)
Kejser Frederik 2. med falk. Pal. lat. 1071 (Public Domain, Wikimedia Commons)

Når jeg står med en falk på handsken en tidlig morgen, tænker jeg tit på, hvor gammel denne kunst er. Én mand har betydet mere end de fleste for den måde, vi forstår rovfugle på i Europa. Han var kejser, konge og krigsherre. Men hans store lidenskab var fuglen på hånden.

Han hed Frederik 2. af Hohenstaufen. For omkring 800 år siden skrev han en bog om falkejagt, som falkonerer og fugleforskere stadig læser. I denne artikel fortæller vi om manden, om bogen og om det, vi som falkonerer i dag genkender i hans råd.

En kejser fra Sicilien

Frederik blev født den 26. december 1194 i Jesi i Italien. Hans far var den tysk-romerske kejser Henrik 6., og hans mor var Konstance af Sicilien. Begge forældre døde, mens han var barn, og han voksede op på Sicilien, i og omkring Palermo.

Sicilien var dengang et sted, hvor kulturer mødtes. Her levede latinske, græske, jødiske og arabiske traditioner side om side. Det prægede ham hele livet. Han talte efter overleveringen flere sprog, måske også arabisk, og han var nysgerrig efter alt fra matematik til dyrenes liv.

Han blev konge af Sicilien, konge af Tyskland og i 1220 kronet til kejser i Rom. Senere blev han også konge af Jerusalem. Hans samtid kaldte ham stupor mundi, "verdens forundring". Udtrykket tilskrives ofte den engelske krønikeskriver Matthew Paris.

Frederiks guldmønt, en augustalis, slået i hans kongerige Sicilien. Metropolitan Museum of Art (CC0, Wikimedia Commons)
Frederiks guldmønt, en augustalis, slået i hans kongerige Sicilien. Metropolitan Museum of Art (CC0, Wikimedia Commons)

Strid med paven

Frederiks liv var fyldt med konflikter, især med pavemagten. Paven og kejseren stredes om magten i Italien, og Frederik blev lyst i band flere gange: første gang i 1227, fordi han udskød et lovet korstog, og igen i 1239. På kirkemødet i Lyon i 1245 erklærede pave Innocens 4. ham for afsat, anklaget for bl.a. mened og mistanke om kætteri. Frederik anerkendte aldrig dommen og kæmpede videre til sin død.

Han døde den 13. december 1250 i Castel Fiorentino i Apulien og blev begravet i domkirken i Palermo.

Korstoget og mødet med de arabiske falkonerer

I 1228 drog Frederik endelig på korstog, mens han stadig var i band. Korstoget blev usædvanligt. I stedet for store slag forhandlede han med sultan al-Kamil af Egypten. I 1229 fik han ved en aftale, freden i Jaffa, Jerusalem tilbage på kristne hænder, og han kronede sig selv som konge af Jerusalem.

For os falkonerer er korstoget vigtigt af en anden grund. Her mødte kejseren den arabiske falkejagt. Han fortæller det selv i sin bog:

Araberne brugte hætten, før noget andet folk vi kender. Da vi drog over havet, så vi selv, at araberne brugte hætten i denne kunst. Arabernes konger sendte os deres dygtigste falkonerer, og vi kaldte også erfarne folk til os fra Arabien og fra mange andre egne. Vi lærte af dem, hvad de kunne bedst.

— Bog 2, kapitel 77 og 78 (vores oversættelse)

Frederik søgte også viden hos lærde uden for Europa. Han sendte breve med spørgsmål om naturvidenskab, matematik og filosofi til tidens lærde, også i den islamiske verden, og hans hof samlede forskere som den skotske lærde Michael Scot.

Et liv med fugle

Frederiks hof flyttede meget rundt, og falkene fulgte med. Han holdt falkonerer fra mange egne ved hoffet og brugte store summer på at samle viden. I forordet til sin bog skriver han, at han aldrig opgav arbejdet, selvom han ofte var bundet af "tunge og næsten uløselige opgaver med at styre vore riger og kejserriget".

I Apulien i Syditalien lod han i 1200-tallet Castel del Monte bygge. Den ottekantede borg står i dag på UNESCOs verdensarvsliste, som fremhæver dens matematisk præcise plan og blandingen af antikke, islamiske og nordeuropæiske gotiske træk. Man har ofte forbundet borgen med kejserens jagt, men dens egentlige formål kendes ikke med sikkerhed.

Indgangsportalen til Castel del Monte i Apulien (foto: Bernard Gagnon, CC0, Wikimedia Commons)
Indgangsportalen til Castel del Monte i Apulien (foto: Bernard Gagnon, CC0, Wikimedia Commons)

Bogen: De arte venandi cum avibus

Frederiks store værk hedder De arte venandi cum avibus, "Om kunsten at jage med fugle". Han arbejdede med det i mange år, og det regnes for skrevet i 1240'erne. Den præcise datering er usikker.

Bogen er langt mere end en jagtbog. Den beskriver fuglenes kroppe, fjer, fældning, træk og levevis. Først derefter kommer selve falkejagten: hvordan en vild falk bliver en jagtkammerat, og hvordan den flyves på forskelligt vildt.

Den fulde udgave består af seks bøger:

  • Bog 1: fuglene i almindelighed, deres kroppe, føde og træk
  • Bog 2: rovfuglene, falkonerens egenskaber og arbejdet med at vinde fuglens tillid, herunder hætten
  • Bog 3: federspillet og andre redskaber
  • Bog 4: jagt på traner med jagtfalk
  • Bog 5: jagt på hejrer med slagfalk
  • Bog 6: jagt på vandfugle med vandrefalk

"Se selv efter" – kejseren og Aristoteles

Det mest bemærkelsesværdige ved bogen er tonen. I middelalderen var Aristoteles den store autoritet om dyr. Frederik respekterede ham, men han var ikke bange for at sige ham imod. Han påpeger tørt, at Aristoteles ofte gengiver, hvad "nogle siger":

Men det, de har sagt, har han måske ikke selv set, og de, der sagde det, har heller ikke set det.

Vores hensigt er i denne bog at vise tingene, som de er.

— Forordet til bog 1 (vores oversættelse)

Han nøjedes ikke med ord. Han lavede forsøg. Mange troede, at gribbe fandt ådsler med lugtesansen. Det ville kejseren se efter:

Når gribbenes øjne var helt lukket, mærkede de ikke det kød, vi kastede foran dem, selv om deres næsebor var frie.

— Bog 1, kapitel 10 (vores oversættelse)

Han konkluderede, at gribbene fandt føden med synet. Senere forskning har vist, at billedet er mere broget, for visse amerikanske gribbe har faktisk en god lugtesans. Men metoden er det vigtige: et spørgsmål, en prøve og et resultat. Derfor regnes bogen ofte som et tidligt eksempel på iagttagende naturvidenskab.

Margen med fugle og hjorte. Pal. lat. 1071 (Public Domain, Wikimedia Commons)
Margen med fugle og hjorte. Pal. lat. 1071 (Public Domain, Wikimedia Commons)

Jagtfalken – den fornemste falk

For Frederik var jagtfalken kongen blandt falkene. Her møder vi en forbindelse til Norden:

Jagtfalkene er større, stærkere, dristigere og hurtigere end alle andre falke. Derfor taler vi om dem først, som de mest værdige. […] Nogle bygger rede på en ø i det nordlige hav mellem Norge og Grønland, som på tysk hedder Island, det vil sige isens land. De er de bedste af alle.

— Bog 2 (vores oversættelse)

De nordiske falke var i middelalderen blandt de mest eftertragtede gaver mellem fyrster, og især de lyse fugle fra Island og Grønland var højt skattede. Det giver os i Danmark en særlig grund til at interessere os for kejserens bog. Grønland og Island var dengang en del af den nordiske verden, som falkene blev handlet ud fra.

Jagtfalken er stadig verdens største falk. Vilde jagtfalke er i dag beskyttede, og falkonerer bruger opdrættede fugle.

Hætten – en gave fra araberne

Hætten er et af de klareste eksempler på, hvad kejseren lærte af araberne. Før den blev almindelig i Europa, syede man midlertidigt fuglens øjenlåg sammen for at holde den rolig. Frederik beskriver den gamle metode, men han foretrak selv hætten. Han skriver, at folk "her på denne side af havet har siden overtaget den fra os", og at det "fortjener ikke at blive glemt af eftertiden".

Det har han ret i. Hætten er i dag et af falkonerens vigtigste redskaber, og den har gjort arbejdet med fuglene mere skånsomt.

Falkonerer med falke, siddepladser og bad. Pal. lat. 1071 (Public Domain, Wikimedia Commons)
Falkonerer med falke, siddepladser og bad. Pal. lat. 1071 (Public Domain, Wikimedia Commons)

Håndskriften fra kong Manfred – og bogen, der gik tabt ved Parma

Kejserens egen udgave af bogen er gået tabt. Under belejringen af Parma byggede kejseren en lejr af træ, som han kaldte Vittoria (sejr). Den 18. februar 1248, mens han selv var på jagt, blev lejren stormet, plyndret og brændt. Det antages, at et kostbart illustreret eksemplar af falkebogen gik tabt ved den lejlighed. Nogle år senere, i 1264–65, tilbød en købmand fra Milano Karl af Anjou to store bind om hunde og falke, der havde tilhørt Frederik. Om det var hans eget eksemplar af falkebogen, ved man ikke.

Den mest berømte håndskrift, vi har i dag, er Pal. lat. 1071 i Biblioteca Apostolica Vaticana. Den blev lavet for Frederiks søn, kong Manfred, der var konge af Sicilien 1258–1266, og dateres derfor normalt til de år. Den rummer kun de to første bøger, men den er fyldt med hundredvis af fuglebilleder i marginen. Manfred tilføjede selv bemærkninger, der er markeret med fx "Rex" eller "addidit Rex" ("tilføjet af kongen"). Billederne i denne artikel stammer fra den håndskrift. Den er digitaliseret og kan ses frit på nettet hos både Vatikanbiblioteket og universitetsbiblioteket i Heidelberg.

Den fulde tekst i seks bøger kendes fra en håndskrift fra 1200-tallet i universitetsbiblioteket i Bologna. De øvrige seksbogs-håndskrifter, bl.a. i Paris, Nantes, Valencia, Rennes og Oxford, er afskrifter af den.

De trykte udgaver: 1596 og 1788

Bogen blev første gang trykt i Augsburg i 1596, udgivet af Marcus Welser (på dansk ofte Velser). Den udgave rummer tobogsversionen med kong Manfreds tilføjelser. I 1788–1789 genudgav naturforskeren J.G. Schneider teksten i Leipzig med kommentarer. Det er Schneiders udgave, vi har brugt, da vi selv oversatte udvalgte stykker til dansk.

Allerede omkring 1300 blev bogen oversat til fransk. Den første engelske oversættelse af hele værket kom i 1943. Vores danske uddrag er vores egen oversættelse direkte fra latin. Du kan læse dem på vores side med uddrag af falkebogen: Uddrag af falkebogen

Hvad betyder Frederik i dag?

For ornitologien er bogen et af de tidligste værker, hvor fugle beskrives ud fra egne iagttagelser. Kejseren beskriver fuglenes træk, fældning og kroppens bygning med en nøjagtighed, der var sjælden i hans tid.

For falkejagten er han en af kunstens store stamfædre. Mange af hans begreber og redskaber bruges stadig, og hans bog bliver læst af falkonerer over hele verden.

I 2010 blev falkejagt optaget på UNESCOs liste over menneskehedens immaterielle kulturarv, som "en levende menneskelig kulturarv". Optagelsen er siden udvidet i 2012, 2016 og senest i 2021, hvor 24 lande stod bag, bl.a. Tyskland, Østrig, Belgien, Nederlandene, Polen, Frankrig og Italien. Danmark er ikke med på listen. UNESCO lægger vægt på, at kunsten bæres videre fra mester til lærling, og at den bygger på respekt for fuglene og naturen. Det havde Frederik nok nikket genkendende til.

Hvad vi som falkonerer genkender i hans råd

Når jeg læser kejserens bog, slår det mig, hvor lidt der har ændret sig i forholdet mellem menneske og fugl. Han forstod, at en rovfugl ikke kan tvinges:

En fugl, der flyver gennem luften, kan man kun vinde med snilde.

— Bog 1, kapitel 1 (vores oversættelse)

Han vidste, at tilliden bygges gennem maden, roen og gentagelsen. Først skal fuglen spise villigt på hånden i et stille rum, og først derefter skal den lidt efter lidt vænne sig til mennesker, lyde og hunde. Sådan arbejder vi stadig, blot uden at sy øjnene sammen.

Og så hans portræt af den gode falkoner. Den passer på os alle:

Han må ikke være hidsig. Fuglen gør tit noget, der kan gøre ham vred, og hvis han handler i vrede, ødelægger han den let, for den er et skrøbeligt væsen.

— Bog 2, kapitel 47 (vores oversættelse)

Han skriver også, at falkoneren skal blive ved med kunsten hele livet, fordi "kunsten er lang, og der dukker hele tiden noget nyt op". Det kan enhver falkoner skrive under på. Ved vores forevisninger her på Ørnereservatet forsøger vi at give den samme respekt for fuglene videre til vores gæster.

To falkonerer. Pal. lat. 1071 (Public Domain, Wikimedia Commons)
To falkonerer. Pal. lat. 1071 (Public Domain, Wikimedia Commons)

Kilder

Frederiks tekst og håndskrifter

Citaterne er vores egen oversættelse fra latin efter Schneiders udgave, let forkortet.

Om Frederik 2. og bogen

Falkejagt som kulturarv

Billeder (Wikimedia Commons)

 

KØB BILLETTER

Køb billetter online her

I TVIVL OM NOGET?

Se flere spørgsmål og svar Ring til os på +45 98 93 20 31

Køb billetter og gavekort online her

Gå til webshoppen