Artikel

Gå tilbage til oversigt

Fældning – når ørnene skifter fjer

En fjer er død substans – lidt ligesom vores hår og negle. Den kan ikke reparere sig selv, og den slides hver eneste dag. Derfor skifter alle fugle fjer, og for en rovfugl er det et af årets vigtigste projekter. Her fortæller vi, hvordan fældningen foregår, hvorfor fuglene flyver mindre imens, og hvad den betyder for vores sæson.

Fra få centimeter til over en halv meter

Fjerene har alle størrelser. Verdens mindste ugle, den nordamerikanske elf owl (Micrathene whitneyi), er kun 12-14 cm lang. Dens hale er 4,5-5,3 cm, og den lukkede vinge måler 9,9-11,5 cm fra håndleddet ud til spidsen af den længste svingfjer.

I den anden ende står andeskondoren, som vores Molina tilhører. Halen er 33-38 cm, og den lukkede vinge måler 75,7-85,2 cm. Kondoren har det største vingeareal af alle nulevende fugle.

Hvor sidder fjerene – og hvad bruges de til?

Før man kan forstå fældningen, skal man vide, hvor de forskellige fjer sidder. Tegningen herunder viser en rovfugls højre vinge set ovenfra og halen bredt ud. Tallene på tegningen er de samme, som vi bruger i teksten.

Tegning af en rovfuglevinge og hale med håndsvingfjer P1-P10, armsvingfjer S1-S13, tertiærer, dækfjer, alula og halefjer H1-H6

Vingens og halens fjergrupper. P4 er markeret med pile, fordi falkenes fældning starter her. Klik på tegningen for at se den i fuld størrelse. Grafik: Ørnereservatet

  • Håndsvingfjer (P1-P10) sidder yderst på vingen, på fuglens »hånd«. De er de længste fjer, og fuglen kan dreje dem en for en næsten som fingre. Det er dem, der giver det meste af fremdriften. Vi tæller indefra: P1 sidder inderst ved håndleddet, P10 helt ude ved vingespidsen.
  • Armsvingfjer (S1, S2, S3 …) sidder på underarmen, mellem håndleddet og albuen. De ligger tæt sammen og danner vingens bærende flade, så det er dem, der giver det meste af løftet. Vi tæller fra håndleddet og ind mod kroppen: S1 sidder lige ved siden af P1. Antallet varierer fra art til art – jo større fugl, jo flere.
  • Tertiærerne er de inderste fjer helt inde ved kroppen. De lukker overgangen mellem vinge og krop.
  • Dækfjerene ligger som tagsten hen over roden af svingfjerene. De dækker og beskytter roden og giver vingen dens glatte, buede overside, så luften strømmer jævnt hen over den.
  • Alula – eller tommelfjeren – er en lille gruppe fjer på fuglens »tommelfinger« ved vingens forkant. Ved langsom flugt og landing løfter fuglen den, så der dannes en lille spalte. Det hjælper vingen til at holde på luften, så fuglen ikke staller – lidt ligesom klapperne på en flyvemaskines vinge.
  • Halefjerene (H1-H6 i hver side) sidder i en vifte. Hos rovfugle er der normalt seks på hver side, i alt tolv. H1 er de to midterste, og H6 er de yderste. Halen bruges til at styre, bremse og holde balancen.
En enkelt håndsvingfjer fra en stor hornugle lagt på en lys baggrund

En håndsvingfjer fra en stor hornugle, scannet med målestok. Foto: BirdingInSpain, CC BY-SA 3.0, Wikimedia Commons

Rækkefølgen – trin for trin

En rovfugl kan ikke smide alle sine svingfjer på én gang, for så ville den ikke kunne flyve. Derfor skiftes de i en fast rækkefølge. Rækkefølgen er næsten den samme hos alle fugle i samme gruppe, men ørne og høge, falke og ugler gør det hver på deres måde. Hold tegningen ved siden af, mens du læser.

Falke (fx vandrefalk og sakerfalk):

  1. Den første fjer, der falder, er normalt P4 – den fjerde håndsvingfjer talt indefra. En gang imellem starter det ved P5.
  2. Derfra går fældningen begge veje på samme tid: indad mod P3, P2 og P1 og udad mod P5, P6 og videre.
  3. Den sidste håndsvingfjer, der skiftes, er P10 helt ude ved spidsen.
  4. Når et par håndsvingfjer er skiftet, begynder armsvingfjerene. Hos falke starter de ved S5 og går begge veje derfra – ud mod S1 og ind mod kroppen. Hos de fleste falke starter fældningen samtidig et andet sted inde ved tertiærerne, oftest ved den midterste.
  5. Falke skifter normalt hele vingen og halen på ét år, og næste år starter de samme steder igen.

Ørne og høge (fx havørn, kongeørn og musvåge):

  1. Håndsvingfjerene skiftes indefra og ud: først P1, så P2, P3 og så videre ud til P10.
  2. Armsvingfjerene skiftes fra tre steder på én gang: Fra S1 går fældningen indad, fra S5 går den også indad, og fra den inderste armsvingfjer går den udad.
  3. Små og mellemstore arter når som regel det hele på ét år.
  4. Store ørne som havørn og kongeørn når det ikke. Fældningen går i stå om vinteren, og næste forår fortsætter den, hvor den slap. Samtidig starter en ny runde forfra ved P1. Derfor kan man se to, tre og nogle gange fire »bølger« af fjer i forskellig alder i samme vinge. Det kaldes trinvis fældning eller staffelfældning. Hos voksne havørne tager det typisk tre, en gang imellem fire år at skifte alle håndsvingfjer.

Halen:

  1. Hos rovfugle starter halen næsten altid med H1, de to midterste fjer.
  2. Derefter varierer rækkefølgen fra art til art. Hos mange ørne og høge kommer de yderste fjer (H6) tidligt.
  3. Hos havørne i Slesvig-Holsten fandt forskere, at halefjerene oftest blev skiftet i rækkefølgen H1-H6-H3-H4-H2-H5.
  4. Store ørne når ikke altid hele halen på ét år.

Ugler er de mest forskellige. Mange slægter har deres helt egen rækkefølge. Hos slørugle begynder fældningen af håndsvingfjerene fx ved P6 (en gang imellem ved P5 eller P7) og breder sig derfra til begge sider, ofte over flere år. Kropsfjerene skiftes løbende og mere uregelmæssigt hos alle grupper.

Nærbillede af forkanten på en slørugles håndsvingfjer med fine, kamagtige tænder

Forkanten på en slørugles håndsvingfjer. De fine »kamtænder« dæmper lyden, så uglen flyver lydløst. Foto: Vedant Raju Kasambe, CC BY 4.0, Wikimedia Commons

Hvorfor er rækkefølgen så smart?

  • Fuglen kan stadig flyve. Der skiftes kun få fjer ad gangen, og de nye fjer vokser frem ved siden af fjer, der er hele. Vingen bliver aldrig »tom«.
  • Hullerne bliver spredt. Når fældningen starter flere steder i vingen, fx ved P4 og S5 hos falkene, bliver de huller, der opstår, små og fordelt. Vingen mister ikke en stor, sammenhængende flade.
  • Begge vinger følges ad. Fuglen skifter normalt de samme fjer i højre og venstre vinge på nogenlunde samme tid, så vingerne er lige store og fuglen flyver lige. I halen ses lidt oftere skævheder end i vingerne.
  • Store fugle får mere tid. De store ørne kan ikke nå at gro alle de store fjer på én sommer. Ved at fordele arbejdet over flere år i bølger har de altid en vinge, de kan flyve med.

Hvornår – og hvorfor

Hos de fleste rovfugle i vores del af verden ligger fældningen i sommerhalvåret. Hos vilde havørne i Slesvig-Holsten blev svingfjer og halefjer skiftet mellem april og oktober, især fra maj til august. Samme undersøgelse viste, at fældningen gik hurtigere i varme, tørre somre og i år uden unger, mens ynglende fugle begyndte cirka halvanden måned senere. Mad, vejr, ynglesucces og dagslængde spiller altså alle ind. Fjerene slides, og det er en vigtig grund til, at de skal skiftes.

Fuglene skal have rigeligt og godt foder, mens de fælder. Nye fjer er bygget af protein, og allerede Frederik 2. advarede i 1240'erne om, at for lidt foder gav dårlige fjer med »sultestriber«.

En hvid fjer fra en sneugle i tørt græs

En sneuglefjer i græsset. Foto: Lisa Hupp/USFWS (USFWS Alaska), Public domain, Wikimedia Commons

Derfor flyver de mindre

Når en stor svingfjer er faldet ud, og den nye er ved at vokse frem, er der et hul i vingen. Den nye fjer er fyldt med blod, mens den vokser, og den er sårbar, indtil den er færdig. Fuglen flyver mindre effektivt, og en skadet blodfjer kan bløde. Derfor flyver vi mindre med fuglene i fældningsperioden.

Hvornår fældningen sker, er faktisk forskelligt fra fugl til fugl. Nogle fælder mest om sommeren, andre om vinteren, og fuglens kondition spiller også ind. Derfor følger vi hver enkelt fugl og tilpasser træningen efter, hvor langt den er i fældningen.

Gamle falkonerers kunst: at sætte en fjer ind

Knækker en svingfjer, kan falkoneren reparere den med en teknik, der hedder imping. Den knækkede fjer skæres over, og en tilsvarende fjer fra en tidligere fældning sættes på med en tynd nål eller pind og lidt lim. Det gør ikke ondt, fordi fjeren er død. Den tidligste skriftlige beskrivelse kendes fra Frederik 2.'s værk om falkejagt fra 1240'erne. Det er en af grundene til, at falkonerer gemmer fældede fjer.

Vi gennemgår alle de fjer, fuglene taber, og gennem årene er det blevet til et enormt fjerarkiv. Det er en skat i sig selv: Fjerene fortæller om den enkelte fugls fældning, og de er netop dét, en falkoner har brug for, hvis en fjer en dag skal repareres.

En musvågefjer holdt mellem to fingre ude i naturen

En musvågefjer, fotograferet i Montes de Málaga i Spanien. Foto: Daniel Capilla, CC BY-SA 4.0, Wikimedia Commons

Fjer er ældre end fugle

Fjer opstod ikke med fuglene. I 1990'erne fandt man i Liaoning i Kina fossiler af små rovdinosaurer (theropoder) med fjer. Den første, Sinosauropteryx, var dækket af fine, trådagtige fjer. I dag kendes omkring 40 arter af fjerklædte dinosaurer. Ifølge en udviklingsmodel opstod fjeren i trin: først et simpelt rør, så en dusk, siden en forgrenet fjer og til sidst den lukkede, asymmetriske svingfjer, som er nødvendig for at flyve. Microraptor havde asymmetriske fjer på både for- og bagben, og urfuglen Archaeopteryx er den ældste kendte art med svingfjer, hvor strålerne hager sig sammen ligesom hos vores ørne i dag. Vingen fandtes altså, før flyvningen gjorde.

Reservatet er lukket for vinteren, og fuglene har ro til at blive klar til påske 2027.

Læs også

Vinteren bag kulisserne · Dinosaurernes bemærkelsesværdige evolutionære transformation · Fra fjerdragt til stjernestøv

Kilder

 

Køb billetter og gavekort online her

Gå til webshoppen