Artikel

Gå tilbage til oversigt

Efterårsferie i Ørnereservatet: Rovfugle, skattejagt og lune æbleskiver

PRESSEMEDDELELSE

Ørnereservatet inviterer børn, voksne og barnlige sjæle til efterårsdage med hurtige falke, smukke heste, ørne og gribbe – og ekstra aktiviteter for familiens yngste. I efterårsferien er der program mandag til fredag kl. 15. 

Mellem Tversted og Ålbæk venter en efterårsoplevelse, hvor natur, fortællinger og familiehygge mødes. I Ørnereservatets store udendørs program kommer gæsterne tæt på rovfuglenes flyveevner og får indblik i træningen og samspillet mellem fugle, heste og falkonerer.

Allerede kl. 14 åbner billetsalget, udstillingen og loungen. Dermed er der en hel time til at gå på opdagelse og nyde efterårshyggen, inden programmet begynder.

Skattejagt, tegninger og gemte græskar

I efterårsferien er der ekstra oplevelser for børn og barnlige sjæle. I udstillingen kan familien deltage i en skattejagt med spændende spørgsmål, som skal løses undervejs. Her gælder det om at se godt efter og lade nysgerrigheden føre an.

I den store hal ved de små biografer kan børnene slippe fantasien løs i en kreativ tegnekonkurrence. For de mindste er der også en græskarkonkurrence, hvor opgaven er at finde græskar rundt omkring i området.

Til efterårshyggen hører lune æbleskiver med syltetøj og flormelis samt varm kakao med skumfiduser og flødeskum.

Slut dagen med at møde uglerne

Efter det store udendørs program er der mulighed for at komme tæt på Ørnereservatets to søde ugler. Et roligt og nært møde, som afslutter en dag med både store vingeslag og små opdagelser.

Billetsalget er allerede åbent på nettet. Familier opfordres især til at se nærmere på den fordelagtige familiebillet og sikre sig billetter på forhånd.

Husk varmt tøj, så hele familien kan nyde forevisningen ude i efterårsluften.

Praktiske oplysninger

  • Hvornår: Efterårsferien, mandag den 12. til fredag den 16. oktober 2026.

  • Kl. 14: Billetsalg, udstilling og lounge åbner. Skattejagt og kreative aktiviteter inden programmet.

  • Kl. 15: Det store udendørs program med rovfugle og heste.

  • Efter programmet: Mulighed for at møde de to ugler.

  • Hvor: Ørnereservatet, Skagensvej 107, 9881 Bindslev.

  • Billetter og yderligere oplysninger: www.eagleworld.dk. Se også den fordelagtige familiebillet.

Køb billetter og gavekort online her

Gå til webshoppen