Myter og fakta om rovfugle
Ugler, der kan dreje hovedet hele vejen rundt. Ørne, der flyver af sted med et barn. Gribbe, der venter på, at nogen dør. Der findes mange gode historier om rovfugle, men hvor meget passer egentlig? Her har vi samlet ni af de mest almindelige myter og sat dem op mod det, forskningen faktisk viser – og så tager vi en tur jorden rundt og ser, hvad man tror om rovfugle i andre kulturer.
Myte 1: Ugler kan dreje hovedet 360 grader
Det er en udbredt forestilling, at ugler kan dreje hovedet hele vejen rundt. Det kan de næsten.
Fakta
- Ugler kan dreje hovedet op til ca. 270 grader til hver side, ikke 360.
- Blodkarrene i nakken ligger i knoglekanaler, der er ca. 10 gange bredere end karret, og under kraniet har uglen udvidelige "blodreservoirer", der holder blodet strømmende til hjernen.
- Mennesker mangler disse tilpasninger og kan få skader på blodkarrene ved voldsomme drejninger af hovedet.
Kilde: de Kok-Mercado, Habib, Phelps, Gregg & Gailloud, Johns Hopkins University, Science 339:514 (2013)
Vil du vide mere om, hvorfor ugler slet ikke regnes for rovfugle? Læs Ugler er ikke rovfugle.
Myte 2: Ugler kan se i totalt mørke
Ugler jager om natten, men det er ikke kun synet, der hjælper dem.
Fakta
- Ingen fugl kan se uden lys, men slørugler fangede mus i totalt mørke alene ved hjælp af hørelsen.
- De ramte lydkilden med en fejl på under ca. 1 grad.
- Uglens skævt placerede ører gør, at den kan bestemme lydens retning både vandret og lodret.
Kilde: Payne, Journal of Experimental Biology 54:535 (1971)
Myte 3: Ugler er særligt kloge og vise
Den "vise ugle" er mest en kulturel idé. Andre steder har uglen haft et langt mørkere ry – læs mere i afsnittet om myter og folketro verden over længere nede.
Fakta
- Den "vise ugle" stammer fra kulturen, bl.a. fra den græske gudinde Athene, ikke fra forskningen.
- Ugler er højt specialiserede nattejægere, men der findes ingen forsøg, der viser, at de er særligt kloge.
- Kragefugle har i forsøg vist avanceret problemløsning, fx brug og fremstilling af redskaber og planlægning, på højde med menneskeaber.
Kilde: Emery & Clayton, University of Cambridge, Science 306:1903 (2004)
Myte 4: Ørne kan flyve bort med børn eller lam
Historier om ørne, der tager børn eller lam, går igen i mange lande.
Fakta
- Der er ingen dokumenterede tilfælde af, at en ørn har båret et barn bort.
- I et klassisk forsøg fløj en trænet kongeørn ubesværet med ca. 0,9 kg vægte, kæmpede med ca. 1,8 kg og kunne ikke flyve med ca. 3,6 kg.
- En ørn kan ikke flyve væk med mere end en del af sin egen vægt. En hvidhovedet havørn vejer selv kun ca. 3,5–5,5 kg.
Kilde: Huey, The Auk 79 (1962); Alaska Department of Fish and Game
»De store ørne har i årtusinder fascineret menneskene. Der er noget suverænt og utilnærmeligt over disse store fugle, som holder til i ødemarkerne og bygger deres reder i utilgængelige klipper, fjernt fra menneskene.«
— Frank Wenzel i bogen »Rovfuglene og mennesket« (ca. 1994)
Kongeørn i flugt. Foto: Ørnereservatets arkiv.
Myte 5: Rovfugle er farlige for mennesker
Store rovfugle med kraftige kløer kan virke skræmmende.
Fakta
- Vilde rovfugle er sky og holder afstand til mennesker.
- Det er snarere os, der er et problem for dem: ifølge en skotsk gennemgang kan havørn og kongeørn reagere på mennesker op til 750–1.000 meter fra en aktiv rede.
- Hold derfor god afstand, særligt i yngletiden.
Kilde: Ruddock & Whitfield, rapport til Scottish Natural Heritage (2007)
Havørnen er stor og imponerende, men vilde ørne er sky over for mennesker. Foto: Ørnereservatets arkiv.
Myte 6: Gribbe kredser over dyr, der er ved at dø
Gribbe og store rovfugle, der kredser, forbindes ofte med døden.
Fakta
- Gribbe og andre store rovfugle kredser for at stige til vejrs i termik, altså søjler af varm, opstigende luft.
- Andeskondorer, der blev udstyret med datalogger, baskede kun med vingerne ca. 1 % af flyvetiden. En enkelt fløj over 5 timer og ca. 172 km uden et eneste vingeslag.
- I termikken afvejer fuglene højde mod muligheden for at spotte ådsler, altså dyr, der allerede er døde.
Kilde: Williams m.fl., PNAS 117 (2020); Shepard m.fl., PLOS ONE 6 (2011)
Havørn på svæv. Store rovfugle bruger opvinden til at spare kræfter. Foto: Ørnereservatets arkiv.
Myte 7: Tårnfalken er ikke fredet
Mange tror, at den lille tårnfalk ikke er beskyttet. Det er den.
Fakta
- Alle rovfugle er fredede i Danmark og har været det siden 1960'erne.
- Det gælder både tårnfalk, musvåge og havørn.
Kilde: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Tårnfalk ved reden. Historisk billede. Foto: Frank Wenzel, fra bogen »Rovfugle i Europa« (1978).
Vil du lære at kende tårnfalken og de andre danske rovfugle i felten? Se guiden Rovfugle i Danmark: Sådan kender du dem fra hinanden.
Myte 8: Rovfugle er skadedyr
Rovfugle blev længe betragtet som skadedyr.
Fakta
- Rovfugle blev før i tiden skudt og forgiftet. Den røde glente forsvandt som dansk ynglefugl i slutningen af 1920'erne og havørnen i 1911.
- I dag er begge vendt tilbage, men der er stadig sager med ulovlig forgiftning og nedskydning.
- Rovfuglene står øverst i fødekæden og er en naturlig del af økosystemet.
Kilde: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
»Selv om det måske ikke ser så sort ud for rovfuglene, som det ofte er fremkommet, mener jeg, at rovfuglene fortsat skal have beskyttelse og nyde godt af de fredningsbestemmelser, der er kommet dem til gode.«
— Frank Wenzel i bogen »Jagtfalken på regeringsplan« (1979)
Myte 9: Vandrefalken flyver altid over 300 km/t
Vandrefalken er en af verdens hurtigste fugle, men tallene skal læses med omtanke.
Fakta
- Den høje fart gælder kun i styrtdyk. Der er angivet tal på op til ca. 565 km/t, men så høje hastigheder er aldrig blevet målt præcist.
- Beregninger viser, at en falk i lodret styrtdyk kan nå ca. 320–400 km/t, hvis den har langt nok at falde.
- Ved en 60 meter høj dæmning nåede trænede falke "kun" ca. 80 km/t, fordi faldhøjden var for lav.
Kilde: Tucker, Duke University, Journal of Experimental Biology 201:403 (1998); Ponitz m.fl., PLOS ONE 9 (2014)
»Vandrefalkens udseende som ung og gammel er vidt forskelligt, og ukyndige vil ofte tro, at der er tale om forskellige arter.«
— Frank Wenzel i bogen »Ørnereservat – Rovfugleportrætter« (1985), s. 25
Vandrefalk med sit bytte. Foto: Ørnereservatets arkiv.
Rovfugle i myter og folketro verden over
Rovfuglene har sat fantasien i gang overalt, hvor mennesker har levet side om side med dem. Her er seks eksempler fra andre lande og kulturer – og hvad der ligger bag.
Romerriget: Uglen som dødsvarsel. Mens grækerne forbandt uglen med visdomsgudinden Athene, så romerne helt anderledes på den. Naturforskeren Plinius den Ældre skrev i sin Naturalis historia (1. årh. e.Kr.), at stor hornugle var en "dødsfugl" og et meget dårligt varsel, især hvis den viste sig i byen eller om dagen. Da en stor hornugle engang fløj ind i helligdommen på Capitol, blev hele Rom renset ved en ceremoni.
Fakta
- Stor hornugle er en natjæger, der foretrækker øde klippeegne. Derfor var den et sjældent syn i en storby.
Kilde: Plinius den Ældre, Naturalis historia bog 10 (1. årh. e.Kr.)
Norden: Ørnen, der skaber vinden. I det oldnordiske digt Vafþrúðnismál i Den ældre Edda fortælles det, at vinden kommer fra jætten Hræsvælg ("ådselsluger"), der i ørneham sidder ved himlens ende. Snorre Sturluson tilføjer, at han sidder mod nord, og at vinden opstår, når han slår med vingerne.
Fakta
- Store svævende fugle udnytter vind og opvind og kan flyve i timevis næsten uden vingeslag.
Kilde: Lindow, Norse Mythology, Oxford University Press (2002); Williams m.fl., PNAS (2020)
Egypten: Falkeguden Horus. I oldtidens Egypten var Horus en himmelgud i falkeskikkelse, eller en mand med falkehoved. Hans højre øje var solen og hans venstre månen. Den regerende farao blev anset for at være Horus i menneskeform, og kongens vigtigste navn var hans "Horus-navn".
Fakta
- Ifølge Britannica fandtes der falkekulter i Egypten allerede før de første dynastier.
Kilde: Encyclopaedia Britannica, "Horus"
Indien og Indonesien: Garuda, fuglenes konge. I hinduistisk og buddhistisk mytologi er Garuda en guddommelig ørneskikkelse, som guden Vishnu rider på. Han ses på tempelrelieffer i fx Prambanan og Borobudur på Java. I dag er Garuda Indonesiens rigsvåben (vedtaget 1950), og det nationale flyselskab er opkaldt efter ham.
Fakta
- Den moderne Garuda er tegnet efter javaørnen (Nisaetus bartelsi), en truet art, der kun findes i Javas bjergskove og siden 1993 har været Indonesiens nationalfugl.
Kilde: Indonesiens regering (Indonesia.go.id), præsidentdekret nr. 4/1993
Andesbjergene: Kondoren. Inkaerne kaldte kondoren kuntur og anså den ifølge Wildlife Conservation Society for at være udødelig. Mange oprindelige folk i Andes regner den stadig for hellig, og den er nationalfugl i Bolivia, Chile, Colombia og Ecuador og sidder på disse landes rigsvåben.
Fakta
- Andeskondoren har et vingefang på op til ca. 3,3 meter.
- Den yngler langsomt, med kun én unge hvert 2.–3. år, og er derfor sårbar.
Kilde: Wildlife Conservation Society Peru; Zoologisk Museum, Athens Universitet
Fra Arabien til Mongoliet: Falkejagt som levende kulturarv. I lande som De Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Saudi-Arabien, Kasakhstan og Mongoliet er jagt med falke og ørne en stolt tradition, der går i arv fra generation til generation. UNESCO har optaget falkejagten på listen over menneskehedens immaterielle kulturarv. Ud over falke bruges også ørne, høge og våger.
Fakta
- Falkejagt er dokumenteret i over 4.000 år og står på UNESCO's liste over immateriel kulturarv med 24 lande.
Kilde: UNESCO (2021)
Se fuglene med dine egne øjne
Den bedste måde at skille myter fra fakta på er at se rovfuglene tæt på. På Ørnereservatet kan du opleve ørne og falke flyve frit lige over hovedet og høre mere om fuglene. Se tiderne for dagens forevisninger.
Ørnereservatet, Skagensvej 107, 9881 Bindslev, mellem Ålbæk og Tversted.