Falkoneren i Kafkas labyrint

Frank Wenzels kamp for oplysning og ytringsfrihed 1970–2015

Indledning

Frank Wenzel (1938-2015) grundlagde Ørnereservatet sammen med sin hustru Irene i 1980. I dag ligger reservatet på Skagensvej 107, 9881 Bindslev. Han var naturfotograf, filmmand, falkoner og forfatter, og hele sit liv ville han have alle danskere til at forstå og respektere rovfuglene. Han var en af Danmarks mest kendte naturfotografer og rovfuglekendere og tilpassede sig aldrig de etablerede holdninger. Han gik ind for fredning, men også for falkejagt. Han ville oplyse frem for at forbyde, og han sagde sin mening, også når det kostede ham dyrt.

For Frank Wenzel var konflikten et principspørgsmål. Som ung mente han at opdage, at ledende kræfter i naturforvaltningen og det ornitologiske miljø var viklet ind i en miljøaktivisme, der ikke ville tale med falkonerer eller med mennesker, der elskede rovfuglene på en anden måde end deres egen. Han oplevede, at staten var hård ved ham, netop fordi han ikke ville indordne sig. Familien ser i dag tilbage på mange års uretfærdighed. Hans egne bøger beskriver en tid, der føltes kafkask: endeløst bureaukrati, afgørelser uden klar begrundelse, afslag på aktindsigt og mistanker, der aldrig kunne bevises, men heller aldrig helt forsvandt.

Artiklen følger perioden fra 1970'erne til omkring 2010. Den bygger på hans bøger: Jagtfalken på regeringsplan (1979), Ørnereservat – Rovfugleportrætter (1985), Rovfuglene og mennesket (1993) og Stormen i vingerne (ca. 2010), suppleret af Ørnereservatets magasin Nyt fra Eagleworld (2000, 2003, 2005) og Kongernes jagtfalke (2010). Det er Frank Wenzels og familiens fortælling. Modparternes vigtigste argumenter er nævnt kort.

En fighter fra barnsben

Frank Wenzel som 20-årig med en af de første sakerfalke i Danmark. Historisk billede fra bladet »Nyt fra Eagleworld« (2006).

Frank Wenzel kæmpede for sin sag hele livet, og ifølge familien begyndte det tidligt. Rovfugleportrætter (1985) siger det kort: »Frank Wenzel er født 1938 i Tyskland. Kom til Danmark vinter 1945 som flygtning.« (Issuu-s. 2). Resten af historien er familiens egen og bygger på sønnen Peter Wenzels tekst Min farmors flugt. Frank var født i Schlesien, som var tysk indtil 1945. Den sovjetiske Røde Hær indtog området i begyndelsen af 1945. Samme år blev det givet til Polen, og den tyske befolkning blev fordrevet (Encyclopaedia Britannica, "Silesia").

Ifølge Peter Wenzel boede Franks forældre og bedsteforældre nær Breslau i Schlesien (i dag Wrocław i Polen). Der drev familien kroen og hotellet von Wenzel, og Franks mor drev senere også modebutikken Berlinermoden. Faderen blev sendt til østfronten, og derefter hørte familien ikke mere til ham. Ifølge familien led farmorens søster og hendes lille datter hårdt, da de sovjetiske tropper kom. I 1945 flygtede moren med sin søn mod vest og nord, væk fra Schlesien. I Esbjerg blev de interneret i en flygtningelejr, hvor hun ifølge familien to gange blev overfaldet. Kort efter fik hun tuberkulose, og Frank kom på børnehjem. Børnehjemmet blev ledet af pædagogen Bodil Pedersen, og ifølge Peter Wenzel var det »gennem hende, at han langsomt fik livsglæden tilbage«. Her opdagede han naturen og rovfuglene. Omkring 14-årsalderen mødte han skovrider dr.phil. Vagn Holstein og forfatteren Hans Scherfig, som ifølge familien opmuntrede ham.

Han søgte tidligt ud i naturen. Som 11-årig byggede han reder i trætoppene i Grib Skov og overnattede der alene. Selv sagde han: »Jeg var meget tiltrukket af den helt anden verden, jeg oplevede, når jeg sad i mit skjul, fjernt fra menneskers færden« (Nyt fra Eagleworld 2006, Issuu-s. 14). Som 14-årig cyklede han til Jægerspris og opsøgte rovfugleforskeren skovrider Holstein (samme sted, Issuu-s. 15). I 1957 udkom hans første bog, Musvågereden i skoven, på Gyldendal. Han skrev den, mens han endnu gik i skole (Rovfugleportrætter, 1985, Issuu-s. 2).

Familien ser en lige linje fra flygtningebarnet til den voksne mand, der ikke ville give op over for myndighederne. Det er familiens tolkning, og den er skrevet som sådan.

1. Udgangspunktet: fredning kræver oplysning

Som dreng lærte Frank Wenzel rovfuglene at kende hos skovrider Vagn Holstein. Han blev uddannet fotograf på Berlingske Tidende og lavede undervisningsfilm for Statens Filmcentral (Rovfugleportrætter, 1985, Issuu-s. 2). Da jagtloven fra 1967 totalfredede alle rovfugle, sørgede han for, at budskabet nåede ud i Berlingske Tidende 1. oktober 1967:

»… nu må vi så gennem oplysning og propaganda sørge for, at loven efterleves«

— Jagtfalken på regeringsplan, 1979, Issuu-s. 20, citat fra Berlingske Tidende 1967

Den samme lov forbød falkejagt. Han kaldte sig "den sidste og eneste kendte falkonér i Danmark" (samme bog, Issuu-s. 28). I 1966 havde han under filmarbejde i Grønland opdaget, at vandrefalken ikke var fredet dér. Ifølge hans egen fremstilling blev den fredet, efter at han havde rejst sagen (Rovfugleportrætter, 1985, Issuu-s. 48; Stormen i vingerne, ca. 2010, Issuu-s. 57-58).

2. Berømmelse og Janteloven

Frank Wenzel var ikke en ukendt amatør. Han blev hovedfotograf på værket Nordens fugle i farver som 19-årig, hans dokumentarfilm fik i 1966 førsteprisen som bedste danske dokumentarfilm, og han fik udmærkelser i Edinburgh og ved Europarådets bedømmelse (Rovfugleportrætter, 1985, Issuu-s. 2). Berlingske Tidende skrev i 1967, at hans billeder var kendt "såvel herhjemme som i mange andre lande" (Jagtfalken på regeringsplan, 1979, Issuu-s. 20). Dansk Jagttidende kaldte ham i 1975 "en international anerkendt naturfotograf" med "verdens måske største arkiv af rovfuglebilleder" og skrev, at han var blevet kontroversiel, "Ikke fordi han gerne vil være det" (samme bog, Issuu-s. 77-78). Ifølge Wenzel så mere end 100.000 mennesker hvert år hans film fra Statens Filmcentral (samme bog, Issuu-s. 90).

I familiens øjne kunne ikke alle tåle den succes. Det var Janteloven i praksis, og den blev efterfulgt af det, Frank Wenzel oplevede som bagvaskelse. Han skrev selv:

»Det har nok vakt irritation, at det var mig, man fra begyndelsen rettede henvendelse til og at jeg blev hørt i vide kredse, når der var tale om rovfugle.«

— Jagtfalken på regeringsplan, 1979, Issuu-s. 90; OCR: "hort"

Sønnen Jacob F. Wenzel beskrev i 1993 roden til striden som "en nærmest klassisk interesse— og misundelseskonflikt", hvor den unge Frank Wenzel "forlod de etablerede videnskabelige autoriteter for at gå sine egne veje" (Rovfuglene og mennesket, 1993, Issuu-s. 22).

3. Et principielt brud (1969-1976)

Frank Wenzel med to unge havørne på Arresø Naturcenter. Historisk billede fra bogen »Rovfuglene og mennesket« (1993).

I 1969 åbnede familien Arresø Naturcenter, hvor skoler kunne se trænede rovfugle flyve frit. Undervisningsministeriets fagkonsulent anbefalede centret (brev 10. november 1969, Jagtfalken på regeringsplan, 1979, Issuu-s. 62). Ifølge Wenzel blev centret samtidig modarbejdet bag kulisserne med rundskrivelser til myndighederne, som han først så ti år senere (samme bog, Issuu-s. 62-63; Rovfuglene og mennesket, 1993, Issuu-s. 25). Hans egne optællinger viste, at flere rovfuglearter var stabile eller i fremgang efter fredningen (Jagtfalken på regeringsplan, Issuu-s. 81-82). Det gik imod den gængse opfattelse, og han blev mødt med personlige angreb frem for faglig diskussion. Modparten mente, at situationen "fortsat er meget alvorlig", og frarådede, at rovfugle blev holdt i fangenskab (avisdebat 1971, gengivet samme sted, Issuu-s. 83).

I hans øjne handlede det ikke om fugle, men om magt: hvem der havde ret til at tale om naturen. Han mente, at en lille kreds blandede videnskab og propaganda, og han forlod de etablerede miljøer for at gå sine egne veje.

4. Jagtfalken på regeringsplan (1977-1979)

I 1977 kontaktede Udenrigsministeriet ham ifølge hans fremstilling om jagtfalke til Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater. Han tilbød en falk fra sit eget opdræt som gave, og ambassadør Bent Søndergaard besøgte ham i august 1977. Efter pressedebat og pres fra fagkredse opgav ministeriet planen. Wenzel skrev bogen for at dokumentere forløbet:

»Men det har også været min hensigt at oplyse, på hvilken måde en afgørelse er blevet presset igennem — ved selv ret små pressionsgruppers agitation. Man må håbe, at politikerne i »demokratiets hellige navn« vil være på vagt mod sådanne snigløb.«

— Jagtfalken på regeringsplan, 1979, Issuu-s. 9

5. Påstande uden belæg

Gennem årene blev der fremsat en række påstande mod Frank Wenzel, som ifølge bøgerne aldrig blev bevist. Nogle var nærmest fantastiske: - 1969: Han blev mistænkt for, at vandrefalkeunger forsvandt fra Møns Klint. Politiet rejste ingen sigtelse (Jagtfalken på regeringsplan, 1979, Issuu-s. 49 og 62; Rovfuglene og mennesket, 1993, Issuu-s. 25). - 1978, tidsskriftartikel: En artikel påstod, at han "på en hel løgnagtig måde, ved at opgive falske referencer" var fløjet rundt i geologernes helikopter i Grønland, og antydede, at han havde smuglet falke ud. Forfatteren skrev selv, at han kun kunne have "formodninger" om det (Jagtfalken på regeringsplan, Issuu-s. 50). - 1978, myndighedsrapport: En rapport til myndighederne formodede, at han levede af at sælge rovfugle til høje priser, og at han fik sine fugle "måske" på anden vis. Rapporten tilføjede selv, at man "kun kan formode disse ting" (samme bog, Issuu-s. 73-74). - Opdræt: Det blev længe hævdet, at rovfugle slet ikke kunne yngle i fangenskab. Han modbeviste det med billeder (Rovfuglene og mennesket, Issuu-s. 25; Jagtfalken på regeringsplan, Issuu-s. 65). - 1991: En politianmeldelse for vanrøgt blev ifølge familien fundet grundløs hele vejen op til justitsministeren (Rovfuglene og mennesket, Issuu-s. 48). - Pressen: Reservatet blev kaldt "pengefabrik", "ørnefængsel" og "cirkuslignende". Der blev nævnt fantasipriser på rovfugle ("flyvende skatte og fjerkokain"), og der var tale om en international "rovfuglemafia" (Rovfuglene og mennesket, Issuu-s. 42-43 og 57). Samme bog citerer en kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen for, at der "intet som helst belæg" var for kriminalitet hos danske rovfugleholdere (Issuu-s. 57).

6. En kafkask tid: afslag, uklare aftaler og hemmeligholdelse (1978-1993)

Frank Wenzel på besøg i kongeørnereden. Historisk billede fra bogen »Rovfuglene og mennesket« (1993).

I sommeren 1978 anlagde Frank Wenzel injuriesag mod tre personer, som han mente havde bagvasket ham. Sagen endte i efteråret 1981, uden at han fik medhold. Han havde ikke råd til at fortsætte med advokat, fik ikke lov til at føre sagen selv og blev pålagt sagsomkostninger (Rovfuglene og mennesket, 1993, Issuu-s. 32-33). Bogen fra 1979 blev ifølge samme kilde beslaglagt i en konkurssag.

Samtidig dokumenterer bøgerne en lang række alvorlige fejl og uklarheder i myndighedernes behandling af ham. Det er familiens fremstilling, med henvisning til breve og aktindsigt: - Udenrigsministeriets forklaring: Ministeriet hævdede senere, at det først havde kontaktet ham i juli 1977, og at det var ham, der ønskede at eksportere falke. Et brev fra Ministeriet for Grønland af 12. marts 1979 bekræftede derimod kontakten den 22. april 1977 (Jagtfalken på regeringsplan, 1979, Issuu-s. 36 og 43). - Afslag på aktindsigt: Da hans advokat bad om aktindsigt, fik han afslag med henvisning til statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter. Wenzel bemærkede tørt: »Denne gyrfalk må åbenbart besidde magiske egenskaber« (samme bog, Issuu-s. 94). - Afslag på udførsel (1978): Ansøgningen om at udføre to opdrættede falke blev afslået med den korte begrundelse, at beviset for opdræt "ikke fandtes tilstrækkelig" (samme bog, Issuu-s. 73). Ifølge Rovfuglene og mennesket anerkendte styrelsen få år senere den samme falks søskende som opdrættede (Issuu-s. 28). - "Den falske redegørelse": Familien mener, at Fredningsstyrelsen i 1978 bestilte en faglig vurdering, der skulle flytte jagtfalken til de stærkest beskyttede arter, "selvom den ikke ligefrem er truet". Familien henviser til et brev af 8. juni 1978, som den fik aktindsigt i. Påstanden om, at andre lande pressede Danmark, blev afvist af Udenrigsministeriet i et brev af 11. juli 1980 (Rovfuglene og mennesket, Issuu-s. 29-30). - Politianmeldelsen 1979-80: Anmeldelsen efter gaven til den saudiarabiske konge blev afvist. Fredningsstyrelsens direktør tog senere ansvaret for den i et brev af 19. december 1983 (samme bog, Issuu-s. 33-35). - Den uskrevne aftale (1985): Aftalen med Fredningsstyrelsen blev aldrig skrevet ned. Miljøministeriet fastslog i 1992, at reservatets retsstilling "ikke er afklaret" (samme bog, Issuu-s. 46-47). - Fortroligt materiale: Direktøren for Skov- og Naturstyrelsen undskyldte i et brev af 14. oktober 1991, at fortroligt materiale om reservatet var fjernet fra styrelsens arkiver (samme bog, Issuu-s. 56).

7. Ytringsfrihed og medvind (1980-1994)

Irene og Frank Wenzel med kongeørn. Historisk billede. Foto: Jacob F. Wenzel, fra bogen »Rovfuglene og mennesket« (1993).

Den 24. september 1979 overrakte Frank Wenzel og datteren Edith jagtfalken "Polar Star" til kong Khaled af Saudi-Arabien i Genève. Kongen gav til gengæld et beløb til et rovfuglecenter, og i 1980 åbnede Ørnereservatet ved Skiveren (Rovfuglene og mennesket, 1993, Issuu-s. 33-35). I 1985 kritiserede Wenzel i Rovfugleportrætter, at miljøsagen efter hans mening var blevet gjort til "en politisk og ideologisk slagmark" (Issuu-s. 32). Han var også skeptisk over for den gængse forklaring om pesticider, hvilket mange fagfolk var uenige i.

Publikum strømmede til, og i 1992 kom der cirka 75.000 gæster. Da reservatet i maj 1992 blev udelukket fra en jagtudstilling i Odense, så familien det som en indskrænkning af ytringsfriheden (Rovfuglene og mennesket, Issuu-s. 50-54). I 1993 vandt reservatet "en principiel retssag over Jægerforbundet i den såkaldte Fyns Forum-sag", og modparten måtte betale erstatning (Nyt fra Eagleworld 2000, red. Karin Sørensen, Issuu-s. 3; bekræftet af Peter Wenzel). I forordet til bogen fra 1993 skrev Frank Wenzel:

»Man må huske på, at selvom en indviet kreds kunne gøre opmærksom på situationen i fagtidsskrifter rettet til en særlig elite af fugleinteresserede, så ville det ikke have nogen betydning, hvis oplysningen ikke nåede ud til en bredere kreds i befolkningen.«

— Rovfuglene og mennesket, 1993, forord af Frank Wenzel, Issuu-s. 12)

»Endelig må det lægges til grund, at enhver bibliotekars fornemmeste opgave må være at forsvare ytringsfriheden.« (Rovfuglene og mennesket, 1993, forord, Issuu-s. 14

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg besøgte reservatet den 24. marts 1993. Jagtloven, der trådte i kraft i 1994, opretholdt dog forbuddet mod falkejagt og indførte mikrochip- og DNA-kontrol, som familien oplevede som mistænkeliggørelse.

8. Anerkendelse og den sene formidler (1994-2010)

Frank Wenzel i Råbjerg Stene med jagtfalken Sultana. Historisk billede fra bladet »Nyt fra Eagleworld« (2000), forsiden.

Efter 1994 kom der mere ro, og der kom anerkendelse. Ifølge Nyt fra Eagleworld (red. Karin Sørensen) valgte Udenrigsministeriet i 1998 for anden gang Ørnereservatet som besøgsmål for ambassadører fra 80 lande. I 1999 besøgte Muskogee Creek-lederen Bear Heart reservatet, og i 2000 fejrede det 20-års jubilæum (Nyt fra Eagleworld 2000, Issuu-s. 3). I et brev til Frank Wenzel af 20. marts 2002 kaldte miljøminister Hans Chr. Schmidt falkonerernes samarbejde med staten eksemplarisk (Nyt fra Eagleworld 2003, Issuu-s. 7). I 2010 udgav han Kongernes jagtfalke om jagtfalkens historiske betydning for Danmark. I Stormen i vingerne fra samme periode var tonen forsonlig:

»Havørne er totalfredede i Danmark. De kom tilbage til landet, efter de havde været væk længe — og nu er det vores fælles opgave at passe på dem.«

— Frank Wenzel fortæller i Stormen i vingerne, ca. 2010, Issuu-s. 109

I 2010 kunne Ørnereservatet fejre 30 år. Frank Wenzel døde den 23. november 2015, 77 år gammel, og sønnen Peter Frank Wenzel førte reservatet videre (Nordjyske 24. november 2015).

Hvad han nåede

Når striden er talt op, står livsværket tilbage. Frank Wenzel debuterede som skoleelev med Musvågereden i skoven (Gyldendal, 1957). Han blev hovedfotograf på Nordens fugle i farver, og i 1985 havde han omkring ti udgivelser bag sig. Han lavede film for Statens Filmcentral, der ifølge ham selv blev set af mere end 100.000 mennesker om året. I 1966 fik han førsteprisen for bedste danske dokumentarfilm, og han modtog Axel Lind-prisen i 1982, 1986 og 1990 (Rovfugleportrætter, 1985, Issuu-s. 2; Jagtfalken på regeringsplan, 1979, Issuu-s. 90; Rovfuglene og mennesket, 1993, Issuu-s. 36).

Han skabte Arresø Naturcenter og derefter Ørnereservatet på Skagensvej 107, 9881 Bindslev. Allerede i 2000 havde besøgstallet rundet millionen (Nyt fra Eagleworld 2000, Issuu-s. 2), og ifølge Ørnereservatet er tallet i dag oppe på næsten to millioner. Generationer af børn og voksne har her set en ørn eller en falk flyve frit og fået et andet syn på rovfuglene.

Samtidig førte han en lang kamp for retfærdighed. Han kæmpede mod et system, der efter hans opfattelse var præget af kontrol, mistænkeliggørelse og Janteloven. For flygtningebarnet fra Nazityskland var det ekstra oprivende. Ifølge familien mindede det ham både om det, han var flygtet fra, og om hans egen kommunistiske fortid. Den fortrød han bitterligt, da han mødte sin kone og forstod, hvor uhyggelige de systemer i virkeligheden var. Kontrol og mistænkeliggørelse var alt det, Frank Wenzel ikke selv var. Han var nysgerrig, generøs med sin viden og åben over for alle, der ville lære om rovfuglene. Flygtningebarnet fra Schlesien gav aldrig op, og det, han byggede, flyver stadig.

Lyt med

Afsnit af podcasten Irene og Peter – Fortællinger fra Reservatet (Ørnereservatet, på Spotify), som handler om perioden 1970-2015. Hvert link er tjekket på Spotify den 22.10.2026. Vi har ikke fundet udsendelser fra DR (dr.dk/lyd) eller andre lydarkiver.

• Frank Wenzel – Et liv gennem ild, 19.11.2025 – https://open.spotify.com/episode/6L4IrS7PqbFjPwEO5zRjGP
• Operation Sandhed: Da Folketinget gik ind i ilden (Folketingets Miljøudvalg besøger reservatet), 01.12.2025 – https://open.spotify.com/episode/1YVkgMIvwaSP1vF9KlYyLR
• Da Drømmen Mødte Systemet (krav og bureaukrati), 18.12.2025 – https://open.spotify.com/episode/69vTB8qnIleWiFLbXTuZTg
• Biologien forlader elfenbenstårnet (om Nordiske rovfugle, 1970), 11.01.2026 – https://open.spotify.com/episode/4w5eUf8hHdIjJyNhXNeOUo
• Hele serien: https://open.spotify.com/show/1PR6DUMCmstpsc40hpSxVj

Tidslinje 1966-2015

(Sidetal = Issuu-s.)

Kilder

• Encyclopaedia Britannica, "Silesia": https://www.britannica.com/place/Silesia

Primærkilder (Frank Wenzels bøger på Issuu):

1. Frank Wenzel: Jagtfalken på regeringsplan. Forlag Frank Wenzel, 1979. ISBN 87-980721-1-0.
2. Frank Wenzel: Ørnereservat – Rovfugleportrætter. Ørnereservatet, 1985 (årstal ifølge bogens publikationsliste). ISBN 87-981925-0-7.
3. Frank Wenzel (red. Jacob F. Wenzel): Rovfuglene og mennesket – En beretning om Ørnereservatet. Ørnereservatet, 1993 (forord dateret oktober 1993). ISBN 87-981925-3-1. Hovedteksten er skrevet af Jacob F. Wenzel.
4. Stormen i vingerne. Fortalt af Frank Wenzel, skrevet af Mette Kirstine Goddiksen. Ørnereservatet, ca. 2010. ISBN 978-87-981925-1-0.

Øvrige kilder:

5. Nyt fra Eagleworld, 6. årg. nr. 5, 2000 (jubilæumsnummer), og 9. årg. nr. 6, 2003. Ørnereservatet, red. Karin Sørensen.
6. Kongernes jagtfalke fra Island og Grønland. Redaktion og foto: Frank Wenzel. 2010. ISBN 978-87-981925-6-5.
7. Nordjyske: "Frank Wenzel er død", 24. november 2015. https://nordjyske.dk/nyheder/frank-wenzel-er-doed/e29335be-a0ee-4bdd-b604-0821e62db7bf. Datoen 23. november 2015 bekræftes af Det Danske Filminstitut (https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/frank-wenzel). Ørnereservatets program 2018 skriver "slutningen af november 2015".

Avisartikler, breve og myndighedsudtalelser er citeret efter gengivelsen i bøgerne og er ikke tjekket mod originalerne.